Kronikker
Den tidligere svenske forbundskaptajn (landstræner) og nuværende cheftræner i Farum Svømmeklub, Thomas Jansson, har begået nedenstående kronik.
Vi skal udnytte alle muligheder, hvis vi altid skal have svømmere med medaljechancer med til OL og VM. Dette gælder især for et lille land som Danmark!
Mange ting skal falde på plads for at vinde internationale medaljer. Det er ikke nok, blot at træne hårdt og længe, det skal også være den rigtige træning. Hvis medaljerne til OL og VM skulle uddeles til dem, der blot har trænet hårdest og længst, så ville resultatlisten se helt anderledes ud end den gør i dag. Der er lige så mange eksempler på manglende resultater på grund af for hård træning, som der er på grund af for lidt træning, men også forkert træning er nogle gange grunden til en fiasko.
Ligeledes skal man have lidt held med sig, et lille eksempel er 200m brystsvømning i London, hvor konkurrencesituationen ændrede sig radikalt i forhold til placeringer inden OL. Så selv en fremragende præstation i verdensklasse af Rikke Møller Pedersen var ikke nok til medalje. En lidt anderledes disponering i 800m fri, havde måske også givet medalje, for Lotte Friis var bevisligt i form. Danmark havde denne gang et hold med usædvanlig højt niveau, både de to fornævnte, men også Jeanette Ottesen har både talentet, kapaciteten og dygtigheden til at vinde. At påstå noget andet er ikke korrekt.
Hvor vil jeg gerne hen med min argumentation om at minimere behovet for at have heldet på sin side? Først og fremmest er der brug at der er mange klubber og aktive, som vier sit liv til svømning og som gør det i mange år. Der skal findes mange svømmere at vælge imellem. Det regel- system, som mange lande, store som små, bruger lige nu, er at have svære kravtider, små bruttogrupper og et ”firkantet” system. Set over tid findes der både mode og trender i de forskellige udtagelseskriterier. Man gør ofte det samme, som de succesfulde lande gør. Men man kan ikke finde bevis for at disse ”firkantede” systemer fører til en bedre langsigtet udvikling.
Dette er en farlig og kortsigtet vej at gå for lande som Danmark og Sverige, ja alle lande med en lille befolkningstal, og derfor et lille udvalg af svømmere. Små lande har brug for et regelsæt, som giver mange svømmere muligheder. Danmark og Sverige har, med en hel del held, fostret talenter, som Jeanette Ottesen, Lotte Friis, Therese Alshammer, Sarah Sjöström og Lars Frolander. Med ”en del held”, mener jeg, at netop de har valgt svømning og har valgt at blive i svømning. I deres valg har mange landes viden (Australien, USA, Tyskland, Holland, Japan, for at nævne nogle få) på området været til stor nytte.
Hvad kan vi så påvirke? At øge antallet klubber er vanskeligt, men ikke umuligt. At øge antallet af svømmere i hver klub er svært, men muligt. At få flere svømmere, der vier sit liv til at svømme efter 20 års alderen, kan styres af de rigtige regler og muligheder. For det er skræmmende, at der er så få seniorer, der svømmer.
Det er tvingende nødvendigt, at Dansk Svømmeunion ændrer på sit lukkede system.
Svømmeunionen bliver nødt til at ændre i sit nuværende system, ved at ændre på hvordan kriterierne for udtagelse til landsholdssamlinger og stævner foretages, og her mener jeg, at mange flere svømmere skal have mulighed for at komme til EM, VM, OL og World Cup. Dette medfører at flere ser mulighederne og det medfører at vi får flere voksne svømmere, som igen medfører en højere status for vores sport, som så medfører bedre muligheder for at en ny Jeannette, Lotte eller Mads vælger svømning frem for en anden sportsgren.
Både Sverige og Danmark har meget at lære af hinanden og af andre lande. Sverige har f.eks. i lang tid givet klubberne mulighed for at sende svømmere til World Cup. Dette er nu yderligere udviklet via et regelsæt, der tillader alle svømmere med mere end 725 FINA point, at de tilmelder sig via klubben, som så tilmelder gennem unionen. Dette er et godt initiativ til at flere kan få chancen. World Cup er i øvrigt en løbsserie, som ville være perfekt for en stort antal danske svømmere. Jeg ville ønske, at Dansk Svømmeunion ville tage samme fremtidssikre beslutning, som vil kunne gøre en forskel allerede 2016. Lad klubberne i Danmark have samme muligheder, som eksempelvis de svenske klubber og deres svømmere.
Mvh
Thomas Jansson
Farum Svømmeklub

Det var med stor sorg, jeg hørte om den frygtelige tragedie i Ringsted Svømmeklub i fredags. Som menneske og oven i købet som træner i en nærliggende klub bliver man ramt rigtig hårdt og ubarmhjertigt af en masse følelser. Derefter stiller man sig selv en masse spørgsmål omkring en mulig lignende situation i sin egen klub.
