World Cup i Berlin - første dag
Post created 0:18
Resultaterne fra første dag i Be
rlin er tikket ind, og nu er der for alvor kommet gang i world cup-serien. Set med både danske og internationale briller var det mest interessante resultat i dag (og også det højest scorende) Dana Vollmers 100 fly på 0.55.59. En k-l-a-s-s-e-t-i-d!
Alle vindertiderne ses herunder (Tider med overraskende højt niveau med fed):
800m fri damer
1.Kristel Kobrich CHI 8.21.66
100m fri herrer
1.Steffen Deibler Ger 46.69
200m fri damer
1.Femke Heemskerk HOL 1.52.42
50m bryst herrer
1.Roland Shoeman RSA 26.09
100m bryst damer
1.Julia Efymova RUS 1.05.54
400m IM herrer
1.Thiago Pereria BRA 4.02.83
100m fly damer
1.Dana Vollmer USA 55.59
100m ryg herrer
1.Randall Bal USA 51.34
50m ryg damer
1.Belinda Hocking Aus 26.99
200m fly herrar
1.Frederica Castro BRA 1.53.65
200m IM damer
1.Julia Smit USA 2.07.64
400m fri herrar
1.Paul Biedermann GER 3.42.31
50m fri damer
1.Hinkelein Schreuder HOL 24.06
200m bryst herrer
1.Grigory Falko RUS 2.06.73
100m IM herrer
1.Markus Deibler GER 52.17
200m ryg damer1.Belinda Hocking AUS 2.03.99
50m fly herrer
1.Roland Schoeman RSA 22.39
Følg med i morgen på www.omegatiming.com for flere resultater...
/RC
Interview med Michael Thomsen
Post created 14:24

I forbindelse med Amalie Emma Thomsens farvel til NTC og træningsmæssige flytning til Vestegnens Aqua Team har SIMMA interviewet Amalies far Michael Thomsen omkring beslutningen:
RC: VAT har netop udsendt en meget kortfattet pressemeddelelse om, at Amalie fremover vil være at finde 100% i VAT miljøet. Et valg som måske vil vække undren hos en del mennesker?
MT: Ja, det er korrekt. Og vi kan da også godt forstå, hvis nogen undrer sig. Ligesom man sikkert også undrer sig over den meget fåmælte udmelding. Årsagen hertil skal ses i vores helt generelle holdning om, at problemstillinger først og fremmest skal vendes mellem de involverede parter – altså ledelsen i DSU, trænerkollegiet i DSU, Amalies klub og naturligvis os selv. Vi ønsker med andre ord at give ledelsen i Dansk Svømmeunion en ordentlig chance for at tage stilling og aktion i dén sag, der verserer.
RC: Det virker som et politikersvar?
MT: Det er det også, idet vi skal huske på, at Amalie, Amalies klub og vi fremover skal samarbejde med de samme mennesker, som Amalie egentlig har ”trukket stregen i sandet” overfor, på nuværende tidspunkt.
RC: Hvad ligger der i jeres beslutning?
MT: Det er helt og holdent Amalies egen beslutning. Beslutningen har haft et tilløb over nogle måneder kulminerende med nogle begivenheder i forbindelse med sæsonstarten og den nyligt overståede træningslejr, hvor hun har været meget ked af det.
RC: Hvad er det hun har været ked af?
MT: Først og fremmest er hun meget glad for alle sine svømmekammerater på NTC. Hendes beslutning skal findes i emner som: kommunikationsformen, tonen, måden hvorpå tingene bliver motiveret eller ikke bliver det, Den manglende medbestemmelsesret over noget så simpelt som, hvad hun selv ønsker at svømme ved mesterskaber og ingen personlig inddragelse i beslutninger overhovedet.
RC: Det lyder da som rimelige forventninger fra en moderne svømmer?
MT: Enig. Derfor har vi på distancen (telefonen) bedt Amalie om at vurdere, om hun som menneske kan se sig selv i øjnene med dén situation hun oplevede på NTC og hvad hun ville gøre ved det.
RC: Det må da have været svært for hende selv at skulle vurdere?
MT: Egentlig ikke, idet hun er forholdsvis afklaret med, hvad der fungerer bedst for hende. Derfor har Amalie har truffet et valg om fra nu af at være meget mere personligt involveret i sin svømmekarriere. Dels under hvilke præmisser hun fungerer bedst og i hvilken retning den skal hen.
RC: Hvad ligger der i det?
MT: Med al respekt så er vi forskellige som mennesker. Amalie er sådan set ret nem at omgås. Hvis man motiverer tingene, hvis man taler til hende på en ordentlig måde og hun inddrages i beslutninger omhandlende sig selv, så svømmer hun en vis legemsdel ud af bukserne og går gennem ild og vand. Så hendes oplevelse er diametralt modsat af dette. Derudover har hun fortsat ambitioner om individuel kvalifikation og deltagelse i alle store internationale mesterskaber.
RC: Lige hér til sidst, så kan jeg ikke lade være med at henlede din opmærksomhed på, at du tidligere (5 måneder tilbage) hér på simma.nu var ude med riven i forbindelse med kritikken fra en kreds af trænere af netop forholdene på og omkring NTC.
MT: Ja, det er fuldstændig korrekt. Min kritik gik dels på tonen og dels på, at vi i dansk svømning ikke skal kendetegnes ved offentlig ”storvask”. Derudover fortalte jeg om vores oplevelser med NTC på daværende tidspunkt. Man har jo som bekendt et standpunkt til man tager et nyt, som J.O. Krag så smukt udtrykte det. Det betyder, at vi nu bare har haft nogle oplevelser og har fået tilført en anden viden, som gør, at vi som forældre hverken kunne eller ville sidde med hænderne i skødet.
/RC
World Cup i Berlin i weekenden
Post created 12:08
Samtid
ig med regionale kortbanemesterskaber i Danmark, svømmes der World Cup i Berlin. Det foregår igen uden deltagelse af det danske landshold, hvilket er både overraskende og beklageligt.
Thiago Perreira og Therese Alshammer fører for henholdsvis herrer og damer i kampen om de 100.000 US dollars. Mon ikke de også gør det efter Berlin...
Der er adskillige spændende opgør i vente, når man bladrer startlisten igennem. Ikke mindst er de korte løb som altid godt besat.
Du kan læse startlisten ved at klikke HER!
/RC
Dagens Rock ... eller "En kvalmende fornemmelse...."
Post created 23:30
Efter at have set "Basta" på TV2 i aften, der omhandlede unge indvandreres besvær med at komme ind på diskoteker pga. deres hudfarve, sidder man sådan en torsdag aften og kæmper med en let kvalme og en dybfølt skam over at være såkaldt "dansker".
For hvad betyder det egentlig at være "dansker"? At man kan li' kolonihaver, røde pølser og er bleg? At man går i ens joggingtøj og camperer? At man kan skråle falsk med på "Kaaald det kærligheeeeed"? At man er utryg ved alle nye inputs?
Efter sådan en omgang som den i "Basta" i aften har man mest lyst til at sige FØJ... men i det mindste har vi jo godt vejr og en lav trækprocent herhjemme.... eller nej... vent nu lidt??!
Følgende er en varm og dybfølt undskyldning til alle af anden etnisk herkomst, der i nattelivet møder dørmænd med en intellektuel kapacitet som en en bordskåner... eller i øvrigt møder modstand i det danske samfund fordi de har en anden farve.
Jeg undskylder på vegne af de mange, mange, mange danske, der skammer sig... og byder ind med Chris Rock, der har en god vinkel på alt det her race-værk... nemlig en lidt mere nuanceret holdning, der på en selvironisk facon skriger "SLAP NU AF!" til os alle.
Det kunne også de mere enfoldige dørmænd lære en del af... for den sags skyld kunne Pia Kjærsgaard vel også lære en del af dette klip. En selvironisk distance ville nok ikke skade lige præcis dén hjemmehjælperske tænker man....
Men hvorom alt er, så er følgende et godt eksempel på, hvor selvironisk man kan være.
Chris Rock on "Niggaz"...
/RC
HUSK at se LPS lab i aften!!!
Post created 19:27
Der sidder rigtig mange McDonalds-elskere rundt omkring i de danske svømmeklubber. Denne klæge, enssmagende bunke af amerikansk fedt og salt har af uvisse årsager bidt sig solidt fast i specielt meget unge svømmeres bevidsthed som noget positivt.
