SE
DK
FI
NO
Navigering: Nyheder » Vis alle nyheder fra juni 2012
Vis alle nyheder fra juni 2012
 
jun
29

Prm: Holstebro Svømmeclub får træner-dream team

Post created 17:06
Bookmark and Share
Pressemeddelelse fra Holstebro Svømme Club:

Chris Christensen vil fremover fortsætte sin svømmekarriere sideløbende med et job som deltidstræner, i Holstebro Svømmeclub, hvor han bliver træner for klubbens C-hold.
 
Nu skal han så fortsætte sin træning i Holstebro Badeland, og det er der en helt særlig grund til, nemlig Nikolaj Skovmose, som for nylig blev ansat som cheftræner i HSC.
 
”Jeg er født i Rønne, men flyttede som 13-årig til Esbjerg for at satse på svømning. Der mødte jeg Nikolaj, og vi fandt hurtigt ud af, at vi havde en fælles indstilling til at træne seriøst – og hårdt. Vi blev også rigtig gode venner, så jeg glæder mig både til, at Nikolaj kan hjælpe mig med at udvikle min egen træning, men selvfølgelig også til, at vi nu skal være trænerkolleger,” siger Chris Christensen, der det seneste år har svømmet i Dansk Svømmeunion og Team Danmarks nationale træningscenter i Bellahøj.
 
HSC-formand Kurt Knudsen har svært ved at få armene ned af bare begejstring.
”HSC har i en periode haft svært ved at fastholde talenter, fordi de unge gerne vil træne andre steder eller flytter for at videreuddanne sig. Til den nye sæson har vi skullet rekruttere både A-, B- og C-holdstrænere, så vi er gået efter en cheftræner som vil udvikle sig selv, og ikke mindst klubben, over en årrække. Det har vi fundet i Nikolaj Skovmose. Og så er det selvfølgelig helt fantastisk, at han har trukket Chris Christensen med til Holstebro,” siger Kurt Knudsen.
 
Det nye træner-team vækker også begejstring hos Holstebro Kommune, som er en af Team Danmarks elitesports-kommuner.
 
”Holstebro Elitesport har i dag et godt og udviklende samarbejde med HSC, og vi ser frem til det nye samarbejde med klubbens nye elite- og talenttrænere. Klubbens nye ansættelser og satsningen på talentdelen er et positiv tiltag, som skaber en tro på, at klubben de kommende år vil kunne udvikle både klubbens elite og bredde afdeling,” siger elitekoordinator John Mikkelsen.
 
Ny træner for klubbens B-hold bliver Thomas Iversen, som tidligere har arbejdet med klubbens talenthold.
 
Hen over sommeren arbejder svømmeklubben på højtryk for at hjælpe de nye trænere med at finde sig til rette i Holstebro, inden de har første arbejdsdag søndag 5. august.
 
jun
26

Hamar IL Svømning søger cheftræner

Post created 16:10
Bookmark and Share
Svømmeafdelingen i Hamar Idrettslag er en forældredrevet afdeling som tæller 56 medlemmer, hvoraf mange af disse er nye, unge svømmere, samt en gruppe svømmere med NM ambitioner. Derudover gennomføres svømmeskole for ca 450 børn hvert år.

 

I december 2013 vil Nye Ankerskogen svømmehal stå færdig med et nyt 50 meter og 25 meter træningsbassin, og vi vil igen have et af Norges bedste svømmeanlæg, med muligheder som andre bare kan drømme om. (http://www.ankerskogen.no/category5559.html)

 

Hamar Katedralskole, videregående, ligger 500 meter fra Ankerskogen der har man mulighed for at tage topidræt som fag. Der er et meget godt idrætsmiljø i byen med højt niveau: fodbold, ishockey, håndbold, langrend.


Se hele stillingsannoncen her

 
jun
25

LIVE streaming fra US trials

Post created 19:01
Bookmark and Share
Så er trials i gang i USA. Verdens næsthurtigste svømmestævne i år... Du kan følge US trials LIVE på dette link:


/RC

Socialdemokratisk nej til svømme-EM i Herning

Post created 10:25
Bookmark and Share
Alt om Herning - aoh.dk skriver:

Socialdemokrater mener, at Herning har andet at tænke på end svømme-EM

Bølgerne gik højt, da Herning Byråd tirsdag sagde ja til at være vært for EM i kortbanesvømning næste år. Bag de lukkede døre rullede diskussionen frem og tilbage, om Herning Kommune skal investere fem millioner kroner i at få Europas bedste svømmere til byen.

Læs hele artiklen her
 
jun
23

Så blev sommersæsonen skudt i gang på Gudenåen

Post created 17:25
Bookmark and Share
Årets første rigtige åbent vand arrangement blev afviklet lørdag formiddag på Gudenåen. Den lange distance (5,2 km) havde traditionen tro start ved Fladbro Kro, og den korte distance (ca. 1 km) ved fugletårnet ved Naturcentret. Målgangen foregik lige efter den blå bro ved græsarealerne i forbindelse med Randers regnskov.

Den lange distance blev afviklet i rekordtempo, da de seneste dages regnfulde vejr har bidraget til at strømmen var endog særdeles kraftig. Vandtemperaturen var noget overraskende helt "oppe" på 17 grader, så det rekordstore felt på 233 deltagere havde en rigtig fin oplevelse.

/CL

Resultater


Herrer 5,2 km


Veteran
1. Leif Madsen, Randers Freja, 1949, 1:06:59

Senior
1. Peter Christensen, 1965, Køge, 0:49:49

"De unge"
1. Kristian Ranghøj, 1995, RgF Neptun, 0:48:25 Rekordtid

Damer 5,2 km


Senior
1. Karin Østergaard, 1962, Silkeborg, 0:59:48

"De unge"
1. Angela Fox, 1977, Ran Malmø, 0:51:40 Rekordtid

Herrer 1 km


Veteran
1. Flemming Kjær, 1946, Pingvinen Støvring, 0:16:49

Senior
1. Ole Skinnerup, 1961, GN Swimteam, 0:12:25

"De unge"
1. Keith Bo Skovgaard Mortensen, 1998, Nord, 0:10:22

Damer 1 km


Senior
1. Claire Gudex, 1960, Odense SLF, 0:15:22

"De unge"
1. Sarah Harder Bruun, 1993, Silkeborg, 0:10:48

Alle resultater se her
 
jun
21

Sebastian Marko-Varga blogger om OL

Post created 11:55
Bookmark and Share

Sebastian Marko-Varga, kommende assisterende A-holdstræner i KVIK Kastrup, skriver i en mail til Simma Danmark, st han har gæsteblogget på sin kone Idas blog, og han tror at det også kunne have interesse for danske læsere.

