SE
DK
FI
NO
Navigering: Nyheder » Vis alle nyheder fra december 2011
Vis alle nyheder fra december 2011
 
dec
30

Landstræner vil have Årets Fund til at skifte spor

Post created 19:14
Bookmark and Share
Politiken skriver:

Mie Ø. Nielsen har specialiseret sig for tidligt, mener Paulus Wildeboer.

Som kulminationen på det bedste år nogen sinde for dansk svømning blev Mie Ø. Nielsen med udnævnelsen som Årets Fund pålagt det tunge hverv også i fremtiden at sørge for medaljer til Danmark.

Læs hele artiklen her

Jeanette Ottesen Gray i Go' morgen Danmark

Post created 19:09
Bookmark and Share
Til morgen var Jeanette i TV2 Go' morgen Danmark. Jeanette går på ca. 4 minutter inde i klippet.

Se klippet - klik her

Svømmepige er Årets Fund 2011

Post created 9:09
Bookmark and Share
 
dec
29

Drømmen om eget vand

Post created 20:14
Bookmark and Share
Køge Svømmeklub kommer tættere og tættere på drømmen om egen langbanehal. Læs mere på dette link:


Derudover har klubben i sommer overtaget driften af den kommunale svømmehal i Herfølge - en overtagelse, der er placeret i et nystiftet anpartselskab ejet af klubben og som er forløbet ganske gnidningsløst til glæde for både borgere og klub.

(Fingrene op: Hvor mange trænere i det ganske land kunne godt tænke sig at have deres egen A-nøgle til svømmehallen?)

Godt nytår ;o)

/RC

Svømmekomet er Årets Fund 2011

Post created 19:54
Bookmark and Share
Politiken skriver:

15-årige Mie Østergaard Nielsen får Danmarks ældste idrætspris.

15-årige Mie Østergaard Nielsen er Årets Fund i dansk idræt. 

Den talentfulde svømmer fra Ålborg placerede sig foran skytten Stine Nielsen, racerkøreren Kevin Magnussen og syv andre nominerede til den traditionsrige kåring foretaget af Danmarks Idræts-Forbund, Team Danmark og dagbladet Politiken.

Læs hele artiklen her
 
dec
28

Svømmetalent drømmer om OL

Post created 13:42
Bookmark and Share

B.T.s Guld: Får stadig tårer i øjnene

Post created 13:37
Bookmark and Share

B.T./Sporten.dk skriver:

 

For Jeanette Ottesen var VM-guldet belønningen for at have knoklet røven ud af bukserne, siden hun var 12 år gammel

 

Hun husker stadig hvert eneste armtag og hvert eneste benspark i de 53 sekunder og 45 hundreddele, hun lå i klorvandet.

 

Bagefter var Jeanette Ottesen verdensmester i sprinternes prestigedisciplin nummer et, 100 meter fri.

 

Læs hele artiklen her

 
dec
25

Fremtidens stjerne svømmer om kap med fortiden

Post created 17:10
Bookmark and Share
Politiken skriver:

Mie Ø. Nielsen har haft en eventyrlig svømmesæson med højdepunkter på stribe.

Når man er født i 1996, er det svært at have et forhold til noget, der foregik i 1988, men for Mie Østergaard Nielsen er det vanskeligt at undgå, når hun vedvarende bliver mindet om det.

Læs hele artiklen her

'Jeg er større end Caroline'

Post created 10:58
Bookmark and Share
Eksta Bladet skriver:

Jeanette Ottesen kårer gerne sig selv som Årets Sportsnavn i Ekstra Bladet på bekostning af Caroline Wozniacki

Det er de færreste danske sportsudøvere, der vil sætte ord på det. Sige direkte, at de føler sig mere berettigede end hende, der har papir på at være verdens bedste, til titlen som Årets Sportsnavn. 

Men svømmeren Jeanette Ottesen tør godt sige det højt. At hun har præsteret noget større end selveste Caroline Wozniacki: 

- Jeg synes, at min præstation er større end Carolines. Hun ligger nummer et på en rangliste, fordi hun har spillet mange turneringer, men hun vandt jo ingen af de største turneringer i løbet af året.

Læs hele artiklen her
 
dec
23

Friis på ferie med rekord-tro

Post created 10:10
Bookmark and Share
Sporten.dk skriver:

Svømmeren sluttede året med at sætte verdens hurtigste tid på 800 meter i tekstildragt 

Til næste år skal rekorden falde. I samråd med landstræner Paulus Wildeboer har Lotte Friis tidligere annonceret, at hun forsøger at slå verdensrekorden til foråret.

Læs hele artiklen her
 
dec
21

Svømmedarling stod bag årets største sportspræstation

Post created 22:05
Bookmark and Share
Politiken skriver:

Jeanette Ottesen er ganske suverænt blevet kåret af politiken.dks læsere.

Et verdensmesterskab i 100 meter fri, tre guld- og tre sølvmedaljer ved kortbane-EM samt og titlen som årets svømmer.

2011 var et gyldent år for svømmeren Jeanette Ottesen. Så gyldent at ingen andre end danske atleter ifølge politiken.dks læser kunne hamle op med hendes meritter.

Læs hele artiklen her

Indlæg fra Gi40 Hermes

Post created 5:03
Bookmark and Share
Vi har modtaget nedenstående indlæg fra GI40 Hermes. Det er gengivet i sin helhed.

Vi må i stilfærdighed undre os over diskrepansen mellem GI40/Hermes' og MK31's opfattelse af virkeligheden. Uanset hvad er dette en beklagelig sag for dansk svømning. Du kan som altid kommentere sagen på simmadanmark(a)gmail.com. Husk lige at angive, om din kommentar er til offentliggørelse eller den blot er brok...

/RC

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 
 
"GI40Hermes: Ingen pludselige beslutninger omkring STH
 
Den 3. februar 2010 modtog GI40Hermes en e-mail fra MK31, hvori de gjorde klart, at de ikke ville yde det samme økonomiske tilskud til Swim Team Hovedstaden som tidligere. På det tidspunkt havde STH et lønbudget omkring 1,2 millioner og MK31 lagde op til at skære lidt mere end 10% af deres andel af lønudgifterne.
 
I dagens svømmedanmark, ved enhver, at forsvinder 10% af indtægterne fra en eliteafdeling, så rykker det ganske betragteligt ved de muligheder man har. Det vidste MK31 og det vidste vi.
Efter diverse mødeaktivitet mellem MK31 og GI40Hermes og i GI40Hermes internt meddelte vi MK31 i en mail den 1. marts 2010 at vi gerne ville fortsætte samarbejdet men at vi som aftalt måtte kigge på trænerløn og trænersammensætning i STH.
 
Klubberne påbegyndte igen en intensiv mødeaktivitet klubberne imellem og med trænerne. I GI40Hermes kom vi dog efterhånden til den konklusion, at vi ikke rigtig kunne komme videre.
 