Husk derfor at se LPS lab i aften - der testes det, hvor stor formnedgang man får efter to dage med McLort som primær fødekilde.
LPS løber af stablen 22.30.
/RC
Breaking: Amalie Emma Thomsen forlader NTC!!
Post created 17:21
Vi har modtaget følgende pressemeddelelse fra VAT - Vestegnens Aqua Team:
Amalie Emma Thomsen forlader NTC
Efter meget lange og svære overvejelser har Amalie Emma Thomsen af personlige årsager besluttet at forlade NTC.
Lykkeligvis handler det for Amalie om at finde det rigtige miljø både træningsmæssigt og ikke mindst socialt. På dén måde er det Amalies ambition at forfølge sine personlige målsætninger om fortsat deltagelse i internationale mesterskaber. Amalie ønsker en større grad af dialog i sin dagligdag og har derfor besluttet at fortsætte sin svømmekarriere i VAT, hvor Mick Steen Nielsen på VAT Elite fremover vil have ansvaret nu også for Amalie.
Eventuelle spørgsmål i denne forbindelse rettes til: Michael Thomsen 2878 0710
Vi er i dialog med Michael omkring en uddybning af pressemeddelelsen og vender naturligvis tilbage så snart der i givet fald kommer mere nyt.
Michael beder desuden alle om at respektere, at alle henvendelser foregår til ham og ikke til hans datter Amalie.
SIMMA: Det er tankevækkende, at det nu ikke længere kun er de ældste svømmere, der flygter fra NTC. Et eller andet sted bør en sådan pressemeddelse ikke alene give hovedbrud i SVØM men også afføde en reaktion... Vi prøver naturligvis, om en sådan er mulig at få.
Det samlede antal faste NTC-svømmere er nu nede på 7 - heraf har kun 2 (Lotte Friis og Rikke Møller Pedersen) internationalt finaleniveau.
De andre seniorer på NTC har ikke været kvalificeret til et internationalt mesterskab endnu og de svømmere, der deltog i EJM i sommer var ikke i finalen - så der er også et stykke op til en international seniorkvalifikation.
Kort sagt: Det stærke træningsmiljø man havde på NTC umiddelbart efter VM sidste sommer er smuldret væk på et års tid.
/RC
Nyt fra mesterskabsudvalget: Stadig ingen arrangør til Vest årgang grp. 1
Post created 12:16
Mesterskabsudvalget var lidt for hurtigt ude, da de i går kundgjorde, at man havde fundet arrangører til alle årgangsmesterskaberne i december.
Gruppe 1 er stadig ubesat i Vest. Lad os håbe, stævnet finder en arrangør snarest.
/RC
Langbane/kortbane - lille "forskningsprojekt"
Post created 11:55
I den nu efterhånden gamle traver om langbane- kontra kortbane-træning som forudsætning (eller måske netop ikke) for at præstere på langbane, har vi fået en henvendelse fra en svømmekyndig, der sammen med en statistikker gerne vil lave det arbejde, der skal til, for at vi kan finde ud af, om der reelt ER en sammenhæng mellem præstationer på langbane og træning på langbane for danske klubber/svømmere.
Præmissen er egentlig simpel nok: Der skal laves en fortegnelse over hvilke klubber:
- Der kun svømmer på langbane på træningslejre og udelukkende træner på kortbane til daglig
- Der har ugentlig langbanetræning (hvor snittet skal lægges - "2 eller 4 eller 5 gange på langbane", besluttes af den statistikker, der skal lave beregningerne)
- Der kun træner på langbane (Dvs. højst f.eks. 20 % af træningen er på kortbane - igen beslutter en statistikker med væsentligt mere forstand på den slags end undertegnede, hvor snittet skal være).
Derefter er det udelukkende et spørgsmål om at krydse de fortegnelser med resultaterne på langbane kontra kortbane for de sidste mange år til DM. Så vil man kunne få et statistisk signifikant resultat for danske svømmere. Selvfølgelig isolerer det ikke for, hvor de dygtigste trænere er, hvor de største talenter er, etc., men det vil være signifikant i forhold til træningsbetragtningen.
Udfordringen er følgende: Der skal bruges penge til at lave arbejdet. Den svømmekyndige og statistikkeren skal bruge en del timer på det, og det vil de ikke gøre gratis, hvilket er helt forståeligt. MEN: Hvis der er stemning for at se resultatet af disse beregninger blandt mange klubber, så bliver det en meget lille udskrivning pr. klub - samlet pris ligger formodentlig omkring 15.000 kroner i alt. Det er absolut til favørpris i øvrigt...
Dette indlæg lægges nu på debatten, så man kan gå ind og kommentere hvorvidt det er en god idé. Vi snakker og snakker og snakker om det vigtige i langbanetræning, men hvor vigtigt er det egentlig?
Paul Biedermann træner på kortbane til daglig, Pál Joensen træner på kortbane til daglig, Tom Dolan (måske det mest soleklare eksempel) trænede på yards til daglig og havde verdensrekord i 400 IM på langbane i 7 år og sådan kunne man blive ved og ved... der er naturligvis også en masse eksempler på det modsatte argument, nemlig at masser af de bedste langbanesvømmere også træner på langbane hver dag. Men er det en forudsætning eller blot en "selvudnævnt selvfølgelighed"?
Hvis du også er interesseret i dette spørgsmål, så giv din mening til kende ved at klikke på "Debat" herover. Hvis der er mange interesserede, så påtager vi os gerne at prøve at "tromme" klubber nok sammen til at betale for undersøgelsen.
/RC
Nyt fra mesterskabsudvalget: Alle arrangører fundet til resten af året
Post created 12:18
Mesterskabsudvalget melder nu glædeligt ud, at alle arrangører er fundet til resten af mesterskaberne i 2010.
Der har været store udfordringer med at finde arrangører til specielt årgangsmesterskaberne i slutningen af december i Vest, men det skulle nu være løst.
/RC
Hernings sportstalenter arbejder med tankens kraft
Post created 23:01

Herning Folkeblad skriver:
Mental træning kan forbedre en sportspræstation fra god til fremragende hos talenterne fra Herning Elite.
Talent er der masser af hos sportstalenterne under Herning Elite. Men talent er ikke nok. Det skal også dirigeres i den rigtige retning. Derfor er sportstalenterne i eliteklasserne under Herning Elite i øjeblikket i gang med et undervisningsforløb med fokus på mental træning.
GP1 uden de største profiler... men med lav gennemsnitsalder...
Post created 20:18
I weekenden svømmes Øst og Vest Kortbanemesterskaber - også benævnt GP1 - i henholdsvis Søllerød og Odense.
Mesterskaberne tjener som forberedelse til DKM i december måned og udmærker sig ved at have både en lav deltageralder samt ikke at have deltagelse af de største profiler.
I flere løb er gennemsnitsalderen mellem 16 og 17 år, hvilket er trist læsning for et seniormesterskab. Det ser bare ikke ud som om vi skal have 25-årige i dansk svømning. I enkelte løb er der således kun 1 svømmer, der er født i firserne.
Ydermere deltager hverken Lotte Friis, Jeanette Ottesen, Rikke Møller Pedersen, Micha Østergaard, Jakob Andkjær, Mathias Gydesen eller Mads Glæsner i stævnet. De sidstnævnte formodentlig pga. ophold i USA, mens de førstnævnte tre har valgt træningslejre og stævner i udlandet frem for stævnerne.
Dette åbner mulighed for nogle lette præmiepenge i de kategorier, ovennævnte svømmere normalt brillierer i.... man kan nemlig ikke deltage i GP-konkurrencen, hvis man kun deltager i det ene stævne.
På den positive front deltager både Anders Jensen (VAT) og Simon Panduro (SIGMA) i stævnet, selv om de normalt bor og træner i USA.
Det skal blive spændende at se, hvordan de manglende dragter vil påvirke niveauet sammenlignet med sidste års stævner. Dette stævne er i den forbindelse også det sidste stævne, hvor tilmeldingstiderne strækker sig tilbage til DKM 2009 - det sidste stævne, hvor alle i subeliten i Danmark var toppede med dragt på.
Følg med i stævnerne på www.livetiming.dk
/RC
Mere om Charlotte Johannsens afsløringer af White Pride
Post created 11:14
Som tidligere fortalt her på siden i dag, har den tidligere landsholdssvømmer og danske mester Charlotte Johannsen infiltreret det århusianske højreekstremistiske hooligan-miljø White Pride.
Hun udgiver en bog om sine oplevelser i samarbejde med to journalister på Information.