Der vil altid være både en menneskelig/følelsesmæssig
side af en sådan hændelse og derefter en praktisk side – hvem gør hvad,
hvornår, hvordan havde vi selv grebet det an i vores egen klub, etc.
Denne kronik er naturligvis på ingen måde et forsøg på at negligere ulykkens ubærlige karakter eller gøre sig klog på de menneskelige og følelsesmæssige konsekvenser af dette tragiske uheld. Ingen skal forsøge at gøre sig kloge på den del. Det kan kun pårørende og menneskene omkring klubben sætte sig ind i.
Denne kronik - og specielt afsnittet om de ting man
har gjort godt i klubben efter ulykken - er naturligvis heller ikke et forsøg
på at fjerne fokus fra det faktum at ulykken aldrig måtte kunne ske! Punktum!
Ingen undskyldninger, ingen forklaringer og ingen omstændigheder kan på nogen
måde fjerne det faktum!
Ulykken er sket, og det er så tragisk, så jeg stadig
en lille uge efter har det skidt allerdybest inde i sjælen - som menneske og
som træner/leder i en forening i nærområdet.
Ulykken stiller dog naturligt nogle spørgsmålstegn ved
den måde vi agerer på i klubberne efter en sådan hændelse ryster hele den
skrøbelige organisation, vi i foreninger ofte er en del af.
Jeg synes derfor også, man skal påpege, at der
er sket nogle ting foranlediget af menneskene omkring Ringsted Svømmeklub i
dagene efter ulykken, som man i høj grad må kippe med flaget af. Det er i en
sådan situation, man finder ud af, hvor dygtig en forening, man er en
del af.
For i en sådan situation bliver det med ét slag
ligegyldigt, hvor mange fuldtidstrænere, man har ansat, hvor mange medaljer man fik til DM, hvor mange svømmere man har kvalificeret til EJM, om man har
adgang til langbane, har tilknyttet fysioterapeut, har budget til en
træningslejr i udlandet, gør tiltag til at professionalisere sin ledelse eller
har mange sponsorer. I en sådan situation er det alene vigtigt, at foreningen
fungerer, og det betyder, at der i foreningen skal være nogle dygtige
”mennesker” – dvs. folk, der er dygtige til det ”at være menneske”.
Mennesker, der kan skabe en smule orden i det kaos, der
opstår i kølvandet på en så voldsom ulykke og sørge for, at alle får den hjælp,
de skal have i rette tid.
Mennesker, der kan se og fornemme på svømmekammeraterne,
hvad de har brug for, for at kunne komme videre mentalt som gruppe.
Mennesker, der i den hårdeste tid i klubbens historie uden
at kny påtager sig det enorme ansvar det er at få organisationen og alle dens
medlemmer og øvrige tilknyttede videre på den bedst tænkelige måde samtidig
med at de selv skal bearbejde et chok og en stor sorg.
Jeg har haft mange, lange snakke med cheftræneren i
Ringsted Svømmeklub Carsten Ramsdahl de sidste fire dage. I en situation som
denne har det trænernetværk vi er i gang med at skabe i det syd-sjællandske
vist sig at have en berettigelse.
I forbindelse med disse lange snakke har jeg været imponeret over de konkrete handlinger og tiltag, man har gjort sig blandt trænere og ledere i Ringsted Svømmeklub efter ulykken, og de handlinger og tiltag ville jeg derfor gerne (naturligvis med tilladelse fra Carsten) gengive her, så de kan tjene som inspiration for andre og ikke mindst som et skulderklap fra en ”udefra” til en masse særdeles pressede mennesker i Ringsted Svømmeklubs ledelse…
Fordi: Siden fredag aften har I sgu gjort det godt! (Og
til alle læsere: Husk nu, at det ikke er det samme som at negligere ulykken
eller det faktum, at den IKKE måtte kunne ske!)
Hændelsesforløbet medhandlinger/tiltag
er gengivet herunder med hjælp fra Carsten Ramsdahl:
Carsten har suppleret ovenstående liste med at fortælle Simma, at Dansk Svømmeunion personificeret ved Lars Sørensen og Morten Kjær sammen med Willy Rasmussen fra DIF har været uovertrufne i deres hjælp. Carsten beskriver deres hjælp som ”professionel, direkte og på alle måder helt overvældende positiv for hele klubben”.
Lad ovenstående tjene som en inspiration for andre
foreninger. Desuden er det utroligt betryggende at vide, at vi har uhyre
kompetente folk siddende på unionskontoret, såfremt andre klubber (gud forbyde
det) måtte komme i en lignende ulykkelig situation en anden gang.