Og det meddelte vi MK31 i en mail den 16. marts 2010. Vi skrev bl.a.:
'De sidste par uger har bestyrelsen i GI40Hermes derfor kraftigt overvejet vores stilling i STH samarbejdet, for vi synes ikke det fungerer optimalt nu, og det er i høj grad vores (GI40hermes) eget ansvar da eliteafdelingen nok er kommet for langt væk fra bestyrelsen.'
 
Efter et par dages yderligere mail korrespondence meddelte vi igen MK31, i en mail den 22. marts 2010, at vi var meget i tvivl om vi ville fortsætte samarbejdet. Vi beskrev de 3 væsentligste udfordringer vi så i samarbejdet om STH og at vi stadig var i tænkeboksen.
Derfor undrer det selvfølgelig GI40Hermes og især undertegnede såre at MK31 og Tommy Jensen konstant bringer til tovs at GI40Hermes' beslutning, var en pludselig beslutning. For det er helt korrekt at vi endeligt på et møde mellem MK31 og GI40Hermes den 20. april meddelte MK31 at vi ikke ønskede at fortsætte samarbejdet om Swim Team Hovedstaden. Men det var altså en beslutning der havde været længe undervejs som beskrevet ovenfor.
 
Efter den 20. april
Efter vi meddelte MK31 vores beslutning, begår GI40Hermes og undertegnede en række fejl. Dels håndterede vi og jeg som formand ikke kommunikation omkring ophøret af STH optimalt og dels evnede vi ikke at forklare vores sag for svømmesektionen og sidenhen DIFs appeludvalg. Det er helt og holdent vores eget ansvar og det betyder nu vi skal starte i 4. division hvilket vi juridisk har accepteret. Jeg vil kort uddybe hvordan vi ser på sagen.
 
Vi kunne naturligvis have undladt at meddele MK31 at vi ikke ville fortsætte samarbejdet om STH og så langsomt lade det løbe ud i sandet. Formelt udløb aftalen alligevel i efteråret 2010.
 
Det mener vi naturligvis ikke er en sober måde at håndtere tingene på. Derfor meddelte vi som beskrevet MK31 vores beslutning den 20. april 2010. Så havde begge parter god tid til at indstille sig på den kommende sæson uden et startfællesskab.
 
På mødet den 20. april, insisterede MK31 på, at vi brugte udtrykket 'udtrådt' af STH. Fordi jeg ikke var klogere og ikke kunne mesterskabsbestemmelserne udenad, sagde jeg til sidst 'ja ja, så er vi udtrådt'. Dog med den tanke, at hvis den ene part forsvinder fra et 'ægteskab', så er det ikke noget 'ægteskab' tilbage. Ligeså med et startfællesskab. Såfremt den ene af to klubber forsvinder, så kan der i min optik ikke være et fællesskab. Det tænkte jeg dengang og det tænker jeg altså stadig.
 
STH fortsatte frem til sommerferien. Svømmerne fra MK31 og GI40Hermes deltog som STH i stævner og en fælles træningsweekend. I min optik betød det at vi kørte sæsonen til ende. Jeg blev klogere. Sidenhen har jeg ved flere lejligheder hørt for at vi jo 'trådte ud' som meddelt på mødet den 20. april og at det iøvrigt kom som et chok. Og i juridisk forstand har flertallet i DIFs appeludvalg altså accepteret den udlægning, uagtet at MK31 dels meddelte at de ville skære 10% af udgifterne og dels at vi fortsatte med de fælles træningspas, stævner og en enkelt træningsweekend frem til sommerferien 2010.
 
I øvrigt så glemmer MK31 også at fortælle at mellem svømmesektionens og DIFs beslutninger, da havde Svøms appeludvalg tilkendt os pladsen i 1. division. Så nogen klar afgørelse mener vi ikke der er tale om (afgørelsen er i øvrigt vedlagt denne skrivelse, således læseren kan danne sit eget indtryk). Tillige fortæller MK31 heller ikke, at de på det nævnte forligsmøde mellem MK31, GI40Hermes og Dansk Svømmeunion, overfor Kaj Aagaard bekræftede at de (MK31) selvfølgelig ville benytte pladsen i Svømmeligaen.
 
Nuvel, ret skal være ret, og 3-2 (som stemmerne faldt i MK31s favør i DIFs appeludvalg) er jo også en slags sejr. Og havde MK31 ikke sprængt kommunegrænsen og indgået samarbejde med VAT, havde vi selvfølgelig stiltiende accepteret afgørelsen som placerede MK31 i Svømmeligaen. Men nu hvor der opstod en mulighed for at vi sportsligt kunne optræde der hvor vi hører hjemme, ville vi naturligvis tilkendegive vores interesse. Det gjorde jeg personligt overfor Dansk Svømmeunion som jeg opfordrede til at forsøge sig med en sportslig løsning. På vores foranledning forespurgte Svøm VAT og sidenhen MK31 om muligheden for at GI40Hermes kunne optræde på den nu ledige plads i svømmeligaen. VAT mente ikke det bekom dem at svare på det, hvilket er helt fair og forståeligt, mens MK31 har svaret som tilkendegivet i brevet
her på Simma.nu. Nemlig at ret må være ret:
 
'Denne sag er afgjort ud fra de spilleregler der findes på området. Der er fundet en kendelse, der skal efterleves hvorfor GI40Hermes er i 4. division og Svømmeklubben MK31 er i Svømmeligaen, som følge af GI40Hermes egen beslutning om at opstilling på vores plads i 1. division ved sidste års DM for Hold. Skulle Dansk Svømmeunion, i strid med den afsagde kendelse, finde på noget andet scenarie, vil det medføre en protest fra Svømmeklubben MK31 side.'
 
GI40Hermes anfægter absolut ikke MK31s ret til pladsen. Den har de 'vundet' i det juridiske spil. Men nu hvor MK31 alligevel ikke skal bruge pladsen, appelerede vi til at den sportslige fornuft måtte træde i karakter. Det mener MK31 ikke og det er de i deres gode ret til, men det vil GI40Hermes så tillade sig at mene, ikke kommer sporten til gode (og GI40Hermes naturligvis, men det er måske i virkeligheden også det reelle mål?).
 
NB: Såfremt der skabes tvivl om de angivne mails, er vi selvfølgelig parat til at dokumentere deres eksistens.
 
Allan Nyhus
Formand GI40Hermes"

Talent-diskussionen kører videre....

Post created 0:56
Bookmark and Share

... med dagens "buzz-word": Omstillingsparat!

Tænk lige situationen igennem... du har sat dig op til dit livs "performance" og efter 40 sekunder bliver du afbrudt og bliver bedt om at levere noget andet... vel at mærke noget, du ikke har forberedt dig på... 

Billedet af Lochte er valgt udelukkende ud fra den premis, at han gennem en hel ungdoms-karriere i skyggen af Phelps om nogen har været vant til at omstille... men det virker ikke som om han har ladet det hæmme udviklingen :o) ?!

(Og til alle dem, der skriver mail til os med overskriften "Det har jo ikke noget med svømning at gøre", kan jeg kun sige...: Næ?! Men er det derfor uinteressant?)

Forvirret omkring talent og omstillingsparathed? Klik på linket.... 


