Vestkantsvømmerne i Norge søger ny elitetræner
Post created 17:22
Vestkantsvømmerne har siden de begyndte opnået 592 mesterskabsmedaljer ved norske mesterskaber, De er opnået af 39 svømmere under klubbens 18-åriga historie. Nu søger klubben en ny elitetræner. Læs mere om jobbet - klik her.
Du finder desuden annoncen i vores højrespalte frem til den 16. februar.
Quiz: Hvem er Danmarks Svømme-Professor Nr. 1?
Post created 18:01
Årets Svømme-Professor 2010
Så er simma.nu klar med årets store svømme-quiz!
Herunder er 20 spørgsmål, der er udarbejdet af vores in-house statistik-ekspert (Vedkommende ønsker at være anonym - lidt ligesom "The Stig" i Top Gear). Uanset anonymitet, så siger vi mange tak til statistik-professoren - lad os kalde ham "The Stat" ;-)
DU kan deltage i konkurrencen, ved at sende dine bud på de 20 spørgsmål til simma.nu@sport.dk inden 8. februar (Dvs. senest søndag den 7. februar, inden udgangen af uge 5).
Først og fremmest konkurrerer vi om titlen "Årets Svømme-professor", der belønnes med et diplom og en vandrepokal og dernæst er vi i fuld gang med at finde svømme-præmier til de dygtigste quiz-deltagere! Der vil være en række præmier til uddeling blandt de, der har flest rigtige...
SKYND dig at sende en mail med dine svar. Man kan kun svare en gang og husk at skrive navn og klub, så vi løbende kan holde styr på førerfeltet mens året skrider frem!
God vind!
Med stor selvtillid i denne dyst og med venlig hilsen
Ricki Clausen
| Spørgsmål |
1 |
x |
2 |
| 1. |
Hvor mange medaljer vinder Danmark ved EM på langbane i Budapest 2010? |
0-2 |
3-4 |
Flere end 4 |
| 2. |
Hvor mange finalepladser får Danmark ved EM på langbane i Budapest 2010? |
0-5 |
6-9 |
Flere end 9 |
| 3. |
Får Danmark flere eller færre medaljer end Sverige ved EM på langbane i Budapest 2010? |
Danmark får flest |
Lige mange til begge nationer |
Sverige får flest |
| 4. |
Vil der være flere eller færre indivduelle starter ved DKM i 2010 end ved DKM 2009? |
Færre |
Lige mange |
Flere |
| 5. |
Hvilken klub vinder DHM Svømmeligaen 2010? |
Sigma |
Vat/Esbjerg |
Anden klub |
| 6. |
Hvilken klub vinder DHM 1. div 2010? |
Aalborg/STO95 |
AGF/Køge |
Anden klub |
| 7. |
Hvor mange svømmere sender Danmark til VM på kortbane i december 2010 i Dubai? |
0-3 |
4-6 |
Flere end 6 |
| 8. |
Hvor mange individuelle danske seniorrekorder bliver slået under DHM, DKM og DM 2010? |
0-3 |
4-6 |
Flere end 6 |
| 9. |
Hvilken svømmer vinder flest individuelle medaljer ved DM 2010? (Ved lighed afgør bedste point-præstation) |
Mads Glæsner eller Jeanette Ottesen |
Chris Christensen eller Lotte Friis |
Anden svømmer |
| 10. |
I hvilket år er den ældste vinder af et individuelt dansk mesterskab i svømning i 2010, født? |
Årg. 84 eller ældre |
Årg. 85 |
Årg. 86 eller yngre |
| 11. |
Hvor mange verdensrekorder på langbane bliver slået i 2010? (2009-tider tæller med) |
0 |
1-2 |
Flere end 2 |
| 12. |
Hvilken nation vinder flest medaljer ved EM 2010 på langbane? |
Tyskland/ England |
Rusland/Italien |
Anden nation |
| 13. |
Vil en nuværende eller forhenværende dansk landsholdssvømmer deltage i Vild Med Dans 2010? |
Ja |
|
Nej |
| 14. |
Fra hvilket kontinent kommer den mandlige vinder af FINA Swimming World Cup 2010? |