Der er efter sigende desuden en ”hvidbog” på vej fra Ringsted
Svømmeklub og Dansk Svømmeunion, der vil forsøge at opsummere de tiltag, man
skal gøre som forening, så tingene bliver formaliserede til gavn for os alle.
Den afventer vi på Simma og vi vil naturligvis bidrage alt, hvad vi kan, med at
mangfoldiggøre en sådan hvidbog.
Fordi: Hvem kan med ro i sindet kigge sig i spejlet i
aften inden sengetid og udtale ”Vi har et kriseberedskab i min klub, som alle
er klar over eksisterer, og som klarlægger rollerne for alle nøglepersoner i
tilfælde af en krise”…. Nej vel?
Mange tanker går herfra til de stakkels mennesker i og omkring Ringsted Svømmeklub samt pårørende til Pernille Asmussen.
Med uendelig trist hilsen
Ricki Clausen, Simma.nu
Kommentar til årets uselviske handling
Vigtig præmis for dette indlæg:
Jeg mener naturligvis at Carsten Ramsdahl har gjort det helt rigtige. Dette indlæg er på ingen måde en kritik af Carsten – også selv om nogen måske på en eller anden syret måde kan nå til den konklusion.
Min kritik går på den danske trænerstand generelt: Hvorfor er dette årets uselviske handling (eller årets prisværdighed om man vil)? Hvorfor er det en sjældenhed? Det burde være normen. Det burde ske for adskillige svømmere hver eneste sæson.
Det helt fortvivlende er: alle ved det. Men alligevel er der (næsten) ingen der gør det (Tak Carsten, for at jeg kan tilføje ’næsten’). Det kan være klubber og trænere der ikke magter (orker) det – skidt, men forståeligt. Langt værre er det i de mange tilfælde, hvor specielt træneren med overlæg holder på svømmeren for at tjene klubbens, holdets og/eller egne interesser. Vi ved alle at dette er reglen snarere end undtagelsen. Derfor hylder vi Carsten. Men hvor er det sørgeligt.
Perspektiv: Det svarer til at en advokat med overlæg fører en dårlig sag for en klient i håb om at fremme egen karriere. Eller at en læge laver en spektakulær fejloperation for at komme i Se & Hør – okay, langt ude (håber jeg, Jørgen Ege), men bare for at illustrere.
Dette område kan man blive rigtig klog ved at læse trænersammenslutningens fremragende professionsideal. Her får du nuancerne. Men det er slet ikke nødvendigt. Man kan nøjes med at leve op til det relativt indlysende: gør det der er bedst for svømmeren.
Loyalitet – hvem skal træneren tjene?
Den korte: Træneren må ikke lyve eller fortie sandheden for svømmeren.
Den lange: Træneren er ansat af klubben, og skal som sådan arbejde for at opfylde klubbens målsætninger. Den typiske problemstilling er at svømmeren er bedre end klubbens indeværende status. Her er det indlysende en fordel for klubben, at svømmeren bliver og fungerer som dynamo for klubben med henblik på at nå dens sportslige mål. Det er også helt fint under forudsætning af svømmerens informerede samtykke. Svømmeren skal i det mindste informeres om muligheden for at han/hun kan være bedre hjulpet ved at jagte sine egne mål i en anden klub. Dette trumfer: Trænerens rolle som ’sportslig vejleder for svømmeren’ slår trænerens rolle som ’ansat i klubben’.
Efter fem dages VKM (heraf en fredag undertegnede havde den store fornøjelse at overvære i Dubai på det imponerende Hammad bin Mohammad Bin Rayed Sports Complex) sidder man tilbage med en mæthedsfornemmelse efter et fremragende dansk stævne.
For hvor var det godt, det danske VKM! Der var selvfølgelig skuffelser, med Lotte Friis' fjerdeplads i 800 fri som den tydeligste, men det vil der altid være uanset næsten hvor lille et hold, vi sender afsted. Og tænk, hvis Lotte var blevet nummer tre... så havde Danmark fået 4 medaljer til fire forskellige svømmere! Nu fik vi tre, og hvilke tre.
Først fredag
aften en bronzemedalje til Jeanette Ottesen (billedet - (C) Erik Laursen) i 50 fly. Jeanette har tidligere fået medaljer til både kort- og langbane-EM, men hendes første medalje til VKM var tydeligt en forløsning for hende. Et løb meget tæt på perfekt giver pote, når man har fået så højt niveau, som Jeanette har.
Ærgerligt, at hun ikke rammer den lige så godt på 100 fly - men der plejer Jeanette at være lidt bedre på langbane, så den kunne meget vel sidde til VM på langbane.
Søndag aften blev det så til to medaljer, da først Rikke Møller Pedersen (billedet - (C) Erik Laursen) viste,
at hun er kommet for at blive på den internationale medaljehimmel. Rikke har nu fået medaljer til de sidste tre internationale mesterskaber hun har deltaget i (kortbane-EM 2009, langbane-EM i 2010 og nu kortbane-VM).