/RC
 
dec
19

BREAKING: ESE opløses til sommer!!

Post created 21:33
Bookmark and Share
På Westswims hjemmeside kan man læse følgende:

"Det meddeleles hermed fra bestyrelsen, at West Swim pr. dags dato opsiger aftalen som værende del af elite- og start-fællesskabet Elite Svøm Esbjerg(ESE).

Aftalen opsiges efter gældende betingelser til udløb den 31. Juli 2012,hvorefter West Swim på alle niveauer fortsætter som selvstændig svømmeklub."


Du kan læse hele nyheden her:


Fjernt stå det for Simma at gøre sig klog på grunden til at man ikke kan blive enige om en fusion - vi må blot konstatere, at det er ærgerligt... og efterfølgende spørge:
- Hvad med svømmerne, der lige nu er spredt mellem de to klubber?
- Hvad med de kombinerede ressourcer, der lige nu muliggør ansættelse af tre fuldtidstrænere?
- Hvad med fordeling af vandtider, etc. der lige nu muliggør den elitære satsning i Esbjerg?

Alt sammen interessante spørgsmål, som vi prøver at finde ud af i denne juleuge...

/RC

Mere i tvisten mellem GI40 Hermes og MK 31

Post created 20:23
Bookmark and Share
Vi har modtaget vedhæftede skrivelse af 25.11.2011 til Dansk Svømmeunion fra MK 31. 

Skrivelsen indeholder en gennemgang af hele sagen set gennem MK 31's briller, og giver et indblik i de tanker, som klubbens ledelse har gjort i denne forbindelse.

Beskrivelsen af Dansk Svømmeunions rolle i denne tvist efterlader nogle ubesvarede spørgsmål.

Hvad var unionens ledelses egentlige mission i denne tvist?

MK 31 har givet os lov til at offentliggøre skrivelsen i sin fulde længde.

/CL
 
dec
17

Lotte Friis var tæt på en verdensrekord

Post created 22:56
Bookmark and Share
Politiken skriver:

De danske svømmere kom stærkt igen på andendagen af tv-stævnet mod USA.

Da europæerne havde rystet jetlag og rejsetummel ud af kroppen blev der noget mere kamp om pointene på andendagen af tv-stævnet Duel in the Pool i Atlanta.

Jeanette Ottesen var således med til at svømme under en verdensrekordtid, og Lotte Friis var snublende tæt på endnu en af slagsen, da den danske europamester udraderede al modstand i 800 meter fri.

Læs hele artiklen her

EM-svømmere får læsterlige klø i USA

Post created 10:17
Bookmark and Share
Politiken skriver:

USA indledte Duel in the Pool med en verdensrekord.

Fire af Danmarks medaljevindere fra sidste uges successkvulpende EM i svømning er kommet på en krævende opgave på den anden side af Atlanterhavet. 

I årets udgave af Duel in the Pool i Atlanta får de trætte europæere læsterlige klø af amerikanerne, der allerede fra første løb satte trumf på med en verdensrekord i kvindernes 4x100 meter medley.

Læs hele artiklen her
 
dec
16

Duel in the Pool

Post created 10:01
Bookmark and Share

I denne weekend tørner U.S.A. og Europa sammen i en duel i svømmebassinet i den tidligere OL-by Atlanta.

 

Danske svømmere på Europa-holdet:

  • Mads Glæsner
  • Pal Joensen (Færøerne)
  • Lotte Friis
  • Jeanette Ottesen Gray
  • Rikke Møller Pedersen

Session 1 (DK-tid) Lørdag kl. 00:30

4x100 m holdmedley
400 m IM
100 m fri
200 m ryg
200 m bryst

100 m fly
400 m fri

Session 2 (DK-tid) Lørdag kl. 18:00

800 m fri
200 m fri
100 m ryg
100 m bryst

200 m fly

50 m fri

200 m IM

4x100 m fri

 

Flere oplysninger - klik her

 
dec
15

Årets Fund 2011: Her er fremtidens store profiler i dansk idræt

Post created 14:29
Bookmark and Share

Mie Ø. Nielsen er nomineret til Årets Fund 2011.

 

Politiken skriver:

 

Team Danmark og DIF glæder sig over, at positiv talentudvikling kommer til udtryk i nominering.

 

Verdensmestre, europamestre, OL-kvalificerede og internationale topnavne – som vanligt er niveauet særdeles højt i det felt af talenter, der er i betragtning til kåringen som Årets Fund i dansk idræt.

 

Det er Danmarks Idræts-Forbund, Team Danmark og Politiken, der står bag landets ældste idrætspris. 24 specialforbund benyttede sig i år af muligheden for at indstille kandidater, hvorefter komiteen bag kåringen har nomineret de 10, der finder ud af, hvordan deres indbyrdes rangering er i denne sammenhæng, når afgørelsen offentliggøres i Politikens Hus mellem jul og nytår.

 

Læs hele artiklen her


Ottesen: Sådan vinder jeg OL-guld

Post created 13:52
Bookmark and Share

Sporten.dk skriver:

 

Jeanette Ottesen har køreplanen klar, der skal sikre hende medaljer ved de Olympiske Lege til sommer.

 

Sprinterdronningen Jeanette Ottesen har længe været en dygtig svømmer. Men det seneste halve år har hun taget det sidste skridt, så hun nu definitivt tilhører inderkredsen af klorvandets klassesprintere.

 

Læs hele artiklen her

 
dec
14

GI40/Hermes - MK31 fortællingen...

Post created 13:18
Bookmark and Share
Vi har henvendt os til svømmesektionen for at forespørge hvorvidt det er rigtigt, at MK31 bevidst har fastholdt retten til pladsen i svømmeligaen vel vidende at de ikke kunne benytte pladsen (da de indtrådte i startfællesskabet VAT Copenhagen).

Vi har fået følgende svar fra Lise Møller på vegne af svømmesektionen:

"Lige siden opløsningen af startfællesskabet Swim Team Hovedstaden i april måned 2010 har GI40/Hermes og MK31 ikke været enige om grundlaget for opløsningen. Denne uenighed har betydet, at konsekvenserne af opløsningen i forhold til placeringen af de 2 klubber i DM for Hold Åben Klasse har været behandlet i samtlige klage- og ankeinstanser både i Dansk Svømmeunion som i Danmarks Idræts-Forbund.Den endelige kendelse fra Danmarks Idræts-Forbund blev afsagt den 29. juni 2011. Appeludvalget i DIF er sidste instans.
 
Svømmesektionen modtog afgørelsen ved afslutningen af DM-L og altså umiddelbart før sommerferien. Mesterskabsudvalget under Svømmesektionen har derfor ikke reelt drøftet den endelige afgørelse før i efteråret 2011. Behandlingen blev yderligere forsinket, da MK31 ansøgte om at indgå i det allerede eksisterende startfællesskab VAT.
 
Mesterskabsudvalget og Svømmesektionen har hele tiden arbejdet for den bedste sportslige løsning, således at de respektive klubbers svømmere blev mindst muligt berørt af uenighederne mellem de to klubbers ledelser. Ønsket har været forstærket af, at GI40/Hermes - under den verserende sag - deltog i DM-H Åben Klasse i 2011. 