Nordamerika/ Sydamerika |
Europa |
Andet kontinent |
| 15. |
Hvad bliver den bedste danske placering ved FINA Open Water Swimming Grand Prix 2010? |
1.-3. plads |
4.-6. plads |
7. plads eller dårligere |
| 16. |
I hvor mange discipliner ved EM på kortbane vil vinderen være identisk med vinderen ved EM på langbane i 2010? |
0-2 |
3-4 |
Flere end 4 |
| 17. |
Sætter en dansk svømmer en verdensrekord eller europarekord i 2010? (2009-tider tæller med) |
Verdens- og europarekord |
Blot europarekord |
Ingen af delene |
| 18. |
Hvor mange medaljer vinder Danmark ved EJM i 2010? |
0-1 |
2-3 |
Flere end 3 |
| 19. |
I hvilken landsdel opererer Årets Træner 2010 (DSTS-kåring) ? |
Jylland |
Sjælland |
Fyn/ Hele landet(landstræner) |
| 20. |
I hvor mange løb til DM på langbane i 2010 (Junior + senior) vil bronze-tiden være hurtigere end i 2009? |
0-4 løb |
5-10 løb |
Flere end 10 løb |
Lyngby Open 2010
Post created 12:00
I denne weekend afvikles Lyngby Open 2010 i henholdsvis Trongårdens Svømmehal og Lyngby Stadion.
Finalerne afvikles på langbane og under formiddagens indledende heats svømmer de ældste grupper i Lyngby på langbane og de yngste i Trongården på kortbane.
Se livetiming her
Clinic-nyt: Modig jydsk satsning af SVØM, info om ASCA-clinic
Post created 0:48
SVØM clinic
Så er årets clinic-hovedtaler offentliggjort. Det bliver den russiske landstræner Andrei Vorontsov, hvilket er yderst interesant.
Endnu mere interessant er det, at clinic afholdes i Holstebro, hvilket betyder, at 99 % af deltagerne skal bestille overnatning for at deltage. Ingen kan køre frem og tilbage som adskillige trænere har praktiseret på Sjælland gennem årene. Satsningen med Holstebro er, at afstandene til alle andre byer - også i Jylland - er så stor, så man skal overnatte. Lad os ikke håbe, det afholder for mange fra at deltage.
Det er i hvert fald utrolig modigt gjort af SVØM, der i forvejen har haft problemer med at få clinic til at løbe rundt de senere år. Der må være nogle helt markante grunde, man ikke som udeforstående kan have anelse om, der ligger til grund for beslutningen - f.eks. et meget billigt ophold på hotellet i Holstebro. Lad os krydse fingre for, at clinic bliver en succes uanset hvad!
Læs mere om SVØMs clinic her

ASCA/WSCA clinic
Der er også nyt om den amerikanske clinic i Indianapolis i slutningen af august. De har inviteret mange, mange, mange af trænerne for VM guldvinderne fra Rom, og rigtig mange har sagt ja. Det er en parade af toptrænere, der til daglig er trænere for bl.a. Britta Steffen (WR), Kirsty Coventry (WR), Liam Tancock (WR), Rebecca Soni (WR), Paul Biedermann (WR), Federica Pellegrini (WR), Ryan Lochte (WR), Adriana Kukors (WR) der skal holde foredragene. Som skrevet er de alle både verdensmestre og verdensrekordholdere. Ret spændende at høre, hvad deres trænere har at berette!! Læs mere her
Jeg ved, flere danske trænere påtænker at deltage på ASCAs clinic i år (herunder undertegnede), så hermed en lille service-meddelelse: Hvis nogle er interesserede i at tage afsted sammen, så skriv en mail til rc@ksk.dk - det ville være hyggeligt og fagligt udviklende at tage afsted sammen.