 

Vi haster derfor med at bringe et uddrag af blogteksten og et link til Idas blog.

 

Som simmare på den höga nivån krävs det extremt mycket dedikation och hängivenhet för att klara av något så tufft som en OS satsning. Som ”äkte man” och simtränare har jag fått den stora möjligheten (privilegiet) att följa min fru under två OS satsningar. Skillnaden mellan mig och många andra tränare är att jag har levt 24/7 under hela satsningen. Inte bara på träningarna i simhallen utan hemma före träningarna och hemma efter träningarna. Kosten har förändrats hemma, det är läggdags klockan 22.00 eftersom det är morgonträning dagen efter OSV. När man väljer att satsa på något är det inte bara de få timmarna man är på träning som gäller utan dygnens alla timmar spelar stor roll.

 

Læs hele bloggen her

 
jun
20

Triton Ballerup ansætter Mads Claussen som elitechef

Post created 13:47
Bookmark and Share

Artikel på Triton Ballerups hjemmeside:

 

Mads Claussen kommer som eliteholdstræner fra Sundfélag Akraness, Island, hvor han de seneste år har trænet nogle af de bedste elitesvømmere på Island med kvalifikationer til bl.a. EM/EJM, NM/NJM, VM og OL.

 

Mads har i flere år stået i spidsen for træningen og coachingen af landsholdssvømmere og har været med til at sætte et hav af islandske rekorder. Hans trænererfaringerne går helt tilbage til 1993, hvor han startede sin karriere som konkurrencetræner i Ringkøbing Svømmeklub. Siden da har Mads kunne tilføje Videbæk Svømmeklub, Svømmeklubben NORD, Herlev Svømmeklub og Hvidovre Svømmeklub til sit CV. Derudover har Mads brugt sine trænererfaringer både på Falkonergårdens Gymnasium som pilot­træner og i Dansk Handicap Idræts Forbund som landstræner for U-projektet.

 

”Vi er utrolige glade for, at Mads har takket ja til jobbet som TRITONs nye Elitechef med ansvaret for vores bedste elitesvømmere og vores eliteudvikling. Vi har fortsat en ambition om at være repræsenteret på i landsholdssystemet og ligge i toppen af dansk svømning. Og det er vi helt sikre på, at Mads med de erfaringer og kompetencer han har, ville kunne opfylde for os.”, udtaler Carsten Duus, ansvar­lig leder for TRITONs konkurrenceafdeling.

 

Udover at være Elitechef i TRITON skal Mads sammen med klubbens bestyrelse og Forretningsud­vikling have fokus på det fortsat udviklingsarbejde, hvor TRITON vil kigge på nye indsatsområder, bl.a. Tri Svøm, hvor klubben ønsker at gøre en forskel og forblive en attraktiv klub for både bredden og eliten.

 

Læs hele artiklen her

 
jun
19

PRM: Kim Lie bliver ny B-holdstræner i KVIK

Post created 18:13
Bookmark and Share
Pressemeddelelse modtaget fra Svømmeklubben KVIK Kastrup:

Kim Lie, der er B-holdstræner i Gentofte, vil efter sommerferien blive ansvarlig for KVIKs B-hold. Derudover vil Ida Skaaning-Norris fortsætte sin trænerkarrierer i KVIK som assistent for B-holdet. 
 
Således vil endnu en tidligere træner vender tilbage til KVIK efter en del år ude blandt andre klubber. Som meldt ud i sidst uge så vender også Sebastian Marko-Vaga tilbage til KVIK efter nogle år ude i svømmeverdenen. 
Med til KVIK er det også lykkes at få Kims stærke assistent Ida Skaaning-Norris. 

Eliteleder Stig Härstedt udtaler:  ”Vi er fantastisk glade for, at det er lykkes at trække Kim og Ida til KVIK. Kim har leveret konstante solide resultater i talentudviklingen i de seneste mange år og efter, at Morten Hyldelund har valgt at flytte til England, er det med stor tilfredshed, at vi har kunne tegne kontrakt med vores absolutte første valg som B-holdstrænere 
At det endvidere er lykkes, at kunne ansætte Ida og dermed få et super trænerteam gør, at jeg med glæde ser frem til de kommende års talentudvikling” 
 
”Jeg kan ikke forestille mig et bedre sted at fortsætte min trænerkarriere end i KVIK, hvor jeg både har en svømmer og træner fortid. Jeg ved, at KVIK er en klub med gode værdier, holdninger og ambitioner, derfor ser jeg meget frem til at blive en del af trænerteamet i KVIK Kastrup” udtaler Kim Lie. 
 
Kim og Ida vil starte i KVIK straks efter sommerferien, og vil blive præsenteret for KVIK-svømmerne torsdag den 21. Juni 2012 i klubhuset, Røllikevej 4, klokken 19.00. 
Ved samme lejlighed vil cheftræner Niels Jørgen Jørgensen præsentere KVIKs svømmere til DM-L og DÅM gruppe 1 i Esbjerg.
 
jun
18

Sportsklubben Speed Oslo søger træner

Post created 18:24
Bookmark and Share
Vedhæftede filer
Sportsklubben Speed Oslo søger en ny træner i en halvtidstilling. Stillingen kan udformes efter ansøgerens kvalifikationer og ønsker. Der er stor indflydelse på træningsoplæg og faglig udvikling.

Den nye træner skal samarbejde tæt med klubbens cheftræner, og skal planlægge, tilrettelægge, gennemføre og følge op på udøvere i forskellige aldre og med forskellige målsætninger. Træneren skal bidrage både til landtræningen og svømmetræningen.