Mesterskabsudvalget har derfor undersøgt, om det var muligt af sportslige grunde at dispensere for den placering af holdene, som appeludvalget har fastlagt i sin afgørelse. Denne undersøgelse er faldet negativt ud, hvorfor Svømmesektionen har fulgt afgørelsen fra DIF's appeludvalg."

SIMMA: Vi siger tak til Lise for svaret - tilsyneladende tillader reglerne ikke, at der dispenseres fra fordelingen når den har været anket hele vejen gennem systemet. Om der inden afgørelsen fra DIF og sektionens appel om dispensation har fundet slige handlinger sted kan vi vist ikke blive meget klogere på.

/RC


Talent-diskussionen kører videre....

Post created 1:19
Bookmark and Share
.... i den nye sæson af PJAT-faktor. Måske er det en god idé, at vi har noget at benchmarke efter?

Dette er første audition. Hun er 11 år gammel.

/RC

 
dec
13

Man undres...

Post created 0:01
Bookmark and Share
... over beslutningen om at lade en plads stå tom i svømmeligaen ovenpå opløsningen af startfællesskabet mellem GI40 Hermes og MK31. Man kan læse mere om baggrunden for det på SVØMs hjemmeside, hvor der fremgår, at DIF's appeludvalg har truffet den endelige beslutning.

Man kan således læse følgende på SVØMs hjemmeside:

"Den ledige plads i Svømmeligaen skyldes, at DIF’s Appeludvalg har afsagt endelig kendelse i sagen vedrørende konsekvenserne af startfællesskabet ST Hovedstadens ophør i april 2010. Kendelsen bestemmer, at GI40/Hermes ensidige beslutning om udtræden af startfællesskabet er i strid med Mesterskabsbestemmelser for svømning kapitel 05.00 § 10, hvorfor GI40/Hermes i konsekvens af § 9 rykkes til 4. Division, og MK31 i konsekvens af § 9 bevarer pladsen i 1. division (som ST Hovedstaden havde indtil startfællesskabets ophør).

GI40/Hermes svømmede i 1. Division i 2011 og kvalificerede sig til Svømmeligaen. Da holdet nu rykkes til 4. Division, er pladsen vakant.
MK31 er tildelt en plads i 1. Division. MK31 er fra indeværende sæson en del af startfællesskabet VAT CPH. VAT CPH har meddelt, at de ønsker at bevare de nuværende pladser i henholdsvis Svømmeligaen og 3. Division. Det er ikke muligt at have to hold fra samme klub/startfællesskab i Svømmeligaen (Mesterskabsbestemmelser for svømning kapitel 03.70 c).
 
For de deltagende hold betyder den ledige plads i Svømmeligaen, at kun de to dårligst placerede hold i Svømmeligaen samt 1. – 3. Division rykker til lavere division i 2013. De tre bedst placerede i alle divisioner vil rykkes til højere division i 2013."


SIMMA: Det virker umiddelbart ganske ligetil. To klubber har haft en tvist og man er gået rettens vej for at finde en afgørelse. Den er ikke så lang.


Men.... Fra GI40 Hermes har vi på forespørgsel vedr. ovennævnte skrivelse på SVØMs hjemmeside modtaget følgende:


"GI40 Hermes beklager at sagen omkring ophøret af Swim Team Hovedstaden, er endt med en juridisk frem for en sportslig afgørelse. En afgørelse der nu betyder at GI40Hermes skal svømme DHM i 4. division. Vi retter os naturligvis efter afgørelsen og agter ikke at forfølge den yderligere. Vi mener dog at vi med vores kvalifikation (ved DHM) til svømmeligaen har bevist hvor vi hører hjemme. Så meget desto mere må vi beklage at sagens andre parter har vægtet deres juridiske ret højere end den sportslige fornuft. Specielt nu hvor der ifølge afgørelsen vil blive en ledig plads i Svømmeligaen i 2012."


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 

SIMMA: Vi gentager lige en bestemt del af ovenstående: 

"Så meget desto mere må vi beklage at sagens andre parter har vægtet deres juridiske ret højere end den sportslige fornuft."

Som vi har skrevet før, så skal vi ikke gøre os kloge på, hvem der har ret til hvad og hvorfor - hvis DIF beslutter som de gør baseret på jura, så er det nu engang som det er. Om MK31 eller GI40/Hermes så er det stærkeste hold lige nu er sagen uvedkommende - og hvem der har svømmet holdet op i ligaen er også ligegyldigt. Afgørelsen er truffet og så må MK31 stille med det bedst mulige hold de kan og skal naturligvis have lov til at svømme uden brok fra nogen... for sådan er reglerne!

MEN .... Hvis formuleringen i GI40/Hermes' mail til os rent faktisk betyder, at MK31 har fastholdt deres ret til pladsen i ligaen VEL VIDENDE, at de alligevel ikke kunne benytte sig af den fordi de indtrådte i startfællesskab med VAT, så hører alt jo op! Så er der alene tale om bevidst chikane og forsøg på at ødelægge mulighederne for andre - i denne forbindelse er det endda ødelæggende for både GI40 Hermes og de øvrige hold i ligaen.

Vi undersøger og vender tilbage. 

Igen skal vi understrege, at vi IKKE vil blande os i, hvem der skal svømme hvor eller hvordan juraen hænger sammen. Men har man bevidst fastholdt sin juridiske ret KUN for at skade en anden part, så hører det hjemme i TV-serien "Borgen" og ikke i (frivillige) ledelser i dansk klubsvømning!

/RC

 
dec
12

Dagens Carlin

Post created 23:51
Bookmark and Share
Oh so true!!


Man undres...

Post created 22:00
Bookmark and Share
... over masse-hysteriet på vore to nationale tv-kanaler over en bredde-turnering (uden tilskuere) i håndbold.

Som altid spilles VM i håndbold nemlig med op til flere nationer, der får Neksø-Bøvelses "old women"-hold til at ligne verdensstjerner fordi der simpelthen ikke ER særligt mange lande i verden, der kan stille med et håndboldhold.... "men når man nu skal afholde VM bliver man jo nødt til at have nogle hold med" synes rationalet at være. Der findes jo faktisk ganske få professionelle ligaer globalt, så det giver jo lidt sig selv....

Hvorfor skal vi se på hold, der dårligt kan føre bolden frem uden en dobbeltdribling i en såkaldt VM-turnering? Og hvorfor (!?) skal de to nationale public service-kanaler rydde hele sendefladen for at sende tådevædet og musikfyldt stemnings-optakt og kampe i én lang uendelighed fra store, tomme brasilianske stadions? Altså musikken forstår jeg godt. Helt uden tilskuere er der jo ikke megen stemning, så musik skal der til.

Der er mere stemning til mini-turnering i svømning for kreds 4 - og jo i hvert fald flere tilskuere!