Læs artiklen i netop Information HER!
Denne artikel indeholder masser af baggrundsinformation, som man ikke kan finde i de øvrige medier i dag - netop fordi bogen udgives sammen med to journalister fra avisen.
/RC
Weeekendens GP 1 / Landsdelsmesterskaber på kortbane
Post created 10:17
Østdanske
Nærum, Rundforbihallen
Livetiming - klik her
Startliste - klik her
Vestdanske
Odense, Universitetets Svømmehal
Livetiming med startliste - klik her
20-årig pige afslører nazi-bøller
Post created 9:48

B.T. skriver i dag om den tidligere landsholdssvømmer Charlotte Johannsen (AGF):
Charlotte mødte vold, had og hærværk, da hun gik undercover i det ekstreme hooligan-miljø i Århus
I otte måneder infiltrerede svømmestjernen Charlotte Johannsen de nazi-inspirerede hooligans omkring den voldelige fodboldgruppering White Pride i Århus.
I dag lever hun under jorden i København.
Dødsfald i forbindelse med FINA Open Water WC i Fujairah (FAE)
Post created 12:57

Den blot 26 årige amerikanske åbent vand svømmer Fran Crippen omkom under lørdagens FINA Open Water World Cup i de Forenede Arabiske Emirater i Fujairah.
Det forlyder, at Fran besvimede i det meget varme vand. Først ved målgangen opdagede holdkameraterne, at han manglede i feltet.
Meget tragisk for sporten og naturligvis for Fran og hans familie.
Det retter endnu en gang fokus på sikkerheden omkring åbent vand arrangementer. Et spørgsmål som der har været ekstrem fokus på ved de danske arrangementer.
Mindeside på Facebook - klik her
Mere om dødsfaldet fra Swimnews.com - klik her
/CL
En hilsen fra Stockholm
Post created 11:35

En lille hilsen fra Stockholm, hvor der dystes om de nordiske mesterskaber i vandpolo for klubhold. Mesterskaberne afvikles i Eriksdalsbadet.
Danmark stiller med tre mandskaber - GI40/Hermes, Frem Odense og Slagelse Svømmeklub. Desuden deltager svenske og finske hold.
Her er Slagelses hold i en pause under en af kampene, hvor træner Dines Bagenkop er i færd med at coache spillerne.
Venlig hilsen
Søren Arildsen
En hilsen fra Dragør Svømmeklub.
Post created 11:30
Klubbens A- & B-hold har været 7 dage i Fredericia på 50m bane og her givet den gas 2 gange om dagen. Vandrehjemmet har været fantastisk, og svømmerne har haft stor gavn af de 5 måltider som var obligatorisk for alle, samt formiddagslur mellem 9 – 12 hver dag. Flere forældre har været ovre med enten kage og/eller fritidsaktiviteter , og ellers er tiden fordrevet med sjov & ballade mellem træning, og for B-holdet endda flere smutture over til en nærliggende udendørs legeplads med klatring, balancegang, løb m.m. Vi kan klart anbefale stedet, hvis alt skal være perfekt!
En enkelt dag samtrænede vi med Fredericias B-hold med pointløb, der var spænding & gejst under hele turneringen. Fredag aften tog vi 1 time i badeland.
Vi har taget en række billeder, som klart viser at svømmerne klarede sig så godt at trænerne var bogstaveligt talt i flyvende humør.
Se alle billederne her
Mvh jens
En hilsen fra Farum Svømmeklubs K2 træningslejr i Falkenberg
Post created 18:24
Her er en hilsen til alle svømmere i Danmark fra Farums konkurrencehold (K2). Vi har været i Falkenberg med vores bedste årgangssvømmere.
Det har været en god uge og en god optakt til efterårets stævner.
Jakob VM
Cheftræner
Farum K2 hold
Jeanette Ottesen springer Dansk GP 1 over
Post created 12:52

Jeanette Ottesen (KVIK Kastrup) har valgt at springe Dansk GP1 over for i stedet at deltage ved det finske åbne Grand Prix i Espoo.
Udover Jeanette og en masse finske svømmere (inkl. Kristian Outinen) er der også deltagere fra Rusland og Estland.
/CL
Træningslejrhilsen fra MK31
Post created 12:35
Her er en hilsen fra Svømmeklubben MK 31, som er på træningslejr i Island.
Denne tur har indtil vidre budt på mange gode oplevelser, og hård træning udendørs i den barske vind, hvor temperaturen er omkring frysepunktet.
De unge svømmere er blevet udfordret både på det fysiske, såvel som på det psyskiske.
En oplevelse jeg stærkt kan anbefale til andre der gerne vil opleve en anderledes træningslejr.
Tim Jensen
Cheftræner, Svømmeklubben MK 31
Aalborg Svømmeklub sender en hilsen fra træningslejren
Post created 15:09
Aalborg Svømmeklubs første hold, slutter uge 42 på 3 dages træningslejr i Sæby. Efter at have svømmet 5-6 træningspas mandag til torsdag i Aalborg, rejste holdet op til Sæby.
Det har været én lang og hård uge, hvor svømmerne har gjort det rigtig godt. Planen er at alle på holdet skal svømme over 60 km (10 pas) og distance svømmerne over 80 km (11 pas).
I morges svømmede holdet ”Hell Session” hvor de var 3 timer i vandet og svømmede i mellem 11,2 km og 13,2 km.
Træningslejren slutter i morgen, med Kold start. Hvor svømmerne skal svømme 100m i bedste stilart, så hurtig som muligt :-)
Se hele Hell-session her
Med venlig hilsen fra Sæby
Eyleifur Jóhannesson
Aalborg Svømmeklub
Dagens stof til eftertanke...
Post created 0:05
Til at afløse George vil vi fremover - fra tid til anden - bruge sjove anekdoter eller andet fundet på nettet. Da ophavet ikke altid kendes, vil det i de tilfælde blive benævnt "Dagens stof til eftertanke".
Denne kommer fra en god ven og bør da - i hvert fald i udgangspunktet - være stof til eftertanke for os alle. Uanset politisk tilhørsforhold... :o)
"Historien om 10 mennesker på en restaurant
Der var engang ti mennesker, som sammen gik på restaurant hver eneste dag. Den samlede regning lød altid på 1.000 kr., og da de var opfostret i et velfærdssamfund, blev de enige om, at de gerne ville dele regningen efter samme model, som vi betaler skat.
Det betød derfor, at de fire første - de fattigste - slap for at betale noget overhovedet. Den femte skulle betale 10 kr., den sjette 30 kr. og den syvende skulle betale 70 kr. Den ottende betalte 120 og den niende 180 kr.
Den tiende, som var den dygtigste - og dermed bedst lønnede - af dem alle, skulle betale 590 kr. Sådan spiser de sammen hver dag, og alle er glade for ordningen, så det går rigtig godt. Lige indtil den dag da restauratøren beslutter sig for at give dem rabat, fordi de er så gode kunder. De 10 får 200 kr. i rabat på middagen hver aften, så det nu kun koster 800 kr. for de ti at spise på restauranten.
Rabatten ændrer ikke ved, at de 10 fortsat er enige om, at regningen skal betales efter samme model, som den vi betaler skat med, og at de første fire fortsat ikke skal betale noget. Med andre ord er situationen uændret for dem. Men hvad med de tilbageværende seks personer - dem som hidtil har betalt regningen?
De regner på tingene og prøver at dividere de 200 kr. med seks og kommer frem til, at det giver 33,33 kr. pr. person. Hvis de trækker det beløb fra hver enkelt persons hidtidige bidrag, betyder det, at den femte og den sjette person nu ligefrem skal have penge for at spise med.
Restauratøren foreslår, at de i stedet fordeler rabatten nogenlunde jævnt og igen efter samme model som skattebetalingen. Resultatet bliver, at nu kan også den femte person spise gratis. Den sjette person slipper med 20 kr., den syvende person skal fremover betale 50 kr., den ottende person 90 kr. og den niende person 120 kr. Den tiende skal i stedet for 590 kr. nu betale 520 kr.
Alle seks betalende personer slipper med en lavere pris end hidtil, mens de første fire fortsat slipper uden at skulle betale. Da de kommer udenfor restauranten, er der pludselig én af de ti, som begynder at sammenligne, hvad hver enkelt har fået ud af de 200 kr. i rabat.
"Jeg fik kun 10 kr. af rabatten," siger den sjette person og peger på den tiende person, "men du fik 70 kr."