Klik på vedhæftede for mere information.

Tiltrædelse august 2012.


 
jun
17

Harboe Watergames 2012

Post created 21:00
Bookmark and Share

I kan stadig nå det!

Super sæsonafslutningsstævne på kortbane.

I alle klubber er der en række svømmere, som ikke er klar til DM, DJM eller DÅM. Skal de ikke have en god afslutning på sæsonen?

 

Slagelse Svømmeklub tilbyder i samarbejde med Harboes Bryggeri, det perfekte sæsonafslutningsstævne.

 

Kontakt allerede klubben i dag for reservering af starter på harboewg2012 @ gmail.com .
NB. Allersidste frist for tilmelding er mandag den 18. juni 2012.

 

Den 23. -­ 24. juni 2012

Slagelse Svømmehal
Antvorskov Alle 133
4200 Slagelse

 

Læs mere i indbydelsen eller via Slagelse Svømmeklubs stævneside - klik her

 


Medaljestatistik DÅM 2 - Antal medaljer

Post created 18:29
Bookmark and Share
Nr. Klub Total
1 Gentofte 22
2 Triton Ballerup 11
3 Farum 9
  Glostrup 9
  Gladsaxe 9
  KVIK 9
7 Hørsholm 8
  Birkerød 8
9 GI40 Hermes 7
10 Søllerød 6
11 Jyllinge 5
  West Swim 5
  Hvidovre 5
14 ESE 4
  Lyngby 4
  Herning 4
17 Køge 3
  Syd 3
  Ishøj 3
20 Silkeborg 2
  Kalundborg 2
  SIGMA 2
  ST Esbjerg 2
  VAT CPH 2
  AGF 2
  Struer 2
  Vest Brøndby 2
28 Vallensbæk 1
  A6 1
  Allerød 1
  Slagelse 1
  Thisted 1
  Vildbjerg 1
  Vordingborg 1

Medaljestatistik DÅM 2 - Guld/Sølv/Bronze

Post created 18:26
Bookmark and Share
Nr. Klub Guld Sølv Bronze
1 Gentofte 10 7 5
2 Triton Ballerup 5 4 2
3 Farum 5 3 1
  Glostrup 5 3 1
5 Hørsholm 4 3 1
6 Jyllinge 4 1 0
7 Birkerød 3 3 2
8 ESE 3 1 0
9 Gladsaxe 2 4 3
10 GI40 Hermes 2 3 2
11 West Swim 2 2 1
12 KVIK 1 4 4
13 Hvidovre 1 1 3
14 Køge 1 1 1
  Syd 1 1 1
16 Silkeborg 1 1 0
17 Ishøj 1 0 2
18 Vallensbæk 1 0 0
19 Søllerød 0 3 3
20 Lyngby 0 2 2
21 Herning 0 1 3
22 Kalundborg 0 1 1
  SIGMA 0 1 1
  ST Esbjerg 0 1 1
  VAT CPH 0 1 1
26 AGF 0 0 2
  Struer 0 0 2
28 Vest Brøndby 0 0 2
29 A6 0 0 1
  Allerød 0 0 1
  Slagelse 0 0 1
  Thisted 0 0 1
  Vildbjerg 0 0 1
  Vordingborg 0 0 1
 
jun
15

Danske Årgangsmesterskaber gruppe 2 på langbane

Post created 22:47
Bookmark and Share
Nogle gange opstår der magiske øjeblikke i årgangssvømningen. Et sådan oplevede alle i Bellahøj Svømmestadion til aften, sat i scene af en bare 11 årig pige, som aldrig før har konkurrreret i Danmark.

For 13 år siden satte far Lasse og mor Anne Elisabeth kurs mod Italien, og slog sig ned i Verona-området for at skabe sig en familie og et levebrød. Bare 2 år senere kom Sofie Louise til verden. Lasse er tidligere topsvømmer og mor Anne Elisabeth var også en rigtigt dygtig medley-svømmer på DM-niveau, så det var derfor ikke unaturligt, at lille Sofie Louise også tidligt fattede interesse for det våde element. Hun blev derfor meldt i den lokale klub Fumane Nuoto i Verona.

Når vi danske svømmeinteresserede tænker på Italien, så ser vi et stort solbeskinnet udendørs 50 m-anlæg foran os, men sådan er det ikke helt i Fumane Nuoto. Solen skinner godt nok meget om sommeren i Verona-området, men udendørsbassinet er et 25 m bassin og i vinterperioden kan det indendørs 33 m bassin anvendes.

Denne sæson træner Sofie Louise 5 - 6 x 2 timer i de italienske bassiner, og virker som en glad 11 årig, der elsker sin sport.

Mor er født Larsen, men alle hedder nu - Nimb. 

Sofie Louise Nimb, årgang 2001, Gentofte Svømmeklub - Foto: Claus Lyder

I aftenens 400 m fri satte hun resten af feltet godt og grundigt på plads, der var 20 sekunder mellem hende og nummer 2! Sofie Louise svømmede i tiden 4:59.34.
 
... og i følge pålidelig kilde, så har Sofie Louise yderligere 3 søskende, der alle dyrker svømning, så mon vi ikke ser yderligere DÅM-deltagere de kommende år fra det nordlige Italien.
 
/CL

Se alle resultater på Livetiming - klik her
Komplet resultatliste - klik her
 
jun
14

De Syv Højes Trofæ i Rom

Post created 13:32
Bookmark and Share
I dag starter De Syv Højes Trofæ i Rom. På italiensk - Trofeo Settecolli. Et traditionsrigt stævne som i år bliver afviklet for 49. gang.
Stævnet er sidste kvalifikationsmulighed til OL 2012 for de danske svømmere.
Resultaterne bliver sandsynligvis publiceret på det italienske forbunds hjemmeside med sædvanlig italiensk punktlighed :)

Resultat - klik her
Startliste - klik her

Dale Oen: Er blodfortykkelse en risikofaktor for raske mennesker?