Efter fire dages EM-svømning, der trods alt byder på toptrænede atleter (flere af spillerne på det danske håndboldlandshold er rygere.... rygere!!), der udfordres af tusindevis og atter tusindevis af konkurrenter, kan det frustrere, at vi skal sidde og se på den ene "spændende" kamp efter den anden mod lande, der ikke kan mønstre mere end 2-3 anstændige spillere.

Om jeg slet ikke respekterer de danske håndboldpigers niveau? Jo da - de er top 8 i verden i en sport, der har meget få professionelle ligaer og som kun dyrkes i europa, dele af sydamerika og afrika og dele af asien...

Hvis modstanden er så ringe for at nå frem til kvartfinalerne til VM, så kan vi altså ikke kalde det for elitesport. Dertil er konkurrencen for ringe.

Og til alle dem, der påtænker at sende en brokkemail til os over ovenstående: Brug ikke tid på det. De vil blive slettet med højere fart end de danske håndboldpigers typiske modstandere snubler over deres egne ben... og hurtigere end de danske håndboldpiger efterfølgende får tændt en smøg for at fejre sejren...

Du kan dog eventuelt gå ind på min hjemmeside www.stop-nu-det-håndbold-hysteri.org og skrive en kommentar.

/RC
 
dec
11

Gladsaxe Svøm (GSC) søger 2. holdstræner

Post created 19:50
Bookmark and Share
GSC søger en holdansvarlig træner til klubbens 2. hold (K1), gerne med tiltrædelse 1. februar 2012. 

Gladsaxe Svøm har en målsætning, der bl.a. indeholder ambitionen om at være blandt de bedste i landet. Vi ønsker at blive en klub, der konkurrencemæssigt formår at blande sig med de absolut bedste klubber i Danmark på både årgangs-­- junior og seniorniveau, og på sigt at kvalificere svømmere til internationale mesterskaber.

Ansøgning senest den 19. december 2011 med curriculum vitae og anden relevant dokumentation sendes til konkurrenceudvalgsformand Diana Storm di@nordtoften.dk samt sportschef Kim W. Larsen sportschef@gsc.dk.

Spændende udvikling mod et EM på kortbane i DK

Post created 19:48
Bookmark and Share

Det er ikke kun Herning, der ønsker EKM til Danmark. Haderslev Kommune havde rent faktisk også en delegation i Polen for at se på muligheder for at trække arrangementet til Danmark, og står det til den sønderjyske delegation, så skal Haderslev Kommune være vært for europamesterskaberne i kortbanesvømning.


Mens Danmark har høstet de største triumfer nogensinde ved EM i kortbanesvømning i Polen, vil Haderslev Svømmeklub og kommunalpolitikere, der har været med i Stettin, arbejde på, at SE Arena i Vojens kan danne rammen om dette EM - formentlig i 2015.

Det vil indebære, at det nye ishockey-Mekka i Vojens skal ændres med et midlertidigt 25 meter bassin i stedet for is. Politikerne, der har været i Polen, Allan Emiliussen (V) og Karl Gunnar Gregersen (S) mener, at et sådant arrangement kan trække 3000-4000 mennesker til. 


Overlegen Ottesen er tredobbelt EM-guldvinder

Post created 19:38
Bookmark and Share
Politiken skriver:

Danmarks EM-medalje nummer 12 kom i hus i kvindernes 100 meter butterfly.

De danske svømmere fortsætter med at sætte konkurrenterne på plads ved kortbane-EM i Stettin, Polen.


Danmarks 12. medalje ved det fire dage lange stævne sikrede Jeanette Ottesen, da hun i 100 meter butterfly slog hånden mod bassinkanten først.


Læs hele artiklen her

Super-Jeanette gør det igen

Post created 19:33
Bookmark and Share
Ekstra Bladet skriver:

Tre danske medaljer ved kortbane-EM. Guld og sølv til Ottesen, mens Rikke Møller får sølv

Medalje nummer 12, 13 og 14 ved kortbane-EM er hjemme!


Kort før klokken 18 søndag aften hamrede Jeanette Ottesen igennem på 100 m butterfly og vandt guld i tiden 56,22 sekunder.


- Jeg er totalt smadret, lød det fra den lykkelige danske guldvinder umiddelbart efter løbet.


Læs hele artiklen her

TYR Danmark

Post created 19:30
Bookmark and Share
 
dec
10

Så er Danmark bedste nation ved EM

Post created 22:35
Bookmark and Share
Politiken skriver:

Guld i 4x50 meter medley var Danmarks medalje nummer 11.

Efter tre dages svømning topper Danmark medaljestatistikken ved kortbane-EM i Stettin - og Danmark har endda et par skinnende trumfer i baghånden til søndagens finaler. 

Medalje nummer 11 blev af guld, da Danmark for første gang siden 1991 vandt en holdkap ved et internationalt mesterskab

Læs hele artiklen her

Guld-power

Post created 22:26
Bookmark and Share
Ekstra Bladet skriver:

Hurtig firebande sikrede Danmark den 11. EM-medalje

- Det er helt sindssygt. 

Og så én guld. 

Den umiddelbare reaktion fra 15-årige Mie Østergaard-Nielsen efter, at hun sammen med Jeanette Ottesen, Rikke Møller Pedersen og Pernille Blume vandt EM-guld i fire gange 50 meter medley.

Læs hele artiklen her

EKM dag 3: Vanvittig 1500 fri slutter med sølv til Mads Glæsner

Post created 17:23
Bookmark and Share

Efter et vanvittigt (he he) drama i 1500 fri svømmede Mads Glæsner sig for få øjeblikke siden til sølv i 1500 fri. I morges svømmede polske Sawrymovich 14.29.81 og Mads lå og knoklede omkring de samme splittider hele vejen.

 

Da der manglede 100 meter satte Mads sit karakteristiske benspark på og med 50 meter igen så det ud til det skulle lykkes at slå polakkens tid.

 

Til sidst måtte vi bide i det sure æble og konstatere, at Mads manglede sølle 7 hundrededele af et sekund for at vinde!

 

En flot sølvmedalje... men for pokker da, hvor var det bittert at være vidne til....

 

/RC


Århundredets danske sportsstjerne er død

Post created 15:14
Bookmark and Share
I mens vi nyder store sportslige fremgange i Stettin ved EM på kortbane, har den største svømmepersonlighed Ragnhild Hveger trukket vejret for sidste gang.

Simma udtaler et stille og respektfuldt - æret være hendes minde!

/CL

Politiken skriver:

Svømmeren Ragnhild Hveger vandt rub og stub i 1930'erne og 40'erne.

Et af de absolut største ikoner i dansk idræt er død.


Svømmeren Ragnhild Hveger, som i forbindelse med Danmarks Idræts-Forbunds 100-års jubilæum i 1996 blev kåret som Århundredets Idrætsnavn på kvindesiden, afgik ved døden 1. december og blev 90 år.


Familien har i dag indrykket en dødsannonce i blandt andet Politiken.


Læs hele artiklen her

Kommentar: En historisk svømmeaften

Post created 9:11
Bookmark and Share
TV 2 Sporten - Michael Stærke skriver:

Jeg blev for alvor grebet af international topsvømning, da Benny Nielsen ved OL 1988 fik sølv på 200 meter butterfly. 