"Ja, netop," siger den femte person, "jeg sparede også kun en tier, men han fik syv gange så meget som mig. Det er jo uretfærdigt."
"Det er sandt," råber den syvende person, "hvorfor skal han have 70 kr., når jeg kun fik 20 kr. De rige får altid mest."
"Hør lige et øjeblik," skriger de fire første, "Vi fik faktisk slet ingenting. Det her system udnytter de fattigste."
Det ender i opstandelse, og de ni personer omringer den tiende og giver ham tæsk.
Næste aften kommer han slet ikke til middagen, men de ni andre sætter sig til bordet og indtager middagen som sædvanligt. Da de får regningen, opdager de noget ...
Der mangler 440 kr."
/RC
Roskilde Svømning i efterårstræningslejr
Post created 23:05
En hilsen til Svømmedanmark fra Roskilde Svømning, der er på træningslejr i Brønderslev. På træningslejren er der fokus på svømmetræning, landtræning og det sociale.
Det er 3. gang vi er på træningslejr i Brønderslev, hvor der ligger en rigtig god svømmehal med et 50 m bassin. Vi ønsker os en magen til i Roskilde. På træningslejren deltager alle klubbens konkurrencehold. Vi er 42 svømmer og 6 træner/holdeleder af sted.
Svømmerne er fra 8 til 18 år. Vi har det alle hyggeligt på kryds og tværs af hold og aldersgrænser f.eks. fælles opvarmning inden træningspas og ved landtræning.
Send også jeres hilsen + billede til simmadanmark @ gmail.com

Nyt (og forbedret) løbsprogram til DKM på gaden
Post created 12:58
Efter den megen
polemik om årgange og stævneformat, sender mesterskabsudvalget nu et revideret løbsprogram på gaden for DKM. Alt for sent, men stadig med en masse gode ændringer.
Først og fremmest har man holdt fast i det originale stævnekoncept som var angivet i mesterskabsfolderen med juniorfinaler direkte om morgenen, samlede seniorfinaler om aftenen, seniorholdkapper med direkte finaler, etc.
TAK FOR DET!!!
Ikke fordi det nødvendigvis var bedre eller værre end det først udmeldte, men fordi en mellemting lige nu havde forvirret alle unødigt. Stævnet har fungeret fint i mange år på den måde - det gør det (sgu) nok også i år. Lad os dernæst gennemføre alle de rigtige ændringer på én gang næste år!
Af værdifulde ændringer kan nævnes:
- Afskaffelse af de fortærskede semifinaler, der blot tjente til at trætte de bedste svømmere unødigt, og erstattet alle semifinaler og finaler med A- og B-finaler.
- Et bedre gennemarbejdet program med færre "oplagte" sammenfald (selv om der naturligt vil opstå enkelte "sammenfald" af løb for svømmere med kompetencer i flere stilarter, når man presser det, der i virkeligheden burde være et fem-dags-program sammen på fire dage...)
Spørgsmål/udfordringer:
- Hvis man har svømmere med NJM-perspektiver i mere end en stilart, er der stor fare for en uhensigtsmæssig prioritering, der kan føre til, at Danmark langt fra stiller med det stærkeste hold til NJM.
- Hvorfor skal vi tonse et stævneprogram med de grundlæggende samme løb og opdelinger som DM på langbane (der afvikles på 6 dage) sammen på 4 dage? Hvorfor kan vi ikke lave DKM over 5 dage, så vi kan være færdige kl. 12-12.30 med indledende i stedet for 13.15-13.30 (som det ofte er tilfældet på de to længste dage til DKM).
Du kan se programmet HER!
/RC
Løbsrækkefølge og bestemmelser til DM og DJM på kortbane
Post created 10:03
Dansk Svømmeunions mesterskabsudvalg har nu offentliggjort løbsrækkefølgen, kravtider og de der til hørende bestemmelser for DM og DJM på kortbane den 2. - 5. december 2010 i Bellahøj Svømmestadion.
Se proportionerne her
Svømmetalenter efterlyser bedre forhold
Post created 9:28
SN.dk skriver:
Som det ser ud nu må op til 20 elitesvømmere i HSI, godkendt af Team Danmark og med flotte svømmeresultater, sommetider deles om tre baner. Og forholdene ser ikke ud til at blive bedre, når kommunens ny svømmehal bliver opført. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.
- Det er skuffende. Vi kunne godt tænke os noget mere plads. Vi ligger nærmest oveni hinanden, siger 18-årige Kirstine Lei, som cheftræneren roser for at være fem sekunder hurtigere end den hurtigste pige, der ellers har været i klubben.
Læs hele artiklen her
Frederick Bousquet udelukket 2 måneder for doping
Post created 20:47
Den franske verdensstjerne Frederick Bousquet, Europamester på 50 meter fri, er udelukket i 2 måneder for doping. Frederick Bousquet er testet positiv for det forbudte middel heptaminol. Frederick selv udtaler, at han har indtaget midlet i forbindelse med en behandling af hæmorider.
- Jeg købte medicinen på et apotek og læste beklageligvis ikke indholdsfortegnelsen, udtaler franskmanden.
Den positive test blev taget i juni, i en periode hvor Bousquet ikke konkurrerede, da han ifølge rapporterne var syg.
Nu venter en udelukkelse mellem den 20. september og den 20. november.
- Der er ingen formildende omstændigheder. Jeg fortjener udelukkelsem, ingen snak, udtaler Bousquet til L'Equipe.(taget fra www.eurosport.se)
Simma:
Hvor er det befriende, når det nu skulle ske for Frederick, at han ikke fremkommer med tågesnak og syge bortforklaringer.
Han har dummet sig, og indrømmer det. Respekt!
Det kunne en del idrætsfolk, der bliver snuppet med fingrene dybt nede i kagedåsen lære noget af.
/CL
Sverige: HPC-debatten raser (allerede...)
Post created 12:44
Efter opstarten af HPC i Stockholm med australske Greg Salter ved roret, raser debatten (allerede...) om dårlig kommunikation/åbenhed og en centralisering af elitesvømningen. Du kan følge debatten på vores svenske søsterside www.simma.nu/se (klick på "Debatt") og give dit besyv med.
Vær opmærksom på, at debatsiden på den svenske side IKKE - som www.simma.nu/dk - er omfattet af tvungen tilkendegivelse af navn og email ved debatindlæg. Undertegnede vil dog gerne opfordre alle til, at man skriver navn og email ved deltagelse i debatten (måske kan vi lære vore svenske brødre, at det giver en bedre dialog, hvis man står ved det, man skriver).
Bemærkelsesværdigt og særdeles positivt er det også, at Karin Hamberg fra det svenske svømmeforbund i to omgange svarer på alle de spørgsmål, der stilles - direkte på debatsiden på Simma.nu/se! Der kan man da tale om (og rose for) direkte kommunikation!
Med Karins prompte reaktioner på spørgsmål, er der grobund for at få løst problemstillingerne inden de bliver for store. Men en interessant debat er det da - Den er 14 år forsinket sammenlignet med vores egen debat dengang i 1996 og særdeles meget nemmere at tage i disse internet-tider...
/RC
Hilsen fra GTI (Greve, Tune og Ishøj)
Post created 9:06

Her en hilsen fra Startfællesskabet GTI som er på træningslejr på Mallorca. Vi har sendt vores 15 bedste svømmere afsted. :-)
Send også jeres træningslejr hilsen + billede til simmadanmark @ gmail.com
Hilsen fra Swim Team Vestsjælland
Post created 9:14

Her er en lille hilsen til Svømmedanmark fra SwimTeam Vestsjælland (Korsør og Slagelse), der har sendt sine 17 bedste svømmere til Gislaved, Sverige.
Send også jeres træningslejr hilsen + billede til simmadanmark @ gmail.com
World Cup III: Singapore (2. dag)
Post created 7:24
Andendagen til World Cup i Singapore bød på en bland
et landhandel. Således kunne de bedste danske svømmere endnu engang have profiteret voldsomt økonomisk af at have forlagt en træningsperiode omkring World Cup-stævnerne i de fjernere egne af verden.
Nedenfor er resultaterne af andendagen gengivet. Løb markeret med fed skrift er vurderet som løb, hvor danske svømmere kunne have vundet/kæmpet med om guldet... også uden at være toppede...