Post created 0:09
Bookmark and Share
Den engelske hjemmeside www.swimnews.com har snakket med en norsk speciallæge om Alexander Dale Oens døsfald og den obduktionsrapport, der blev offentliggjort i går.

På siden hedder det bl.a.:

"The results of a full autopsy into the Norwegian swimmer's death during a high-altitude training camp in Flagstaff, Arizona, led Dr. Eivind Berge, a cardiologist specialising in the field, to say that coronary artery disease of this kind is highly unusual in young athletes and the young in general.


High cholesterol, smoking, obesity or inactivity are associated with the condition, as are factors that may cause thickening of the blood."


Det er en indlysende resultant af højdetræningslejre, at man tykner blodet (pga. en forøgelse af de røde blodlegemer). Det er jo faktisk hele formålet med at tage på højdetræningslejre, at man øger mængden af røde blodlegemer (og deraf følger for alle med 100% sikkerhed, at man får tykkere blod).


Selv om vi ikke skal male fanden på væggen, så er der som minimum brug for at dette ikke bliver tiet ihjel med uvidenskabelige udsagn fra lande/klubber, der bruger højdetræningslejre - såsom:

- "Vi tror ikke på, det er farligt at tage på højdetræningslejr" eller endnu værre:

- "Vi ser ingen grund til at foretage os yderligere undersøgelser i forhold til højdetræningslejre".


Der står nemlig en gravsten i Norge oven på graven af en 26-årig verdensmester, der i sig selv er grund nok... og det er om muligt endnu mere tragisk, hvis han døde helt forgæves.


Skribenten er helt sikker på, at Danmark (med de kompetencer både Team Danmarks ekspert Lars Johansen og vores landstræner Paulus Wildeboer besidder), kommer til bunds i sagen og får sat en forsvarlig ramme op for de danske svømmere, men man kunne med rette være bekymret for de lande og klubber, der ikke går helt så videnskabeligt til værks.


/RC

 
jun
13

Tema: Seniorsvømning i Danmark

Post created 12:41
Bookmark and Share

Du skal nærmest være blind på begge øjne for ikke at lægge mærke til fraværet af "ægte" seniorsvømmere i Danmark (altså svømmere i deres bedste alder 20 - 30 år). I den forbindelse har vi lagt 3 debatoplæg op på SIMMA Danmarks debatsider. De er alle forfattet af personer med tilknytning til Farum Svømmeklub.

 

Vi håber dette tiltag vil skabe en frugtbar debat i svømme-Danmark, så vi alle kan blive lidt klogere på problemet.

 

Klik på nedenstående overskrifter for at læse hele indlægget fra den enkelte, samtidig har du mulighed for at kommenterer indlæggene.

 

NB. Anonyme kommentarer publiceres IKKE!

 

/CL


Generelle kommentarer - klik her

Af Simma Danmark
Hvis du har nogle generelle kommentarer til emnet, så læg det her, istedet for under de enkelte indlæg fra de 3 debatører.

Hvorfor halter det, og hvad skal der til?

Af Peder Wang Hansen, formand for Farum Svømmeklub

Vi har nu gennem snart to år i Farum Svømmeklub haft Thomas Jansson, tidligere svensk landstræner og sportschef, ansat som cheftræner og har derigennem fået perspektiveret rammerne for seniorsvømning i Danmark. Med dette indlæg vil vi gerne dele vores erfaringer og komme med bud på, hvad der skal til for at opbygge velfungerende seniormiljøer på klubniveau. Konklusionen er klar – det står og falder med trænerkompetencen.

 

Man hører ofte, at der ikke er seniormiljøer af betydning i dansk svømning, fordi svømmerne stopper for tidligt med sporten på eliteplan. Det er jo rigtigt! En hurtig statistik fra DM-lang sidste år viser dette: Andelen af svømmere i finalerne (seksten pr. løb), der var fyldt tyve år (årgang 91 og ældre), var 27 %, 17 % for damernes og 37 % for herrernes vedkommende. Inkluderer man DÅM-lang gr. I i statistikken og kigger på de seksten hurtigste svømmere i hver disciplin, bliver tallene endnu værre

 

Træning af seniorsvømmere

Af Thomas Jansson, cheftræner, Farum Svømmeklub

Mit udgangspunkt er, at vi ikke har seniorsvømmere, da vores svømmere stopper for tidligt, og at man som svømmer først topper, når man passerer de femogtyve. Først da er alt på plads, som kræves for at kunne præstere bedst muligt.

 

Svømning er en global idrætsgren, men …
Svømning er en idrætsgren, der bedrives over alt i verden, og ved VM og OL er næsten 200 lande fra alle verdensdele repræsenteret. Konkurrencen er knivskarp og helt på højde med de største idrætsgrene i verden. Desværre får svømningen ikke den respekt i medierne, som den fortjener set i forhold til dette, men måske den rette respekt i forhold til, at antallet af aktive over tyve år er forsvindende få. Vi er en børnesport i manges øjne. Der er dog internationalt en tendens til, at der bliver flere ældre svømmere. Men eksempelvis i Sverige og (endnu værre) i Danmark er der meget få seniorer (svømmere ældre end tyve år), som deltager i de nationale mesterskaber. Årsagerne er mange, og jeg vil berøre nogle af disse i det følgende. Min indfaldsvinkel er, hvad man på klubplan kan gøre for at påvirke situationen.

 

Farum Svømmeklub som seniormiljø

Af Niklas Hedegaard, elitesvømmer, Farum Svømmeklub

Hvad er det, der gør, at man gider fortsætte med at svømme til langt op i 20’erne og for nogle enkelte endnu længere? Jeg ved godt, at min alder (21) endnu ikke er så fremskreden, men jeg har alligevel nogle idéer og mål, der gør, at jeg sagtens kan se mig selv svømme flere år endnu.

 

Først lidt om min baggrund: Jeg har svømmet i Farum Svømmeklub hele min svømmekarriere – ikke fordi der altid har været fremgang, men fordi det har været det letteste med hensyn til bopæl, transport til uddannelse osv., hvilket uden tvivl har betydet meget for mig indtil for nylig! Ved siden af svømningen læser jeg på Copenhagen Business School (CBS) og afslutter nu fjerde semester.