WSCA gold clinic (World Swimming Coaches Association) forudsætter medlemsskab af WSCA. Det er p.t. gratis så vidt jeg har kunnet støve mig frem til.
/RC
Man glædes...
Post created 23:51
... over den erfaringsudveksling, der bliver mulig med et
land meget lig Danmark, når Sverige også opretter et nationalt træningscenter med en central, udenlandsk landstræner (Se nyheden herunder).
- Hvordan skaber man det bedste miljø efter skandinaviske forhold?
- Hvordan motiverer og vedligeholder man klubberne og klubtrænernes udvikling i et centralt system, hvor de er forudsætningen for langsigtet, central succes?
- Hvordan skaber man de bedste rammer for begrænsede midler?
- Hvilke typer svømmere er ideelle på et center - skal man satse bredt (som i Danmark) på mange stilarter og distancer eller koncentrere sig om få displiner?
- Hvilke generelle træningsudviklings-initiativer (hvis nogen) skal der være for det samlede miljø i landet - center, klubber, centre, etc.?
- Hvordan skaber man de bedste resultater i Skandinavien, gennem meget centralisering eller gennem et nationalt inspirerende center og mange miljøer, etc., etc., etc.
Det bliver rigtig spændende at følge svenskerne i deres opbygning af et center. Ingen tvivl om, at de er enormt inspirerede at den øjeblikkelige succes i Danmark, men lad os håbe, de gør sig nogle overordnede, svenske tanker, vi kan bruge i vores fremtidige udvikling, ligesom de nu lægger vores model til grund for deres satsning. Den danske centralisering har gennem de sidste 14 år jo bestemt ikke altid været nogen dans på roser, så spændende at følge, om svenskerne også løber ind i "børnesygdomme" undervejs.
Eksempel på et element, der bliver spændende at følge: Indtil nu har det svenske seniorlandshold i høj grad været et tilbud (grundtræningslejre, stævner, etc. har været tilrettelagt, så man kan sige ja eller nej i forhold til sin sæsonplan), mens det i Danmark er en forudsætning for at kunne blive udtaget til mesterskaber, at man deltager i hele pakken - jvf. vores team-tankegang. Vil svenskerne følge vores nuværende model eller stadig have deres egen til trods for et nationalt center? Og hvis de vælger en fast model for alle som i Danmark, hvad sker der så med Therese Alshammer, Stefan Nystrand og Sarah Sjöström? De er alle tre eksempler på, at man kan gøre tingene på meget forskellige måder.
En rigtig spændende sportslig udvikling i Skandinavien bliver nu fulgt op af organisatoriske initiativer, hvilket er næste skridt.
Vi følger spændt udviklingen...
/RC
Greg Salter - ny svensk rigstræner
Post created 14:04
Det bliver australieren Greg Salter fra Kingscliff, NSW, der får den nye titel af svensk rigstræner erfarer SIMMA fra en normalt velunderrettet kilde.
Greg Salter er en navnkundig træner med rygsvømning som speciale. Han har bl.a. trænet Sophie Edington, Chris Fydler, Ethan Rolff, Lara Davenport og Tay Zimmer m.fl.
Han er den 3. australske træner, der får landsholdsansvar i Europa efter Bill Sweetenham i Storbritannien og Mark Regan i Danmark.
Phelps mod Kitajima
Post created 22:30
Michael Phelps mod Kosuke Kitajima i 100 yards bryst - ja, den er god nok, se selv herunder...
Mon vi nogensinde får det at se på langbane?
Resultater fra stævnet findes her: klik
Bechs boks - politiken
Post created 19:49
Der har været rigtig mange forespørgsler på den omtalte artikel fra Politiken omtalt af Claus Lyder for nogle dage siden. Den er gengivet herunder.