1500 fri herrer, Lucas Kanieski, Brasilien, 14.45.65
100 fri damer, Kotuku Ngawati, Australien, 53.55
200 fri herrer, Darian Townsend, Sydafrika, 1.44.30
50 bryst damer, Jessica Hardy, USA, 30.35
100 bryst herrer, Cameron van der Burgh, 57.82
400 IM damer, Julia Smit, USA, 4.28.72
100 butterfly herrer, Steffen Deubler, Tyskland, 50.92
100 ryg damer, Natalie Coughlin, USA, 57.78
50 ryg herrer, Peter Marshall, USA, 23,57
200 fly damer, Elaine Breeden, USA, 2.05.44
200 IM Herrer, Thiago Pereira, Brasilien, 1.53.45
400 fri damer, Melissa Ingram, New Zealand, 4.05.91
50 fri herrer, Steffen Deibler, Tyskland 21.41
200 bryst damer, Nanaka Tamura, 2.22.74
100 IM damer, Julia Smit, USA, 1.00.27
200 ryg herrer, Arkady Vyatchanin, Rusland, 1.52.99
50 fly damer, Therese Alshammer, Sverige, 25.24
Læg i øvrigt mærke til Natalie Coughlins 0.57.78 i 100 ryg! Det er en af de hurtigste tider nogensinde uden dragt. Hende har vi ikke set det sidste til i denne olympiade...
Melissa Ingram, der på førstedagen svømmede 2.03.99 i 200 ryg viser alsidighed med sejr i 400 fri - dog ikke i en nær så prangende tid som i 200 ryg.
/RC
Tekniktips af den mærkeligere slags... Part II
Post created 0:00
Vi har modtaget svar fra Bo Jacobsen på spørgsmålet nederst i "Tekniktips af den mærkeligere slags" fra for to dage siden.
Bo's svar er gengivet under videoklippet i kursiv. Vi siger tak til Bo for et hurtigt og sædvanligvis skarpt og præcist svar ;o)
/RC
Oprindelig tekst
Fra Swimmingworld.com har vi sakset dette tekniktip fra Frank Busch, der er head coach ved University of Arizona.
Gennemgangen og forklaringen omkring ryg-bryst-vendingen i medley er ganske fin - den eneste rigtige vending at lave er naturligvis "The Sievinen-turn", som også beskrives i denne video.
Men pludselig bliver det mærkeligt!! Frank Busch anbefaler en anden vending end den eneste rigtige medley-vending fra ryg til bryst i 400 medley, nemlig en sidelæns, gammeldags, folde-benene-op-og-vend-på-siden-vending i stedet for den langt hurtigere Sievinen-vending. Argumentet er, at den sparer kræfter?! Men hvordan kan en vending, der tager kortere tid og skal tilbagelægge den samme distance, kræve flere kræfter?
Med den (lille) detalje i baghovedet, at Frank Busch har trænet en del medley-svømmere flere end undertegnede, kan du selv bedømme indslaget herunder... jeg er dog sikker på, landets bedste vendetræner Bo Jacobsen vil give mig ret i min analyse... eller hva' Bo?
Svar fra Bo Jacobsen:
"Analyse: For hende tager det ca. 3/10 sekund længere at lave den gamle vending. Den eneste fordel er, at hun kan trække vejret op til et halvt sekund senere, og dermed - hvis hun ikke har trænet sit åndedræt - bedre kan holde til undervandstaget.
MEN: Hun skal jo træne sit åndedræt og hun skal og kan trække vejret rigeligt i rygcrawl, så det bør aldrig blive et emne!
Konklusion: Klap hesten og lav den hurtige vending ALTID og lær den med begge arme, så du ikke er en undskyldning for dig selv og din manglende præstation i løbets detaljer..."
Skribenten håber, alle unge og ældre medley-svømmere med ambitioner skriver sig disse ord bag øret! (Og til dem uden ambitioner: Lav den mest behagelige vending...)
/RC
World Cup III: Singapore
Post created 18:32
Årets tredie World Cup afvik
les i disse dage i Singapore. Der var finaler kl. 11.00 i morges dansk tid - det gentages i morgen formiddag kl. 11.00.
Du kan følge resultaterne HER!
Første finaleafsnit bød på masser af spændende ting - bl.a. slog Lars Frölander landsmanden Stefan Nystrand i 100 fri med 0.47.88... en ret fornuftig tid af en 36-årig!
Også Therese Alshammer svømmede hurtigt - 56.32 i 100 fly er fremragende på nuværende tidspunkt. Hun bliver rigtig farlig til VKM/EKM (Hvilket stævne hun så vælger at deltage i...)
/RC
KVIK sender en hilsen på vej til Athen i træningslejr
Post created 11:17
KVIK Kastrups A-hold sender en hilsen til Svømmedanmark på vej i træningslejr i Athen, Grækenland.
Send også jeres træningslejr hilsen + billede til simmadanmark @ gmail.com
Ikke kun simma.nu/dk undrer sig....
Post created 0:00
På vores svenske broderside www.simma.nu/se kan man læse Bo
Hultens funderinger over World Cup, Swimnews.com samt simma.nu/dk og kritikken i og af dansk svømning - bl.a. den megen brok over vore funderinger her på Simma.
Således kan man læse følgende på www.simma.nu/se:
"Vår danska edition har fått en hel del kritik för att man kritiserar danska simförbundet. Kanske har det någon gång varit nära (men aldrig över) gränsen. Dansk simning behöver belysas. Kanske den mest konservativa simkulturen i Skandinavien, trots alla framgångar de senaste åren. Norge och Sverige är längre fram i den utvecklingen, på riksplanet än dansk simning och det får man i Dronningens land stå ut med.
Öppenhet och kommunikation är ledord. Men det gäller att påminna sig om detta, varje dag."
(Med knugende hænder, skuende skråt mod himlen, kan man inderligt bede til, at denne holdning læses og deles af andre...)
Klik HER og gå ned til overskriften "Efter ärtsoppan så......." for at læse hele Bosses indlæg.
/RC
NJM- og EYOF-krav offentliggjort
Post created 21:19
Så har SVØM offentliggjort kravene til NJM og EYOF - i en kontroversiel model, der (i sin reneste form) ansporer en bestemt langsigtet træningssatsning frem for et topresultat-fokus til mesterskaberne.
Selv om vi er mange, der ønsker os objektive kravtider for de enkelte discipliner for at sikre, at de bedste svømmere kommer med til stævnerne, har man valgt at gentage modellen fra NÅM, dvs. man skal hellere være rimelig i to discipliner end rigtig god i én disciplin (groft sagt). Den pæne version er naturligvis, at unge svømmere skal have versatilitet og kunne svømme flere løb frem for blot at være specialiserede på en 100- eller en 1500-meter.
Hvorom alt er, så er det eliteafdelingen, der fastlægger kriterierne ud fra deres overordnede retning, og den kan man så være enig eller uenig i, men den skal naturligvis respekteres. Det er nu engang eliteafdelingen, der laver reglerne for elitesvømningen. Det er med den anderkendelse i baghovedet, nedenstående skal læses....
Men tænk over følgende:
Man kunne reelt med denne model godt komme i en situation, hvor man ikke fik en eneste af de hurtigste i de enkelte discipliner fra DKM med til NJM. Og selv om det med stor sandsynlighed IKKE sker, så er det da om ikke andet stof til eftertanke? (Kan man da i det mindste håbe...)
Og endnu mere tankevækkende:
Hverken Jeanette Ottesen, Rikke Møller Pedersen eller Jakob Andkjær var kommet til ungdoms-OL med denne udtagelsesform...
Nogle spørgsmål trænger sig på i den forbindelse:
- Havde man så valgt nogle større træningstalenter dengang i stedet for de tre ovennævnte?
- Var de så kommet lige så langt internationalt på seniorniveau?
- Kan man reelt træne sig til international succes i andet end langdistance uden at have et kæmpe fart-talent på kortere distancer?
Alt dette får vi ikke svaret på lige nu, men det ved vi om 8-10 år, hvis vi holder fast i denne - skal vi kalde den - alternative udtagelsesmodel. Alternative, fordi det ser ud som om vi er det eneste land i verden, der benytter denne "bredde-udtagelsesform" til internationale årgangs- og juniormesterskaber. Hvis det ikke er tilfældet, og flere lande benytter denne model, så skriv endelig til os på simmadanmark @ gmail.com
- så bringer vi hellere end gerne en rettelse! Vi har ikke kunnet finde denne model andre steder...