 

Jeg har flere gange været meget tæt på at stoppe min efterhånden (set med danske øjne) lange svømmekarriere. Da jeg startede på mit studium, havde jeg først svært ved at se, hvordan jeg skulle kunne forene det med tilværelsen som elitesvømmer. Den individuelle tilpasning, som i dag er en del af seniorkonceptet i Farum Svømmeklub, gør dog, at uddannelse og elitesvømning for mig nu hænger godt sammen. Jeg har formået at finde en balance mellem mine sportslige og karrieremæssige mål. Beslutningen om at fortætte min svømmekarriere har jeg da heller ikke på noget tidspunkt fortrudt - tværtimod!


 


Dagens smil...

Post created 0:08
Bookmark and Share
... og en meget god indikation af, at Facebook sgu nok ikke er et kæmpemæssigt hit om ganske få år... for hun har jo ret!

Enjoy :o)
 
jun
12

"So you think you can do a core workout"?

Post created 21:40
Bookmark and Share
... det kunne være titlen på en ny serie på amerikansk TV henvendt til alle håbefulde, unge svømmere. I så fald skulle den her fyr være dommer :o)

Tak til John Olsen for at spotte den og maile den til os - skriv endelig til simmadanmark@gmail.com hvis du finder svømmerelevante ting (eller svømmerelevant spas)...

Enjoy!


Træningslejr i Thailand

Post created 17:50
Bookmark and Share


Swimcamp-Thailand kan nu tilbyde 2 forskellige muligheder for træningslejre på Phuket i Thailand. 

Der er stadig mulighed for at booke til vinterhalvåret, hvor vi har mere end fordoblet kapaciteten med en ny mulighed for ophold på fantastiske Thanyapura Sport Center.

Det nybyggede anlæg har helt perfekte forhold med både et 25 m og et 50m bassin, stort fitnessanlæg, restauranter og spa. 

Selvfølgelig kan vi også stadig tilbyde ophold på BIS med ophold i boardinghouses.

Læs mere på vores hjemmeside om anlæggene - klik her

TYR Danmark har et tilbud til dig!

Post created 17:43
Bookmark and Share
Klik for webbutik -  www.tyrdanmark.dk
 
jun
11

Skaaning er OL-optimist

Post created 18:32
Bookmark and Share
SN.dk skriver:

Taastrup-drengen Daniel Skaaning ser frem mod sommerens OL med masser af optimisme og selvtillid.

Sammen med de øvrige tre svømmere - Mads Glæsner, Anders Lie og Pál Joensen - på den danske holdkap i 4x200 meter fri har han de seneste par måneder ligget i benhård træning med henblik på netop OL i London om godt halvanden måned.

- Vi træner rigtig godt i øjeblikket og det er bestemt ikke urealistisk med en finaleplads til OL. Formkurven er stejlt stigende og vi ligger til at svømme en del hurtigere, end vi gjorde til Danish Open, lyder den optimistiske melding fra Daniel Skaaning til DAGBLADET.

Læs hele artiklen her

Rikke Møller interviewer Paulus i Leadville

Post created 15:02
Bookmark and Share
 
jun
08

PRM: Svømmeklubben KVIK Kastrup har trænerbesætningen på plads

Post created 22:55
Bookmark and Share
Vi har modtaget pressemeddelelse fra Svømmeklubben KVIK Kastrup:

Så er trænerbesætningen på plads for den kommende sæson! 


Niels Jørgen Jørgensen er efter et år som A-holdstræner blevet cheftræner i KVIK Kastrup og vil fortsætte på fuldtid med klubbens elitesatsning. 

Som ny fuldtidsassistent vender Sebastian Marko-Varga, også kaldet Sebbe, tilbage til KVIK efter 3 år som træner i Stavanger (Stavanger Svømme Club - SSC). 

Eliteleder Stig Härstedt udtaler:  ”I forbindelse med KVIK Kastrups elitesatsning er det fantastisk at kunne præsentere et sådant stærkt trænerteam. Det har været vigtigt for os dels at sikre den bedst mulige faglige satsning via forfremmelsen af Niels Jørgen til cheftræner samt finde den helt rigtige assistent til at følge den op. Til trods for at det er 3 år siden, at Sebbe sidst var i KVIK, er hans ry som superengageret svømmetræner intakt, og dette kombineret med de resultater han har leveret i Stavanger gør, at vi føler, vi er lykkes med at sammensætte det helt rette trænerteam til KVIKs førstehold.” 

”Efter at jeg skal videre i min trænerkarrierer føles KVIK Kastrup som det helt rigtige sted at fortsætte. Jeg kender klubben som ambitiøs og velfungerende. Efter intense samtaler med Niels Jørgen føler jeg mig parat til at være en del af  elitesatsningen i KVIK”  udtaler Sebastian Marko-Varga fra Stavanger. 

Sebastian har tegnet en kontrakt, der foreløbig kører frem til OL i Rio de Janeiro 2016, og han vil starte i KVIK straks efter OL i London, hvor hans kone Ida Marko-Varga deltager, som svømmer. 

Trænersammensætningen på klubbens B-hold er ligeledes på plads, men vil først blive offentliggjort efter Danske Årgangsmesterskaber gr. 2. Dette vil ske fredag den 22. juni 2012, hvor klubbens deltagere ved sommerens DM på langbane vil blive præsenteret i klubhuset på Røllikevej 4. 

Vanvittige Muffat

Post created 21:25
Bookmark and Share
Der bliver svømmet rigtig, rigtig stærkt i opladningen til OL. Nu rører også franske Camille Muffat på sig - og det har hun gjort hele sæsonen.

I går svømmede hun 4.02.97 i 400 fri til Mare Nostrum i Canet - og det vanvittige var ikke tiden samlet, men hendes split: 2.04.43 - 1.58.54!!

I forgårs svømmede hun 1.54.66 i 200 fri (verdens hurtigste tid i år).