/RC

Første langbanestævne uden dragter...
Post created 0:22
Så er årets første langbanestævne løbet af stablen i Farum til det årlige Farum Cup. Se resultaterne fra stævnet HER
Som altid til årets første langbanestævne er der mange resultater, der er et stykke op til normalt niveau fra de bedste svømmere. Det er dog påfaldende, at der er meget større forskel i år - naturligvis pga. dragternes forsvinden. Bedøm selv - specielt i rygcrawl og fly (og specielt for piger) er der meget, meget stor forskel på resultaterne i 2009 og hvad man ser til Farum Cup. Til gengæld ser forskellene ikke så store ud i crawl.
Selv om Farum Cup er et tyndt grundlag at bedømme tingene på, skal det i sandhed blive spændende at se, hvad der sker til DM.
/RC
Da træneren opførte sig som et fjols
Post created 18:03
Ja hvad er nu det..... ?
Overskriften er hentet direkte fra Politiken søndag den 17.1.2010. Svømningens landstræner har sandelig fået gjort sig til sportsmediernes yndlingsoffer og med god grund.
Vi har tidligere på simma.nu omtalt episoden, og den har nu fundet vej til Bechs Boks i Politiken.
Rasmus Bechs klumme er en læsning værd for alle i svømmeDanmark. Jeg håber virkeligt, at Dansk Svømmeunions eliteledelse får diskuteret denne hændelse grundigt igennem, og ikke mindst ændret sit syn på de aktive, så de aktive ved, at der er opbakning til dem, når de deltager i offentlige begivenheder udenfor bassinet.
Vi har brug for at vore aktive er i medierne, det er langt hen af vejen, det der er elitesportens eksistensberettigelse. Vi må derfor stole på, at de aktive med gode råd fra omgivelserne (klubledere, familie, landsholdsledelsen o.s.v.) vælger at deltage i begivenheder, som de selv kan stå inde for.
... og husk på, Lottes deltagelse i "Vild med dans" m.m. er IKKE sket uden Dansk Svømmeunions viden og billigelse....
/CL
Vejle Triton søger ny cheftræner
Post created 20:48

For første gang i mange år leder Vejle Triton efter ny cheftræner. En af grundene helt sikkert nuværende cheftræner Kim Gravgaards sygemelding pga. stress i efteråret.
Læs mere om den interessante stilling ved at følge linket her: klick.
Som mange af vi lidt mere erfarne fuldtidstrænere har sagt i mange år med et glimt i øjet og en slikken om munden: "Tænk på, hvor vildt det kunne blive i trekantsområdet!"
Nu er chancen der for den unge løve eller den erfarne rotte - hvem ved, hvilke emner, der kunne være interesserede i en sådan stilling? Der er jo ikke langt til Vejle fra hverken Odense, Silkeborg, Aarhus eller Esbjerg?
Vil du også have din jobannonce på simma.nu? Så skriv til simma.nu @ sport.dk
/RC
Man undres...
Post created 21:25
... over, at fremmøde til modtagelsen af dansk idræts fornemmeste pris kan v
ære "at løbe rundt som et fjols med journalister og gå til alle mulige kåringer" som vores landstræner på klodset vis formulerer sig Ekstrabladet. Lad os håbe han er blevet fejlciteret eller han refererer til en anden af de events, kåringer og fejringer, Lotte har deltaget i (Som "Vild med dans" - indsat billede).
Man flirter med grænsen mellem seriøsitet og tunnelsyn, den dag fremmøde til modtagelse af dansk idræts fornemmeste pris prioriteres efter 3 dage på en aerob træningslejr 6 måneder fra sæsonmålet.