I et vildt spændende løb tabte han knebent til storfavoritten, den tyske albatros Michael Gross. Op igennem 90'erne var der et hav af gode danske internationale resultater, de fleste af dem stod der Mette Jakobsen på - hun har i sandhed givet mig mange store svømmeoplevelser.

Læs hele artiklen her
 
dec
09

EKM: Medaljeregn over de danske svømmere!

Post created 18:03
Bookmark and Share

Med foreløbigt fire medaljer er andendagen til EKM allerede historisk for dansk svømning!

 

- Guld til Lotte Friis (billedet) i 800 fri (8.07.53)

- Guld til Rikke Møller Pedersen i 200 bryst (2.19.55)

- Sølv til Jeanette Ottesen i 100 fri (0.52.05)

- Bronze til Mie Ø. Nielsen i 100 ryg (0.57.57 - DR!!)

 

Bemærkelsesværdigt at Mie Ø. Nielsen sætter dansk rekord og får sin første internationale seniormedalje ... og 14 minutter efter kvalificerer sig til finalen i 100 IM, der svømmes i morgen.

 

Og vi er ikke færdige endnu.... vi mangler stadig 50 fly med Jeanette Ottesen (Skribentens tip: Guld) og 4 x 50 fri (Skribentens tip: Bronze)

 

/RC


TV2: Herning vil have EM i svømning

Post created 14:18
Bookmark and Share
På TV2 sportens hjemmeside kan man læse, at Herning kommune er interesserede i at afholde EM i svømning i Jyske Bank Boxen med opstilling af et midlertidigt bassin.

Det er bestemt interessante udmeldinger fra de samme mennesker, der har fået Giro-starten til Herning i 2012....


/RC

EKM: Flot dansk start på førstedagen

Post created 11:50
Bookmark and Share
Med en sølvmedalje sparkede Mads Glæsner (billedet - copyright Erik Laursen) Danmark flot i gang på førstedagen af EKM i Polen. Tiden på 3.39.30 kunne vi måske godt have ønsket os mere af, men godt at se Mads tilbage omkring det niveau han havde sidste år til VKM.

Rikke Møller Pedersen kiksede forberedelsen til 50 bryst og blev nummer 5 i finalen i 0.30.80. Hun var selv utilfreds med præstationen og forberedelsen, men det er jo ret beset ikke 50 bryst hun på forhånd var levnet de store chancer i. Vi ser frem til i aften, hvor det går løs i 200 bryst. Her har Rikke hurtigste tid efter dagens indledende heats.

Jeanette Ottesen er klar til finalen i 100 fri og svømmede også 50 fly her til morgen i næsthurtigste tid. Spændende om hun vælger (igen...) at svømme frst 50 fly semi og derefter 100 fri finale. Skribenten tvivler...

Pernille Blume svømmede fremragende i 100 fri i går og er også videre til finalen i aften.

I aften skal vi også se Lotte Friis svømme 800 fri - et løb, hvor hun må betragtes som klar favorit baseret på startlisten og Lottes form de sidste uger.

Også Jakob Andkjær og Daniel Skaaning skal vi se i aften, nemlig i 100 fri semifinalen, ligesom Mie Ø. Nielsen (næsthurtigst efter indledende i 100 IM) også skal svømme i aften. Mie har desuden finalen i 100 ryg, hvor hun i går kvalificerede sig med fornemme 0.58.51 (DJR).

Chris Christensen svømmer fine 4.10 i 400 medley og svømmer sig akkurat videre til finalen som nummer 10. Flot at Chris om morgenen hiver et sekund af sin fine tid fra DKM for to uger siden.

Følg med på Eurosport fra kl. 18.45, hvor undertegnede sammen med Ejnar Larsen (Dansk svømnings svar på Dalai Lama...) vil guide jer på bedst mulige vis....

/RC
 
dec
08

Dansk medalje lurer

Post created 12:54
Bookmark and Share

Ekstra Bladet skriver:

 

Mads Glæsner viste storform, da han svømmede sig i EM-finalen i bedste tid

 

Sædvanligvis sættes den danske svømmedagsorden af kvinderne, men Danmarks bedste herre har i aften mulighed for at stjæle billedet på førstedagen af EM på kortbane.

 

 - Målet er selvfølgelig at få medalje, sagde Mads Glæsner efter i formiddag at have kvalificeret sig til finalen på 400 meter i bedste tid, 3.41.71 minutter.

 

Læs hele artiklen her


Friis kåret som Europas nummer fire

Post created 12:07
Bookmark and Share

Sporten.dk skriver:

 

Den danske svømmende verdensmester er tæt på toppen i prestigekåring i stort svømmeblad

 

Lotte Friis er netop blevet kåret som Europas fjerdebedste svømmer i 2011.

 

Det er vandsportens nok største og mest seriøse magasin, Swimming World Magazine, der har kåret danskeren til kontinentets fjerdebedste af alle blandt en afstemning mellem svømmejournalister.

 

Læs hele artiklen her


Verdensmesteren glæder sig til at sparke sine dejlige kollegers røv

Post created 9:35
Bookmark and Share

Politiken skriver:

 

De danske svømmere begynder i dag EM, hvor de har lige så stor fokus på at gøre sig klar til OL næste sommer som på medaljer.

 

Det handler om mere end medaljer og øjeblikkelig succes, når de bedste danske svømmere i dag tager fat på kortbane-EM i polske Stettin. Allerede nu gælder det nemlig om at forberede sig til OL næste sommer i London.

 

»I en sæson som den her er fokus altid mest på OL, det er det største. I de år er det hele lidt mere presset, og alt skal være en lille smule bedre«, siger Lars Sørensen, elitechef i Dansk Svømmeunion.

 

Læs hele artiklen her

 
dec
07

Dagens Carlin

Post created 22:26
Bookmark and Share
Det er faktisk - selv om det er skræmmende det ikke er sket før - første gang jeg er 100,00 % enig med George.

Enjoy!

/RC





Nordiske mesterskaber på Island i weekenden

Post created 18:31
Bookmark and Share
Fredag til søndag afvikler det islandske svømmeforbund de nordiske mesterskaber i svømning i Reykjavik. 

Denne gang er mesterskaberne udvidet, så der udover juniorer også deltager de yngste senioer.

Se startliste - klik her
Se SIMMAs mesterskabsside - klik her

Trænerjob i Norge

Post created 15:22
Bookmark and Share
Vedhæftede filer

Lørenskog- Rælingen Kappsvømmingsklubb søger svømmetræner i 80-100 % stilling. Ja sådan skriver de i annoncen. Klubben, der er topklub i Norge på juniorsiden, søger en svømmetræner, der skal indgå i trænerteamet. Klubben har sin virksomhed i Rælingen og Lørenskogs kommuner. Et interessant trænerjob i det nordlige.

 

Læs mere via ovenstående link
Annoncen findes også under - ledige job - den nærmeste måned.