Kigger vi på top 6 i år på 200 og 400 fri globalt, ser listen således ud:

Top 6 i 400 fri i 2012:
  • 4:01.13 Muffat
  • 4:02.35 Rebecca Adlington (GBR)
  • 4:02.97 Muffat
  • 4:03.21 Muffat
  • 4:03.40 Kylie Palmer (AUS)
  • 4:04.01 Muffat

Top 6 i 200 fri i 2012:

  • 1:54.66 Muffat
  • 1:54.87 Muffat
  • 1:55.04 Allison Schmitt (USA)
  • 1:55.23 Sarah Sjostrom (SWE)
  • 1:55.40 Muffat
  • 1:55.83 Schmitt
Der blev også svømmet hurtigt af Yannick Agnel (FRA) med 1.45.24 i 200 fri og fra Chad le Clos (RSA) med 1.55.46 i 200 fly. For flere resultater check Mare Nostrum Homepage

Der har været lidt problemer med siden pga. mange hits de sidste dage, men den virker vist nu.

I morgen og søndag deltager det danske juniorlandshold i stævnet i Monaco, der på papiret ser ud til at være det tyndest besatte stævne. Der kan dog komme rettelser til startlister osv. ret tæt på stævnestart til Mare Nostrum, så lad os ikke lægge for meget i en tynd startliste.

Du kan se resultater mv. fra Monaco HER
/RC

Paulus Wildeboer: Four More Years (and why America should be scared)

Post created 6:44
Bookmark and Share
The Swim Brief skriver:

A week ago, it was announced that the Danish swimming federation would be keeping their National Team Coach, Paulus Wildeboer, for another Olympic cycle. He will transition into just coaching the National Training Center. The news had little traction in the US, and that's a shame. In a relatively short period of time, Denmark has surpassed the United States in swimming, and they aren't alone.

Reading that last statement may have provoked you to spit whatever you were drinking out of your mouth. When I say that Denmark has passed the US, I mean in a relative sense. It's true by any relative measure: Denmark has roughly 1/50th the population of the United States. and yet they compare favorably to the most swimming rich part of the US (Southern California). The fact that a cool, rainy socialist country may outperform sunny Southern California in swimming should be an affront to all those who bleed red white and blue.

Læs hele artiklen her
 
jun
06

Myrtha Pools fylder vand i trials-bassinet

Post created 15:54
Bookmark and Share
Så er man ved at fylde vand i poolen til trials i Omaha. Bassinerne til trials er stillet op på 8 dage af Myrtha Pools og pilles ned og installeres andetsteds efter trials.

Du kan se en video af "fyldningen" ved at klikke HER

OBS: Hvis nu Kasi-Jesper sidder derude og tænker "Det kunne da se godt ud i Parken også - så kunne vi lave svømmestævne i pausen i den ende, hvor der ikke der spilles håndbold.", så kan vi oplyse, at Danske Idræts-Svømmehaller (DISH) forhandler Myrtha Pools i Danmark. Det gælder både for midlertidige og stationære løsninger. DISH kan kontaktes på mail: rmc@dish.as

/RC

Lotte Friis og Mathias Gydesen om at træne i højderne

Post created 11:22
Bookmark and Share

De vinder olympisk metal til Danmark

Post created 7:19
Bookmark and Share
Sporten.dk skriver:

Med kun 52 dage til OL i London ser det lyst ud for Danmarks guldchancer. Det er den stærkeste trup i nyere tid, og alt tyder på det bedste danske OL nogensinde

Det har aldrig været sværere at komme til OL. Selv om de skrappe, danske kvalifikationskrav er slettet og i dag følger de internationale krav, har det olympiske nåleøje aldrig været mere vanskeligt at klemme sig igennem.

Læs hele artiklen her

OL-gave til dansk svømning

Post created 7:13
Bookmark and Share
Ekstra Bladet skriver:

De syv danske svømmere, der allerede er kvalificeret og udtaget til OL i London, har fået følgeskab af yderligere to.

Det er Anders Lie og Daniel Skaaning, der nyder godt af den nationsplads, som Danmark har fået tildelt i 4x200 meter fri for herrer.

De kommer til at udgøre den danske crawl-holdkap sammen med Mads Glæsner og færingen Pal Joensen, der allerede var udtaget.

Læs hele artiklen her
 
jun
05

Internationale kravtider til VM 2013 i Barcelona

Post created 14:10
Bookmark and Share
FINA har offentliggjort kravene til VM i svømning i 2013 i Barcelona. I lighed med OL er der tale om A- og B-krav og i lighed med OL er systemet, at hvis man vil have to svømmere med i et løb, skal begge være under A-kravet, mens man kan tilmelde en enkelt svømmer i et løb, hvis vedkommende er under B-kravet som den eneste.

Hvis en svømmer er under A og en under B så kan kun A-svømmeren deltage.

Vi kan ikke regne med, at de internationale krav nødvendigvis er de samme som de danske. Vi har tidligere set strammede/ændrede danske krav. Således kunne man sagtens forestille sog, at man som dansker slet ikke kan kvalificere sig på ikke-olympiske discipliner.

Derfor må vi i første omgang væbne os med tålmod som danskere, mens islændinge, hollændere, tyskere, englændere, italienere og andet godtfolk kan begynde at stille sigtekornet ind på VM allerede under OL (kvalifikationsperioden starter 1. juli).

Du kan se kravene her: FINA standards - WLC Barcelona

/RC
 
jun
04

"Der var engang..."

Post created 22:00
Bookmark and Share
Sådan starter mange af H.C. Andersens eventyr. Og på samme måde kan man efter tre dage i universitetets-svømmehallen i Odense starte fortællingen om HCA Cup med "Der var engang".

Fordi: Der var engang et stævne, der hed Øresund Swim Cup i Kastrup Svømmehal. Et stævne, der blev dygtigt styret og som - klart - var det bedst arrangerede stævne i Danmark. Nu er Øresund Swim Cup desværre ikke mere. Til gengæld har fynboerne med de stærke bånd til H.C Andersen overtaget faklen, hvorpå der står printet "Stævnearrangører af første klasse".