Man kommer uværgerligt til at tænke på en fremragende definition af tunnelsyn, som Malcolm Gladwelll bruger i sin nyligt udkomne bog "What the Dog saw":
"It was like driving down an interstate looking through a soda straw"
... sådan skulle det ikke gerne ende :o)
Et stort tillykke til Lotte, der igen bringer positiv omtale til dansk svømning! En omtale, der var blevet noget skrammet i kanten, hvis hun ikke var mødt op for at modtage prisen...
/RC
Hvorfor successen i Danmark?
Post created 13:42
Svømningen er i 2009 blevet udråbt til en succeshistorie af hele idrætsDanmark og i medierne med god grund.
Der har sandt at sige været meget at glæde sig over i 2009, og i det lys bør vi alle prøve at analysere os frem til, hvad vi gør rigtigt. Normalt er der en tendens til at fokusere på, hvad der kikser, og hvad der skidt.
Det var og er særdeles fornuftigt, at vi gennem den seneste årrække har hentet inspiration fra udlandet i form af landstrænere fra Australien og Holland. Det har givet et udsyn, som vi har haft behov for at komme til niveau, vi har nu.
Der er for mig ingen tvivl om, at det har haft en rigtig stor indvirkning på de allerbedste danske svømmeres niveau. Det er ikke længere farligt at være god, og verdenstjerner er ikke så uopnåelige mere.
Der er samtidigt de seneste år, opstået en lille håndfuld miljøer med højt niveau omkring få større klubber/startfællesskaber.
Disse miljøer er kendetegnet ved, at de typisk har traditioner for "high performance", stabil klubledelse og gode træningsfaciliteter. Miljøerne er nøglen til, at vi også i årene fremover kan levere svømmere af høj international standard. Jeg er derfor ikke i tvivl om, at high performance miljøerne skal understøttes i større grad, end det sker i dag.
Det kunne ske ved tættere rådgivning og sparring mellem disse miljøer både på træner- og ledelsesniveau med fokus på high performance. Danmark er et så lille land, at det ikke burde være et større problem at etablere sådanne fora.
Der er behov for en dyrkning af elitedyderne blandt ligesindede... !
Godt nytår til alle.
Claus Lyder
World Cup finalen 2010 til Stockholm
Post created 14:23
For første gang er Stockholm vært for "finale stævnet" ved World Cup, som bliver svømmet i en weekend. Så nu bliver der rig mulighed for en tur til Stockholm for svømmeentusiasterne - men du skal nok være hurtigt ude m.h.t. billetter.
Dubai (UAE) - 9-10 oktober
Singapore (SIN) - 16-17 oktober
Tokyo (CHN) 20-21 oktober
Berlin (GER) - 30-31 oktober
Moskva (RUS) - 2-3 november
Stockholm (SWE) 6-7 november
DR Fidusen for december til svømmer
Post created 23:45
For anden måned i træk er DR Fidusen gået til en svømmer. I november gik fidusen fortjent til Lotte Friis.
I december er den lige så fortjent uddelt til Rikke Møller Pedersen for hendes indsats ved EM på kortbane og ikke mindst hende Europarekorder.
Simma ønsker Rikke tillykke med endnu en pris i et stort svømme år..
Læs mere her
Mark Regan ny landstræner i New Zealand
Post created 12:12
New Zealands Svømmeforbund skriver følgende på deres hjemmeside.
"New Zealand har ansat den 49 årige australier Mark Regan som cheftræner for de allerbedste svømmere.
Regan er en succesfuld træner som har ført flere svømmere til verdenstoppen. Han begyndte trænergerningen i Australien i 1978 og hans succes førte til stillingen som cheftræner ved AIS i Canberra i 1998. Dette blev fulgt af en international stilling i 2002, da han blev ansat som landstræner i Danmark, en stilling han havde i 7 år.
I 2008 tog Regan tilbage til Australien med sin familie. Swimming New Zealands sportschef Jan Cameron havde ingen betænkeligheder ved, at ansætte ham som landstræner for New Zealand. "Mark er en "hands on" træner, der flyttede Danmark frem i forreste række på den internationale scene, og jeg er overbevist om, at han er istand til at motivere vore øvrige trænere til at gøre det samme for svømningen i New Zealand” udtaler Cameron.