Endnu et spørgsmål trænger sig på, hvis vi har ret i antagelsen om, at alene Danmark bruger denne model: Hvis vi er det eneste land, der benytter denne form, hvor er den videnskabelige tilgang så funderet? Hvordan kan vi vide, at dette unikke tiltag virker efter hensigten?
Nogle spørgsmål, som vi sammen kan fundere videre over....
Du kan læse kriterierne og kravtiderne til NJM ved at klikke HER!
Du kan læse kriterierne til EYOF (Kravene følger efter godkendelse i DOK) ved at klikke HER!
Held og lykke til alle potentielle svømmere til de to mesterskaber!
/RC
Hurtig respons på URL-problematik
Post created 12:20
Informationsmedarbejder i SVØM, Nora Thomsen, har hurtigt og dygtigt rettet den gamle problemstilling med manglende individuelle adresser på nyhederne på www.svoem.dk - nu er det derfor muligt for os at linke direkte til artiklerne/nyhederne omtalt i morges vedr. ændringer i mesterskabsudvalgets beslutninger.
Du kan således læse om ændringerne fra mesterskabsudvalgets oprindelige udmeldinger ved at trykke HER!
Tak til Nora :o)
Vi ser frem til i fremtiden også at kunne linke direkte til nyhederne på www.svoem.dk
/RC
Martin Jensen: Post Hawaii-blog
Post created 9:14
Martin Jensen har højt over atlanten på vej hjem fra Hawaii beskrevet sit race og de følelser, man kæmper med - selv som et super-professionelt iltmonster - under det varme, hårde løb på Kona Island i Hawaii.
Nyd Martins blog ved at klikke på "Blogs" herover.
/RC
Mesterskabsudvalget: Vi lytter til kritikken!
Post created 8:40
En klog mand sagde engang: "Der er én ting, der er værre, end folk, der altid
laver fejl. Det er de folk, der aldrig vil erkende, når de har lavet en fejl."
Mesterskabsudvalget har erkendt, at man har lavet en fejl i forbindelse med timingen af udmeldingerne om DKM og aldersinddelingerne. Der har nemlig været MASSIV kritik af de pludselige ændringer af DKM - både selve rammerne for stævnet og aldersinddelingerne. Derfor har mesterskabsudvalget bl.a. valgt at vente med aldersændringerne for junior/senior til 1. januar.
Der er desuden en række andre tiltag for at imødekomme kritikken - bl.a. en ændring af de udmeldte ændringer for DKM. (Lad os nu krydse fingre for, at man ikke laver et kompromis med DKM-rammerne og gør alle endnu mere forvirrede med en mellemting mellem det oprindelige og det netop udmeldte! I stedet kan vi håbe, man blot holder fast i det oprindelige koncept!)
Hvorom alt er, så er det uhyre glædeligt (og klædeligt!), at mesterskabsudvalget i SVØM hører på kritikken fra klubberne. Det er jo nu engang klubberne, der udgør SVØM, og derfor - i udgangspunktet - SVØM, der skal servicere klubberne... ikke omvendt. Lad os håbe mesterskabsudvalgets holdning og udmelding kan tjene som inspiration for alle udvalg og afdelinger i SVØM.
Derfo
r skal der også herfra lyde både en tak til udvalget men sandelig også en opfordring til at tage imod udvalgets nye tiltag med glæde. Som Lise Møller udtrykker det nederst i nyheden på www.svoem.dk :
"Svømmesektionen beklager både den irritation og frustration som de annoncerede ændringer og den delvise tilbagetrækning af ændringerne må medføre. Vi håber dog, at glæden over at kritikken imødekommes overskygger både frustration og irritation."
Til det kan man naturligvis kun svare: Selvfølgelig overskyggen glæden over lydhørhed eventuel frustration over endnu en ændring!! (Ellers ville der jo ingen pointe være med at brokke sig...)
Du kan se nyheden på SVØM ved at klikke her og tilretningen af årgange ved at klikke her
/RC
World Cup i Beijing - endnu en forpasset mulighed for de bedste danskere
Post created 14:12
Så er sæsonens andet world cup-stævne svømme
t i Beijing i Kina.
Du kan se resultaterne ved at klikke her
Mest bemærkelsesværdigt var vel nok Therese Alshammers høje niveau med bl.a. 0.24.04 i 50 fri. Også Lars Frölander imponerede med 0.51.61 i 100 fly - hans hurtigste tid siden 2002! Lars Frölander er 36 år gammel i øvrigt... trist, at de danske herrer ikke svømmer længere end til 23-års alderen i gennemsnit...
World Cup var også i anden ombæring i år - ligesom i Rio - uden dansk deltagelse. Der er adskillige danskere, der kunne have svømmet sig til titusindevis af kroner til stævnet - f.eks. ville en Jeanette Ottesen have svømmet omkring 6.000 US dollars ind med de tider hun normalt præsterer i tung træning.
Det undrer såre, hvorfor der ikke er danske svømmere, der lige som Therese Alshammer deltager i alle world cup-stævnerne. De bedste ville kunne tjene en mindre årsløn på world cup-sæsonen.
Specielt nu, hvor det lige pludseligt er blevet en højt prioriteret satsning at svømme VM på kortbane (stik imod normal praksis, der foreskriver en ensidig og tunnelsynsagtig langbanesatsning), kunne en world cup-satsning måske have givet den sidste skarphed for nogle?
Strø-tanker fra en (sædvanligvis) undrende skribent...
/RC
Opfordring til klubber i Vestdanmark
Post created 13:08
Lasse K. Hansen fra Swim Team Esbjerg er kommet med en opfordring til klubberne i Vestdanmark, omkring afvikling af Årgangsmesterskaber.
Se hele opfordingen under topmenupunktet - Debat - eller klik her.
Det er muligt at kommentere opfordringen - husk at angive navn og mailadresse..
/CL
Dragør Svømmeklub her ikke opgivet
Post created 9:56
Dinby.dk skriver:
Engagerede folk i Dragør Svømmeklub håber, at løsningsmodeller baseret på fondsstøtte kan redde Dragør Svømmehal fra den lukning i 2011, som byrådet tager stilling til på torsdag.
Da Socialdemokraterne, SF, Dansk Folkeparti, Liste T og Venstre 26. september enedes om et budgetforlig, var et af spareelementerne en lukning af Dragør Svømmehal 31. maj 2011. Men da Dragør Svømmeklub i sidste uge holdt bestyrelsesmøde, talte ingen om lukning.
Læs hele artiklen her
Friis jagter guld i Columbias tynde luft
Post created 9:49
Sporten.dk skriver:
Højdetræning skal hjælpe Lotte Friis på vej mod en OL-guldmedalje i London.
Selv om der for almindelige mennesker er længe til sommeren 2012, så skruer svømmerne allerede nu op for forberedelserne til det, der gerne skulle ende med et sandt triumftog i London Aquatics Centre.
Læs hele artiklen her
Børn venter og venter på privat svømmeundervisning
Post created 16:33
Politiken skriver:
Kommuner lukker svømmehaller, selv om klubberne har lange ventelister.
307 børn står på venteliste til GI40Hermes, en stor svømmeklub i København. Det er altså omkring 300 børn, som potentielt kunne komme i en farlig situation ved havet til sommer, fordi der ikke er plads i svømmehallerne nu.
Læs hele artiklen her
Børn lærer ikke at svømme i skolen
Post created 16:00
Politiken skriver:
Mindre undervisning og lukning af haller gør, at børnene lades i stikken.
Lukning af svømmehaller og færre svømmetimer på skemaet betyder, at danske børn ikke lærer at svømme ordentligt.
Dansk Svømmeunion frygter konsekvenserne og udsender her et nødråb til landets kommuner om at tænke sig om en ekstra gang. Også i Danmarks Idræts Forbund ser man på udviklingen med stor bekymring – en udvikling, der i værste instans vil resultere i flere drukneulykker.
Læs hele artiklen her
Efterårsferie = træningslejr
Post created 9:53
Så nærmer uge 42 og efterårsferien sig hastigt. Traditionen tro drager mange klubber i træningslejr i ind- og udland.
Simma opfordrer jer alle til at fremsende et holdbillede og en lille historie, om hvor I er i træningslejr. Så publicerer vi billedet og teksten her på siden.
Send billede og tekst til simmadanmark @ gmail.com
/CL
Kona Hawaii Ironman: Flot debut til Martin Jensen!
Post created 11:21
Martin Jensen havde
en flot debut på Ironman i Hawaii med en samlet 18.-plads. Martin måtte have lægehjælp efter det afsluttende marathonløb - bl.a. med indlæggelse af drop - men er nu på højkant igen og yderst tilfreds med sit resultat.