Før stævnet
Det var med en vis skepsis at undertegnede kunne konstatere, at der var rigtig, rigtig mange tilmeldte til årets stævne. Jeg var sidst til HCA Cup i 2008 og huskede det som "tilpas" i størrelse, men med mange flere starter havde jeg bange anelser. Det startede dog med en hobe mails med alle de rigtige informationer og - ikke mindst - en stævneledelse, der turde tage en beslutning om at lade de langsomste svømmere svømme i "pausen" kl. 13.30-15.30 mens de bedste svømmere holdt pause. Stor ros for at tage en beslutning og ikke bare lade stå til!!

Under stævnet
Da stævnet startede, var der styr på alting. Den slags "styr på alting" som kun sker, når man har forberedt sig. Ingen problemer med eltiden, programmer til tiden, alting forløb som det skulle og ledende officials havde fundet den rette "tone" med både den rigtige seriøsitet, men uden at det tog overhånd. Der var overskud til henvendelser med spørgsmål i forhold til afviklingen.

Og til alle dem der tror at problemer med eltiden er "tilfældige". Det er de ikke. For hvis de var tilfældige, hvorfor er der så ikke problemer til HCA Cup? Med i alt 16 aktive plader i tre hele dage? Og hvorfor er der aldrig problemer med eltiden i Kastrup når Gert Ottesen er stævneleder? Fordi man har forberedt sig. Fordi el-pladerne ikke bliver smidt i vandet 4 minutter i stævnestart, men bliver testet tre timer før svømmerne er i hallen.

Forplejning
Maden var rigtig, rigtig go' og rigelig! Der var glædeligvis heller ingen emsig køkkenmedhjælper, der med streng mine sagde "KUN 1 FRIKADELLE!". Der var mad nok og man kunne komme tilbage så ofte man ville. Det vil man gerne betale for. Den der med "KUN 1 FRIKADELLE" når man giver 70-80 kroner for frokost står øverst på skribentens liste over "Her skal vi aldrig til stævne igen". Så på det punkt var alt også som det skulle være i Odense. Hjemmebagte boller til morgenmad tæller jo heller ikke ned...

Hallen
På mærkværdig vis er der ikke problemer med luften i Odense. Om det er fordi hallen er bedre udstyret eller man rent faktisk gør sig den ulejlighed at tænde for ventilationen 100 % i stedet for at spare nogle kroner ved at køre på begrænset niveau vides ikke... men det virker! Og lad nu være med at sige, at "Svømmerne er nok bedre til at vaske sig end i Bellahøj"... NEJ det er de ikke.

Speaker!!!
Der var en speaker i hallen denne weekend! En vidende speaker, der beskrev, hvad der foregik i bassinet! Ikke bare en "oplæser", der fortæller, hvem der skal svømme i næste heat. Det var en befrielse at have en speaker, der kunne sætte tonen og stemningen i hallen og som speakede løbene. Lad det være en inspirationskilde for enhver med en speaker gemt i maven at tage til HCA Cup næste år og være med på en "kigger". Generelt har mange speakere gjort det rigtig godt til nationale mesterskaber gennem årene - ingen nævnt ingen glemt - men dette var den bedste "speaker" (hermed menes som "speaker af løbene"), jeg har set til stævner i Danmark.

Generelt
Det emmer af lyst til at lave et godt stævne i Odense. De har gjort det mange gange nu, og det hver selvfølgelig niveauet. Man undgår nok aldrig den lidt for emsige hjælper, der kommanderer rundt med folk i idrætshallen i stedet for at tale stille og roligt, men det kan vel næppe undgås med så mange frivillige.

Der kan med rette sættes spørgsmålstegn ved antallet af svømmere. Man kunne godt tage 10 kroner mere pr. start og så begrænse antal svømmere lidt - men det er jo "religion" og det er jo arrangørens ret at beslutte den slags. Når man kan løse det på nævnte måde, så går det nok med mange svømmere.

Overordnet set var det en fornøjelse at være til HCA Cup - når man gør sig umage, skal det også bemærkes! Og det blev det i dén grad i weekenden.

Tak for et godt stævne! (Alt for sjældent, man kan skrive det og mene det 100 % efter et invitationsstævne).

Mvh Ricki Clausen, Simma (Og i dette tilfælde også træner for et tilfreds Køge-mandskab)

Svømmeforældrenes 10 bud

Post created 15:40
Bookmark and Share
Efter morgenens opdatering med startlister og en hentydning til dårlig opførsel fra en gruppe 2-forælder, har flere kolleger opfordret skribenten til at lægge "Svømmeforældrenes 10 bud" op på siden.

Det lykkedes mig ikke at finde den på SVØMs nye hjemmeside, men jeg fandt den faktisk på Gentofte Svømmeklubs egen hjemmeside, der bestemt er en af de bedre klub-hjemmesider.

Man må konstatere, at selv klart formulerede retningslinier som disse på Gentoftes hjemmeside ikke kan håndtere de mest - skal vi kalde dem - "energiske" forældre.

Du kan se dem her: Svømmeforældrenes 10 bud

/RC

Rikke Møller blogger: Nyt fra træningslejren i USA

Post created 8:16
Bookmark and Share
Fra d. 16. maj og en lille måned frem befinder jeg mig på træningslejr i USA. Træningslejren foregår dels i Leadville, Colorado, hvor jeg er nu, dels i Flagstaff, Arizona hvortil jeg, og resten af de danske OL-svømmere, drager torsdag d. 24. maj. Træningslejren efterfølges af en tur tilbage til Europa og Sette Colli-stævnet i Rom fra 11. juni til 17. juni. Et stævne jeg glæder mig til og har gode erfaringer med.

Den tidligere sølvmineby Leadville ligger i 3000 meters højde, og er dermed den højst beliggende by i USA – i hjertet af Rocky Mountains. Beliggenheden giver os svømmere optimale forberedelsesbetingelser med henblik på at øge antallet af røde blodlegemer og dermed iltoptagelsen i blodet. Vi træner således skiftevis én og to gange dagligt, for på den måde at vænne kroppen til den tynde og iltfattige luft. Som et afbræk i træningen var vi i søndags på tur til det nærliggende kursted Mount Princeton Hot Springs. Her følte vi på egne kroppe hvordan iskoldt smeltevand fra bjergene blander sig med vand fra varme underjordiske kilder, og skaber en perfekt ramme for en afslappende eftermiddag.