Regans medaljestatistik som træner er imponerende:
Olympiske Lege - 3 sølv og 3 bronce
Verdensmesterskaberne - 8 guld, 9 sølv og 4 bronce
Commonwealth Games - 16 guld, 3 sølv og 6 bronce
Europamesterskaberne - 5 guld, 4 sølv og 5 bronce
verdensrekorder - 2 holdkapper og 1 individuel"
Årets største flops aka. "Man nytårs-undres..."
Post created 10:00
Mens nytårsskihoppet løber over skærmen, er det tid til at dvæle ved de største flops i 2010. Det er en subjektiv liste, der bestemt kan være genstand for kritik og også gerne må være det.
Den er ikke baseret på andet end lidt sund fornuft og en subjektiv vurdering af de sager, vi har græmmet os mest over det seneste år....
Vi har undladt at tage nogle af de meget personfikserede sager, der omhandler aktive svømmere, med i bedømmelsen. Udena t fornærme nogen har der vist været kogt suppe nok på de sager...
Nummer 3 og bronzemedalje går til mesterskabsudvalget for... :
Ændring af kravtiderne for DÅM grp. 2 to uger før tilmeldingsfristen OG omfattende ændringer af både løbsprogram, årgange og generelle regler for DKM igen knap to uger før tilmeldingsfristen uden nogen anden forklaring end at "det havde områdemødet da nikket til i april". En så tilfældig kommunikation tjener intet andet formål end forvirring og frustration i hele svømme-Danmark. Heldigvis anerkendte mesterskabsudvalget fejlen omkring DKM efter massivt brok og annullerede ændringen - derfor blot en tredieplads.
Nummer 2 og sølvmedalje går til eliteafdelingen i SVØM for... :
Offentlig tilkendegivelse af utilfredshed med herresvømmerne under EM, der først blev klodset kommunikeret af landstræneren (var den stoppet der, havde den aldrig fundet vej til denne liste) og derefter på forunderlig vis underbygget og udvidet af elitechefen! "Tøsedrengene" har angiveligt givet internt svar på tiltale - om der er kommet andet end "Hovsa" ud af det fra bestyrelsen i SVØM, skal vi lade være usagt.
Nummer 1, guldmedalje og ubetinget årets største flop går til AGFs ledelse for... :
AGF svømnings deroute. For et år siden havde AGF et af landets stærkeste træningsmiljøer og havde lige vundet klubbens første internationale seniormedalje (Pernille Larsen, 200 ryg EKM). De havde en højt anerkendt og rutineret træner, et team af øvrige trænere på alle niveauer med udpræget teoretisk viden og en kultur, der var præget af elitært, hårdt arbejde.
Nu har de fyret træneren gennem 20 år (uden at argumentere for hvorfor i den pressemeddelelse, de sendte ud), de bedste svømmere har søgt væk, langt de fleste af de øvrige trænere ligeså, og træningskulturen - der har leveret internationale svømmere i mange, mange år - er bombet tilbage til stenalderen. Vi kunne ikke finde et billede af dværgen "Flovmand" fra Snehvide, men vi håber, der sidder nogle med røde ører på bestyrelsesgangene i det jydske.
Til alle, der finder listen urimelig og ikke er enig, vil jeg citere Gary Larsson i hans svar på en klage fra en læser:

/RC
Aldrig mere plastik! Godt nytår fra Simma!!
Post created 0:00
Så er det slut med plastikdragter og vi skal tilbage til stævner, hvor det handler om at
have trænet både på land og i vand og at være dygtig teknisk.
Nu handler det igen om at se ud som på billedet til højre og ikke om at skjule en begyndende dunk bag plastik :o)
Vi glæder os!
GODT NYTÅR!!
/RC