For Rasmus Henning blev Kona i år en stor skuffelse med blot en 23.plads som slutresultat. Rasmus var forfulgt af uheld gennem dagen - bl.a. med en forbytning af poser med cykeltøj, manglende skift fra svømmedragt til cykeltøj, etc., etc.
Lad os håbe, Rasmus snart er klar igen og lad os samtidig glædes over et fremragende resultat til vores egen super-blogger, Martin Jensen :o)
RC
Herlev Svømning presset af forsinket svømmehalsåbning
Post created 9:28
Herlev Bladet skriver:
Herlev Svømning er i venteposition efter åbningen af Hjortespring-Badet er udskudt. Formanden indrømmer, at det udfordrer klubben på flere fronter, men at man er klar med nye hold, så snart hallen åbner.
Mens håndværkerne arbejder indenfor, står Herlev Svømning og tripper udenfor Hjortespring-Badet.
Oversvømmelsen af kælderen, der har udskudt åbningen af svømmehallen fra oktober til februar har nemlig givet dybe panderynker hos den lokale svømmeklub.
»Det er en rigtig ærgerlig situation, som vi ikke kan gøre så meget ved det« lyder kommentaren fra svømmeklubbens formand, Maj-Britt Mikkelberg.
Hun indrømmer dog, at den udskudte åbning presser svømmeklubben på flere fronter -først og fremmest økonomisk.
Læs hele artiklen på side 2 - klik her
Stilhed før stormen: Kona Hawaii Ironman!
Post created 22:12
Martin Jensen har lagt endnu et blog-indlæg op - og han er som Rasmus Henning helt og aldeles klar til kamp. Læs Martins (og også lidt af Rasmus') taktik her på simma.nu/dk ved at klikke på "Blogs" herover og gå til Martins blog.
Starten går kl. 18.30 dansk tid i morgen. Du kan følge hele løbet på www.ironmanlive.com ... kig ind og hep på de danske atleter.
Alle de bedste ønsker fra simma.nu/dk til både Martin og Rasmus i morgen!!
/RC
Oprustning på trænersiden i flere klubber
Post created 10:54
I Dagbladet i dag kan man læse et længere portræt af Køge Svømmeklubs nye fuldtidstræner Örn Arnarson.
Du kan læse hele artiklen ved at klikke her!
Det bliver spændende at se, om de mange oprustninger i dansk svømning med flere fuldtidstrænere i mange klubber kommer til at bære frugt. Hvis en sådan økonomisk og sportslig satsning skal kunne siges at have været en succes, bør man kunne forvente et markant niveauløft.
Også SIGMA, KVIK, ESE og Aalborg har flere fuldtidstrænere i systemet. Hvor afspejles det? I årgangssvømningen, juniorsvømning eller seniorsvømningen? Eller måske snarere (og forhåbentligt!) langsigtet i organisationen? Vi graver lidt i sagen...
/RC
VKM: USAs hold og update på Friis og Møller Pedersen
Post created 10:01
USA har i går udtaget deres hold til VKM i
Dubai i december. Et hold, der mangler profilen Michael Phelps, men som har årets svømmer i USA Ryan Lochte i truppen, og som også tælle bl.a. Rebecca Soni, Aaron Piersol og adskillige andre olympiske stjerner.
Hele holdet kan ses herunder:
Herrer
Nathan Adrian Bremerton, Wash. /California Aquatics
Mike Alexandrov Champaign, Ill. / Tucson Ford Dealers Aquatics
Ricky Berens Charlotte, N.C. / Longhorn Aquatics
Bobby Bollier Mission Hills, Kan. / FAST Swim Team
Tyler Clary Riverside, Calif. / FAST Swim Team
Mark Gangloff Akron, Ohio / New York Athletic Club
Charlie Houchin Raleigh, N.C. / FAST Swim Team
Adam Klein New Orleans, La. / Auburn University Swim Team
Ryan Lochte Daytona Beach, Fla. / Daytona Beach Swimming
Tyler McGill Champaign, Ill. / Auburn University Swim Team
Aaron Peirsol Irvine, Calif. / Longhorn Aquatics
Tim Phillips Vienna, West Va. / Ohio State University
David Plummer Oklahoma City, Okla. / Minnetonka Swim Club
Sean Ryan Chattanooga, Tenn. / Scenic City Aquatic Club
Josh Schneider Cincinnati, Ohio / SwimMAC Carolina
Eric Shanteau Lilburn, Ga. / Longhorn Aquatics
Peter Vanderkaay Rochester, Mich. / Club Wolverine
David Walters Yorktown, Pa. / Longhorn Aquatics
Garrett Weber-Gale Milwaukee, Wis. / Longhorn Aquatics
Damer
Natalie Coughlin Vallejo, Calif. / California Aquatics
Missy Franklin Centennial, Colo. / Colorado Stars
Jessica Hardy Long Beach, Calif. / Trojan Swim Club
Katie Hoff Towson, Md. / FAST Swim Team
Kara Lynn Joyce Athens, Ga. / FAST Swim Team
Dagny Knutson Minot, N.D. / FAST Swim Team
Ariana Kukors Auburn, Wash. / FAST Swim Team
Micah Lawrence Pflugerville, Texas / Auburn University Swim Team
Christine Magnuson Tinley Park, Ill. Tucson Ford Dealers Aquatics
Mary Mohler Naperville, Ill. / FAST Swim Team
Rebecca Soni Plainsboro, N.J. / Trojan Swim Club
Chloe Sutton Mission Viejo, Calif. / Mission Viejo Nadadores
Jasmine Tosky Palo Alto, Calif. / Palo Alto Stanford Aquatics
Kim Vandenberg Moraga, Calif. / New York Athletic Club
Dana Vollmer Granbury, Texas / California Aquatics
Amanda Weir Lawrenceville, Ga. / SwimAtlanta
Madison White Danville, Calif. / Crow Canyon Sharks
Kate Ziegler Great Falls, Va. / FAST Swim Team
Højdetræningslejr for Friis og Møller Pedersen
Imens amerikanerne forbereder sig under hjemlige himmelstrøg er to af Dan
marks fremmeste svømmere, Lotte Friis og Rikke Møller Pedersen taget på højdetræningslejr i sydamerika. Det bliver spændende at se outputtet af den tur - ingen tvivl om at Lotte Friis har medaljechancer til VKM, måske endda en guldchance. Om Rikke Møller Pedersen kan få metal er nok mere tvivlsomt bedømt ud fra årets langbaneverdensrangliste indtil nu, men finalepladser bør være inden for rækkevidde på kortbane.
VKM svømmes i Dubai i december måned og kan naturligvis følges her på Simma.nu/dk.
/RC
Weekendens stævner på Livetiming
Post created 14:00

Danske Bank Cup, Greve
Greve Svømmehal (25 m) - Hjemmeside - Livetiming

Novo Nordisk Hillerød Cup
Hillerød Svømmehal (25 m) - Hjemmeside - Livetiming
Don't shoot the messenger...
Post created 11:53
Følgende Claus Lyders "Man undres..." i går aftes oven på SVØMs - skal vi kalde dem - ret "pludselige" udmeldinger i går omkring en fundamental ændring af DKM om 8 uger, har vi modtaget en del utilfredse henvendelser.
Vi skal derfor understrege, at det bestemt ikke er Simma.nu/dk, man skal henvende sig til med dette. Vi vil i stedet opfordre alle til FØRST at gennemlæse nyheden fra svømmesektionen ved at klikke på dette link:
Nyheder fra svømmesektionen
... og dernæst, hvis man har spørgsmål eller kommentarer, henvende sig til svømmesektionens mesterskabsudvalg og ikke til Simma.nu/dk. Mesterskabsudvalgets kontaktinformationer kan findes på dette link:
Oversigt over medlemmer af svømmesektionens mestserskabsudvalg
Så kan serviceniveauet vist ikke blive meget højere :o) ... og så håber vi, der kommer lidt mere fred omkring vores egen side...
/RC
Man undres......
Post created 21:34

Til eftermiddag dukkede nyhedsbrevet
Update fra
Dansk Svømmeunion op på min mailadresse.
Jeg må indrømme, at jeg måtte læse teksten indtil flere gange, imens jeg samtidig skelede til min kalender.
Som næstsidste artikel fremgår nyhedsartiklen - Nyt fra svømmesektionen.