Læs hele bloggen her

Startlister til DÅM grp. 2

Post created 0:00
Bookmark and Share
Så er startlisterne til DÅM Gruppe 2 offentliggjort på SVØMs hjemmeside til glæde for alle svømmere/trænere og endnu større glæde for eventuelle over-ambitiøse nordsjællandske forældre... 

(Ja... På forhånd undskyld til alle forældre, der kender normen for god forældre-opførsel i sport, men jeg stod lige foran en særdeles ambitiøs Gentofte-forælder til SRØ gruppe 2 i Greve, der gentagne gange under den sidste holdkap skreg "KOM NU FOR HELVEDE" til 11- og 12-årige piger.... så jeg er nok lidt negativt farvet...)

Uanset om dine hensigter er rene og noble eller er i den lidt mere ekstreme boldgade, så kan du læse startlisten HER

/RC
 
jun
03

Lynende hurtige tider i weekenden

Post created 23:26
Bookmark and Share
Der er blevet svømmet rigtig, rigtig hurtigt rundt omkring i verden i denne weekend. Se blot et uddrag herunder:

Allison Schmitt, USA, 200 fri (Longhorn Invitational) - 1.55.04 (Nummer 2 i verden i år).
Allison træner i Baltimore med Michael Phelps under Bob Bowman. Hun er klart hurtigste amerikaner i år og slog bl.a. Missey Frankling med over 2.5 sekund i finalen (1.57.91).

Rebecca Adlington, England, 800 fri (Mare Nostrum Barcelona) - 8.19.96.
Tiden er nummer 11 på alletiders verdensrangliste i tekstil-badetøj og er overraskende hurtig for Adlington, der efterfølgende udtalte: "Jeg træner direkte gennem dette stævne, så det overrasker mig meget, at jeg kan svømme så hurtigt". Det er ikke godt nyt i forhold til danske Lotte Friis. Adlington virker i dén grad klar til at forsvare sine to guldmedaljer fra Beijing (400/800).

Michael Phelps, USA, 400 IM (Longhorn Invitational) - 4.15.68
Han er langsont og sikkert ved at forberede sig til endnu mere olympisk succes. Og med sin "gamle" parade-disciplin 400 IM som trænings- og stævnereference, er der lagt op til en klassisk forberedelse. Og tænk, hvis han svømmer den til trials... så er det bare så ærgerligt, at de ikke må stille med 3 fra USA. Tænk engang på en finale med Phelps, Lochte, Clary, Cseh og Verraszto..... (indsæt boks med Kleenex her....)

Hannah Miley, England, 400 IM (Mare Nostrum Barcelona) - 4.34.68
Med 4.34.68 svømmer Miley blot lidt over 2 sekunder langsommere end hendes toppede tid til britiske trials i marts (4.32.67). Med de træningshistorier, man hører om Miley, så har hun fået massive tæk de sidste tre måneder. Måske kan hun rent faktisk blande sig i kampen om guldet i London?

Tyler Clary, USA, 400 IM og 200 ryg (Santa Clara GP) - 4.15.02 og 1.57.09
Tyler Clary er "den tredie" amerikaner i fly, ryg og IM efter Lochte og Phelps.... men han skal IKKE undervurderes! Skribenten tror personligt, at der sagtens kan ske overraskelser til trials, der kan smide en af "kendisserne" ud i et eller flere løb. Clary er rigtig, rigtig giftig for tiden.

/RC
 
jun
01

HCA Cup i weekenden

Post created 11:28
Bookmark and Share
Med Chris Christensen (ESE/NTC), Kristian Weber Larsen (KVIK) og Morten Bak Hansen (A6) som de sportslige spydspidser, byder Swim Team Odense velkommen til det hidtil største HCA Cup i weekenden. Knap 4000 starter har man fået proppet ind i universitetets svømmehal fredag til søndag.

Arrangørerne har dog lavet et tiltag, som man kunne ønske sig andre arrangører med kæmpe-stævner havde mod til at kopiere: De har bedt stævnets yngste og langsomste svømmere om at svømme en masse starter kl. 13.30-15.30, når de bedste svømmere holder pause inden finalerne. På den måde kan man få kørt en masse starter af uden at man går på kompromis med hvile for de svømmere, der skal svømme finaler. Stor ros for dette tiltag!

Du kan følge stævnet på livetiming hele weekenden.

/RC

Nyhedsarkiv

2013
 - juni
 - maj
 - april
 - marts
 - februar
 - januar
2012
 - december
 - november
 - oktober
 - september
 - august
 - juli
 - juni
 - maj
 - april
 - marts
 - februar
 - januar
2011
 - december
 - november
 - oktober
 - september
 - august
 - juli
 - juni
 - maj
 - april
 - marts
 - februar
 - januar
2010
 - december
 - november
 - oktober
 - september
 - august
 - juli
 - juni
 - maj
 - april
 - marts
 - februar
 - januar
Annoncer
Twitter
Annoncer
Træningslejre
Ledige job
Klik på logoet for hele stillingsbeskrivelsen.

Træner/talentudvikler søges.

Ansøgning til stig@swimhorsens.dk
Gentofte Svømmeklub søger cheftræner

Klik på logoet for hele stillingsopslaget.

Ansøgning senest 2. juni 2013
Sigma Swim søger engageret og ambitiøs træner til 2. holdet.

Ansøgning senest 12. juni 2013

Klik på logoet for hele jobannoncen
Klik på logo for hele stillingsannoncen.

Ansøgning bedes sendt til: Svømmeklubben S68 Hjørring, formand Ole Ulrich Bæk Jensen, mailadresse oleu@tdcadsl.dk
Klik på banneret for hele jobannoncen.
Klik på banner for hele stillingsopslaget.
I denne spalte kan du reklamere for klubbens svømmestævner, jobannoncer, reklamer for træningslejre, svømmecamps etc. Send en mail til simmadanmark@gmail.com for nærmere oplysninger.
Henter... Henter...