Besøg også klubbens hjemmeside - klik her


Startlisten til EKM

Post created 13:50
Bookmark and Share
Så er startlisten til EKM endelig tilgængelig. Du kan finde den ved at klikke på dette link:


... og derefter trykke på "Entries by event". Det tegner til at blive det KLART bedste danske EKm nogensinde, da der mangler rigtig mange af de bedste svømmere og der derfor bestemt er mulighed for en rigtig stor dansk medaljehøst. Vi krydser fingre :o)

Du kan følge finalerne på Eurosport torsdag til søndag. Ejnar Larsen (a.k.a. "Oraklet fra Gåsebæksvej" a.k.a. "Den krognæsede spåkone") og undertegnede speaker jer igennem efter bedste evne.

/RC


Ottesen: Folk er ikke 'noobs' mere

Post created 12:37
Bookmark and Share

Sporten.dk skriver:

 

Verdensmesteren Jeanette Ottesen har rosende ord til danskerne fire måneder efter VM

 

Verdensmesteren på 100 meter fri, Jeanette Ottesen, er netop rejst til Polen for at svømme EM på kortbane. Det er hendes første større konkurrence, siden hun sensationelt vandt sprinternes prestigeløb til VM i august.

 

Læs hele artiklen her

 
dec
05

Vanvittig 100 fri af Sarah Sjöström!

Post created 18:24
Bookmark and Share

Til Dutch Open svømmede Sarah Sjöström (SWE) i går vantittige 0.53.05 og satte nordisk rekord med 0.40. Tiden er den hurtigste nogensinde i en almindelig tekstilbadedragt, 0.25 hurtigere end Britta Steffens (tidligere) verdensrekord fra 2007.

Tiden er samtidig den klart bedste i verden i 2011 og den er sat af en (efter sigende) ikke toppet Sjöström. Det kan ikke andet end give nogle panderynker her i landet - tiden er nemlig også markant hurtigere end Jeanette Ottesens vindertid fra VM i sommer i Shanghai (0.53.45).

/RC

Ringsted Svømmeklub søger en ny Cheftræner til klubbens konkurrenceafdeling

Post created 9:40
Bookmark and Share
Vedhæftede filer

Cheftræneren har - ud over det overordnede ansvar for træningen på vores konkurrencehold - også det daglige ledelsesmæssige ansvar for k-holdene og k-holdstrænerne.

 

Det betyder, at du har mulighed for i høj grad at påvirke udviklingen i Svømmeklubben. Cheftræneren træner klubbens 1. hold.

 

Der er til konkurrenceholdene tilknyttet assistenttrænere. Der er tale om en fuldtidsstilling.

 

Ansøgning inklusiv cv sendes til dennis@glitten.dk senest 16. december 2011


Nyt arbejdstøj skal sikre medaljemagnet guldbølge nr. 2

Post created 9:24
Bookmark and Share

Politiken skriver:

 

USA’s medaljemagnet Michael Phelps satser på endnu flere OL-titler med nyt udstyr.

 

Et nyt udstyrskapløb i svømmeverdenen er måske under opsejling. Producenten Speedo har fremstillet en kombination af dragt, hætte og briller til USA’s landshold, der ifølge firmaet vil medføre en stribe verdensrekorder under OL i London næste år.

 

Læs hele artiklen her

 
dec
03

Michael Hinge/SVØM nomineret til Team Danmarks talentpris

Post created 13:38
Bookmark and Share
Et stort tillykke til både SVØM og hele dansk svømning med nomineringen til Team Danmarks talentpris 2011.

Både i klubberne (hvor arbejdet med at træne svømmerne finder sted) og i SVØM (hvor man udstikker de generelle retningslinier og målsætningen for talentudviklingen) må det være tid til begejstring for denne nominering.

Af uvisse årsager benævnes prisen "Elite og talentpris" på unionens hjemmeside, men det må bero på en misforståelse, da talentprisen klart gives efter retningslinier, der udelukkende fokuserer på talentudvikling. Indstillingen fokuserer da også alene på årgangs- og juniorarbejdet i SVØM - både generelt og overordnet (via bl.a. ATK) og specifikt (via resultater til f.eks. EJM).

I indstillingen af SVØM hedder det fra Team Danmark:

"Det blev til 15 danske juniorrekorder og deltagelse i 21 semifinaler samt 12 finaler ved dette års europæiske juniormesterskaber i svømning. De 12 finaler resulterede i 5 medaljer, heriblandt den første danske holdkap-medalje nogensinde i 4 x 100 m medley for piger. Medaljehøsten svarer til den samlede medaljehøst ved de 7 foregående års mesterskaber tilsammen, og det flotte resultat blev ikke mindre af, at Mie Ø Nielsen blev kåret som mesterskabets bedste kvindelige svømmer.

De flotte præstationer er resultatet af en målrettet talentudviklingsindsats i Dansk Svømmeunion. Fokus har været på at spejle grundtankerne bag seniorforberedelserne ned i ungdomsarbejdet kombineret med en klar holdning til, at det er den langsigtede udvikling, der er i fokus. Så ungdomsmedaljerne er velkomne, men det vigtigste er, at de unge svømmere er konkurrencedygtige på finale/semifinaleniveau – så de er ”på sporet” i forhold til kravene på seniorniveau.

Derudover har SVØM arbejdet målrettet med at implementere det aldersrelaterede træningskoncept (ATK). Det er blevet til ”roadshows”, hvor eksperter og SVØMs talentudvikler har været på klubbesøg rundt om i landet. Derudover er unionens træneruddannelser blevet revideret, så de afspejler ATK-anbefalingerne, og trænere med svømmere i SVØMs talentudvikling er blevet tilbudt foredrag og ekspertoplæg for at højne vidensniveauet og omsætte ATK-anbefalingerne til praksis.

SVØM har ingen planer om at hvile på laurbærrene. Nye initiativer for at videreudvikle det alders-relaterede træningskoncept er netop beskrevet, og de bliver implementeret i 2012 og 2013. Derudover har SVØM fokus på, hvordan de i samarbejde med klubberne kan skabe endnu bedre vilkår for toppræstationer i den kommende olympiade. Derfor er Dansk Svømmeunion indstillet til Team Danmarks talentpris 2011."

Det er altid spændende ved kåringer af forskellige organisationer, hvordan man fordeler rampelyset mellem de forskellige aktører. Specielt i et specialforbund vil der jo ofte være flere, der har bidraget til processen ... i den her forbindelse er det dog så soleklart, at der primært er én mand, der med rette kan tildeles æren for denne nominering, nemlig talentudvikler i unionen, Michael Hinge.

Det kan bevidnes af mange (ikke mindst Michael selv), at undertegnede meget ofte er uenig med talentudvikleren om forskellige træningsmæssige tiltag, men der kan ikke rokkes ved, at hans tilgang til retningen for talentudviklingen - både som forgangsmand for udviklingen af ATK og som generel indpisker på både årgangs- og juniorniveau i forhold til både svømmere og trænere - har været en helt afgørende faktor i etableringen af det niveau vi har p.t. på både årgangs- og juniorniveau.