Af denne artikel fremgår bl.a. følgende:
Aldersinddeling fra og med sæson 2010/2011
Da der i den nye struktur afvikles mesterskaber for den samme gruppe svømmere både før og efter nytår, har svømmesektionen besluttet, at der fremadrettet skiftes årgange ved starten af hver sæson – altså pr. 1. september.
For hele sæsonen 2010/2011 er årgangene derfor:
Senior Herrer: 92 og ældre – Damer: 94 og ældre
Junior Drenge: 93 + 94 – Piger: 95 + 96
Årgang, gruppe 1 Drenge: 95 + 96 – Piger: 97 + 98
Årgang, gruppe 2 Drenge: 97 og yngre – Piger: 99 og yngre
SIMMA: Alt i alt OK og en konsekvens af den ændrede sæson opdeling.
Senere i teksten står følgende:
DM-K den 2. – 5. december 2010
Kravtider vil være som angivet i mesterskabsfolderen for 2010, men løbsprogrammet ændres blandt andet som følge af bortfald af semifinaler. Løbsprogram, regler og stævnefil offentliggøres indenfor den kommende uges tid.
SIMMA: Jeg må indrømme, at jeg troede, der var tale om en skrivefejl (eller værre - et forsøg på at være morsom), og der skulle have stået 2011, men min planlægningskalender overbeviste mig om, at det drejede sig om 2010!
Svømmesektionen vælger altså mindre end 2 måneder før starten af DM på kortbane at ændre konditionerne for mesterskabet markant.
Jeg spørger mig selv - HVORFOR!
Hvorfor den hastværk? Hvorfor ikke vente til 2011, så alle i ro og mag kunne have forberedt sig på de nye konditioner?
Er svømmeunionen endnu engang bange for de normale beslutningsprocesser, og søger at gennemtrumfe ændringer født i enkeltpersoners hoveder?
Ingen kan være tjent med, at vi mindre 2 måneder før efterårets store nationale mesterskab bliver præsenteret med så store og vidtrækkende ændringer!
Som en af Danmarks mest velestimerede erhvervsledere ofte har udtalt:
Rettidig omhu udbedes!
/CL
Fælles om OL-drømmen
Post created 10:22
Nordjyske skriver:
Søstrene Christine og Malene Pedersen er fra Thisted og bor i Oslo.
Svømmerne Christine Pedersen på 17 år og hendes lillesøster Malene på 13 år deltog i weekenden i Thisted Cup, og det er det nærmeste begge kan komme på en hjemmebane, når de deltager i svømmestævner i udlandet.
Læs hele artiklen her
Svømmeklub vil overtage skolernes undervisning
Post created 10:16
JydskeVestkysten skriver:
Politikerne i Haderslev Kommune lægger op til at spare svømmeundervisningen i alle folkeskoler væk.
Det skal være slut med at komme i vandet – den obligatoriske undervisning i livredning mv. skal fremover foregå i klasselokalerne.
Men Haderslev Svømmeklub er meget interesseret i at tilbyde et alternativ. Enten ved at overtage undervisningen eller ved at tilbyde svømning uden for skoletiden.
Erfaringer fra Birkerød viser, at op mod 95 procent af eleverne vælger svømning, hvis en klub tager over.
Svømmere fra Danmark og Tyskland jagter rekorder i Haderslev
Post created 10:12
JydskeVestkysten skriver:
Der bliver jagtet rekorder i stor stil ved Syd Cup i Haderslev lørdag.
Det traditionsrige svømmestævne, som Haderslev Svømmeklub i år afholder for 31. gang har rekorddeltagelse. 500 svømmere fra Danmark og Tyskland stiller op til 2400 starter i Hjortebrohallen i Haderslev.
82 svømmere fra den sjællandske Triton Ballerup er eksempelvis rykket til Sønderjylland, hvor de bruger Syd Cup som opvamrning til DM-kvalifikationen.
Commonwealth Games starter i morgen!
Post created 23:29
Så står årets sidste, store langbanemesterskab for døren, nemlig Commonwealth Games i Delhi i Indien.
Det skal blive rigtigt spændende at se, om englænderne kan videreføre deres fremragende resultater fra EM til dette stævne - angiveligt var de slet ikke toppede til EM?!
Derudover skal det blive rigtig spændende at se, hvad Commonwealth Games gør ved de danske topplaceringer på verdensranglisterne. Både Lotte Friis, Rikke Møller Pedersen og Jeanette Ottesen kan følge nogle af deres største konkurrenter til (for Lotte Friis' vedkommende) guldet og (for de to andres vedkommende) bronzen...
Lige nu ser det svært ud for specielt Rikke og Jeanette at nærme sig medaljer i olympiske discipliner næste sommer til VM - lad os håbe, der ikke er alt for megen knald på i 100 fri og 100 fly samt 100 og 200 bryst til Commonwealth Games... (For Jeanettes vedkommende vover undertegnede dog gerne pelsen og skyder på medalje til VM i den ikke-olympiske disciplin 50 fly...)
Følg med i de næste dages resultater ved at klikke HER!
/RC
Blog: Mere fra Martin Jensens Hawaii-forberedelser
Post created 11:40
Martin Jensen er (næsten) lige så a
ktiv ved tastaturet, som han er på cyklen og på løbeskoene på de varme veje i Hawaii... således er Martins blog opdateret igen med masser af træningsinfo fra Hawaii - bl.a. med lidt skræmmende læsning om en øm fod. Lad os håbe Martin ikke skal døje for længe med den...
Martins hyppige indlæg er velkomment og bl.a. affødt af Mathias' pludselige voldsomme aktivitetet. Som Martin selv har skrevet til undertegnede: "Man vil jo ikke stå tilbage for Mathias Gydesens daglige opdateringer de sidste dage"... Godt at drengene kan holde hinanden lidt til ilden.
Hawaii Kona Ironman løber af stablen næste weekend og du kan selvfølgelig inden konkurrencen finde links til livetiming osv. her på Simma.nu/dk
Vi er i øvrigt i fuld gang med at få flere bloggere på Simma.nu - både svømmere, trænere og ledere fra de største klubber. Så hæng på!
/RC
Foreninger skal drive svømmehal
Post created 10:24
SN.dk skriver:
Der er lagt op til, at Herfølge Svømmehal skal omdannes til en foreningsdrevet svømmehal. Køge Svømmeklub er udset til at være den drivende kraft, men der er endnu ikke taget stilling til, hvordan det kommer til at fungere.
Det er et af punkterne i den budgetaftale, som alle byrådets partier har skrevet under på.
Læs hele artiklen her
Ny svømmehal klar i 2012
Post created 10:20
SN.dk skriver:
Arktiektfirmaet Mangor & Nagel skal stå for opførelsen af en ny svømmehal i Store Heddinge til 49,5 mio. kroner. Den skal erstatte den 38 år gamle og nedslidte svømmehal, og er klar til at modtage publikum i løbet af 2012.
Læs hele artiklen her
Svømning fjernes fra skoleskemaet
Post created 10:16
DR skriver:
Brystsvømning og rygcrawl bliver fjernet fra skoleskemaet i Aalborg Kommune.
Lokalpolitikerne har besluttet at spare svømmeundervisningen i folkeskolen væk.
Læs hele artiklen her
Gydesens blog: Teknik-tips I
Post created 0:44
Mathias Gydesen giver i sin blog i dag tekniktips til alle nuværende og kommende håbefulde svømmere. Som landets ubestridt fremmeste undervandssvømmer (undskyld, Chris Christensen & Anders Jensen, men Mathias er altså hurtigere...) giver Mathias de første hints til forskellen mellem en hurtig og en rigtig hurtig undervandssvømmer.
Klik på "Blogs" i bjælken herover og læs Mathias' blog. Den er spændende og vedkommende for alle med interesse i konkurrencesvømning - og specielt for svømmere!
Om få dage kommer der yderligere opdateringer fra Martin Jensen på Hawaii - nu er der kun 8 dage til konkurrencen starter. En Hawaii Kona Ironman vi følger livligt på Simma - både på vegne af vores blogger og hans "hjælpe-blogger" under Hawaii, Rasmus Henning.
Så "stay tuned" på Simma.nu/dk ... Much more to come...
/RC
Dagens Carlin på svensk
Post created 0:32
Da vi jo er en spin-off af en svensk hjemmeside, vil vi i dag hylde den svenske humor med dette indslag, der på mange måder faktisk minder lidt om George Carlin i skarphed...
Enjoy!
/RC