Michael har været den bærende og drivende kraft i SVØM for talentudvikling i en periode, hvor der (i øvrigt helt forståeligt!) fra elitechef og landstræners side har været stort fokus på seniorerne.

Det eneste minus ved denne nominering er logistikken i at fragte Michael til Herning fra Norge den 7. januar under overrækkelsen, da han på det tidspunkt er på træningslejr med juniorlandsholdet... men helt ærligt... efter 5 års knoklearbejde med i samarbejde med klubberne at løfte talentudviklingen i dansk svømning, må den opgave (og tilhørende udgift) være til at overse.

Tillykke med nomineringen til klubberne, der har lavet det daglige arbejde med svømmerne og til SVØM... og specifikt Michael, der om nogen har præget den overordnede udvikling!

/RC

Gydesen nummer 7 til amerikanske mesterskaber

Post created 10:55
Bookmark and Share
Der svømmes i disse dage Winter National Championships på langbane i USA. Mathias Gydesen var i går i finalen i 100 ryg, hvor han blev nummer 7 i 0.55.54 (Se videoklippet af finalen herunder).

Matthew Grevers, der ikke var med på det amerikanske VM-hold viste storform med 0.53.26 - en rigtig hurtig "ikke-dragt"-tid knap 9 måneder før OL. 

/RC


Finale i 100 m butterfly

Mathias var også i finalen i 100 m butterfly, og slutter som nr. 9.

/CL
 

Simma.nu/dk deltager i optakten til EKM på TV2 News

Post created 8:10
Bookmark and Share
I dag mellem 16 og 16.30 deltager Simma.nu/dk i optakten til EKM på TV2 News.

Tryk ind på TV2 News fra kl. 16 og følg med...

/RC

PULS: Portræt-artikel af Mie Ø. Nielsen

Post created 6:34
Bookmark and Share
I det seneste nummer af PULS er der et stort portræt af Mie Ø. Nielsen (Aalborg Svømmeklub).

Der er mange spændende pointer i Mies interview - bl.a. at Mie i høj grad er selvdrevet, og at hun ligesom mange andre unge svømmere har været i overvejelser om karrierestop - og er kommet igennem på den anden side.

Der er også interessante spørgsmål til - og svar fra - hendes far Benny Nielsen, tidligere OL-sølvvinder i 200 fly til OL i 1988.

Læs mere ved at klikke på dette link: http://www.e-pages.dk/teamdanmark/55/

Mies interview er fra side 24.

/RC
 
dec
02

Sidste frist for tilmelding til WADC nærmer sig....

Post created 19:08
Bookmark and Share



Så nærmer tidsfristen sig for World Aquatic Development Conference i Lund 12.-15. januar. Den uhyre spændende konference har nu over 200 deltagere - heraf 21 fra Danmark ... og en dem fra Simma.nu/dk :o)

Hvis du vil med til konferencen, skal du tilmelde dig senest 15. december. Det er en enestående mulighed for at høre mange koryfæer indenfor både elitesvømning og breddesvømning. Denne konference er klart det mest interessante svømmefaglige forum i køreafstand fra København de sidste ti år.... alene samlingen af 200 trænere/ledere fra ind- og udland er en grund til at tage til Lund. Prisen er derudover ganske rimelig.

Du kan tilmelde dig via dette link: http://www.sweaquatics.com

/RC

DecemberDYSTEN: Ottesen på glatis

Post created 9:58
Bookmark and Share

Svømmeren og verdensmesteren i 100 meter fri, Jeanette Ottesen Gray, gør sig normalt i vand, der er over frysepunktet. I andet afsnit af DecemberDYSTEN får hun derfor sin sag for, når landsholdsspilleren i ishockey, Frederik Storm, skal lære hende at begå sig på isen.

 

 
dec
01

Dcemberdysten: Ishockeyspiller på dybt vand

Post created 10:51
Bookmark and Share
Ishockeylandsholdsspilleren Frederik Storm har taget imod en udfordring: han skal svømme om kap med verdensmesteren i 100 meter fri Jeanette Ottesen Gray. Hvordan det går, kan du se her i første afsnit af "DecemberDYSTEN".

Rikke MP: Vil have oprejsning

Post created 9:25
Bookmark and Share
Sporten.dk skriver:

Brystsvømmeren Rikke Møller Pedersen glæder sig til at vise hvad hun kan til kortbane-EM – men OL er stadig det vigtigste.


Om otte dage begynder europamesterskaberne i svømning. Rikke Møller Pedersen tror på, at hun snupper sin portion af medaljerne i polske Stettin. Faktisk glæder hun sig til atter at komme i kamp efter et skuffende VM i august.


Læs hele artiklen her

Slut med hængerøve i Korsør Svømmehal

Post created 9:21
Bookmark and Share
SN.dk skriver:

Unge drenge har i lang tid prydet landets gader med bukserne godt ned om balderne og frit udsyn til underbukser og boxershorts i alverdens moderigtige farver og mærker.


- Der er jo den trend lige nu, hvor de render rundt med bukserne nede og underbukserne oppe, den har de videreført her i svømmehallen, så de har badebukserne hængende nede på balderne og derfor har underbukserne på inden under, fortæller livredder Jesper Hausgaard fra Korsør Svømmehal.


Læs hele artiklen her

En formiddagshilsen med talent....

Post created 1:35
Bookmark and Share
... fra da han var 10 år gammel ... 

Og så kan man ellers mene om Michael Jackson hvad man vil. Men underkend ikke talent.

Enjoy og nyd formiddagen! (Og på forhånd til alle mailskriverne: Nej, det har intet direkte med svømning at gøre... men det er stadig fedt)

/RC

Nyhedsarkiv

2014
 - april
2013
 - maj
 - april
 - marts
 - februar
 - januar
2012
 - december
 - november
 - oktober
 - september
 - august
 - juli
 - juni
 - maj
 - april
 - marts
 - februar
 - januar
2011
 - december
 - november
 - oktober
 - september
 - august
 - juli
 - juni
 - maj
 - april
 - marts
 - februar
 - januar
2010
 - december
 - november
 - oktober
 - september
 - august
 - juli
 - juni
 - maj
 - april
 - marts
 - februar
 - januar
Annoncer
Twitter
Annoncer
Træningslejre
Ledige job
Klik på logo for hele stillingsannoncen.

Ansøgning bedes sendt til: Svømmeklubben S68 Hjørring, formand Ole Ulrich Bæk Jensen, mailadresse oleu@tdcadsl.dk
Klik på banneret for hele jobannoncen.
Klik på banner for hele stillingsopslaget.
Klik på logoet for hele stillingsbeskrivelsen.

Træner/talentudvikler søges.

Ansøgning til stig@swimhorsens.dk
Gentofte Svømmeklub søger cheftræner

Klik på logoet for hele stillingsopslaget.

Ansøgning senest 2. juni 2013
I denne spalte kan du reklamere for klubbens svømmestævner, jobannoncer, reklamer for træningslejre, svømmecamps etc. Send en mail til simmadanmark@gmail.com for nærmere oplysninger.
Henter... Henter...