I 100 bryst er hun blot 1/100 fra medalje, så vi har med rette en outsider til to medaljer til VM på langbane til sommer.
Også i 50 bryst rykker Rikke lidt "der-ned-af" med en samlet 12.plads. Det er tættere på hendes 100 og 200 meter niveau end normalt og den fart får hun brug for, hvis hun vil med ud til VM på langbane. Et flot stævne af den unge fynbo med hang til både Fyn og Marabou...
Søndag blev det også til medalje til den ene hane i kurven, Mads Glæsner. En fremragende 400 fri i fredags kunne have givet medalje, men det skulle bare ikke lykkes. Mads så både tilfreds og skuffet ud efter 400 fri og man kunne godt sidde med fornemmelsen, at det var hans "skud" vi så fredag.
Indtil i går aftes, da Mads Glæsner for alvor fik sit internationale gennembrud med den fantastiske sølvmedalje. Og på hvilken måde - det var som om man havde set billedet mange gange før, da Mads blev hentet af både Roault og Gyurta med 300 meter igen. Men stik imod normal praksis svømmede Mads sig uimodståeligt op i feltet igen og smadrede alle i finaleheatet med en sidste 100 på 55.11. I sommers blev Mads kaldt en tøsedreng (sammen med resten af det danske herrehold til EM) ... hvis det er svømning af en "tøsedreng", så vil jeg rigtig gerne være en tøsedreng!!!
Lad os lige dvæle
lidt ved udtrykket "stik imod normal praksis". Mads Glæsner (billedet - (C) Erik Laursen) har flere gange valgt at gøre ting stik imod normal praksis og være sin egen i de valg han har taget omkring karrieren.
Det har ført til mange klubskifter gennem karrieren og i sommers førte det til et skifte til udlandet, nærmere bestemt Trojan Swim Club i Californien, hvor Mads de sidste 5 måneder har trænet med bl.a. Mellouli (der vandt 1500 fri til VKM) og trænet under legendariske Dave Salo, der har en stor flok af verdens bedste svømmere i sin stald.
Det har givet Mads et kolosalt udbytte præstationsmæssigt, men set fra min stol (og ja - det er 100 % subjektivt vurederet) virker det også som om det har givet en større ballast i forhold til eget niveau, selvopfattelse og ikke mindst hieraki i langdistanceverdenen. Mads virker på én gang både mere ydmyg og mere selvsikker, når man snakker med ham. F.eks. har jeg flere gange hørt ham pointrere "Jeg bestemmer aldrig, hvor hurtigt vi svømmer til træning" (underforstået, at der er flere svømmere, der er bedre til træning). Men det virker som om netop det faktum er noget positivt for Mads - noget at stræbe efter, noget at ville nå!
Om en portion ydmyghed er vejen frem generelt skal jeg lade være usagt, men det virker som om det træningsniveau, der findes i Trojan er med til at give Mads et ryk fysiologisk og mentalt, der har givet ham den ballast, der skal til at svømme med på allerhøjeste niveau. I skribentens bog har han taget skridtet ind i verdenstoppen til VKM og specielt i går aftes - en udvikling vi tidligere har forudsagt på Simma.nu, men som er blevet spoleret af sygdom gang på gang. Måske er det californiske vejrlig med til at holde Mads rask? Hold godt øje med ham til sommer. Der er medaljemuligheder i både 400, 800 og 1500 fri...
Generelt omkring herresvømningen...
- For efterhånden mange år siden flyttede Jakob Andersen til USA og kom hjem og tog medaljer til VKM og EKM.
- Jakob Andkjær flyttede for nogle år siden til USA og har hævet sit niveau markant (Jakob har selv tilskrevet sin VM-medalje i 2007 sit træningsmiljø i USA).
- Mathias Gydesen gjorde det samme sidste år med danske rekorder (som den første i 2010) i både 50 og 100 ryg og et stort hop op af ranglisterne.
- Nu har også Mads Glæsner lavet samme øvelse og har hævet sit niveau markant på blot 5 måneder.
Måske skal vi i Danmark koncentrere os om pigesvømningen og overlade herresvømningen til de miljøer i udlandet, der kan tilbyde et stærk træningsmiljø fysiologisk og et træningsmiljø mentalt, der kan rumme og huse voksne mennesker. En af forudsætningerne er jo, at der er flere med samme niveau, der kan presse hinanden til træning. Derudover skal der ikke være alt for mange 14-16-årige på holdet (ikke fordi der er noget galt med 16-årige, men både af mentale/sociale og fysiologiske årsager er voksne holdkammerater at foretrække for voksne svømmere)... hvor mange danske miljøer (inkl. NTC) kan bryste sig af den karakteristik?
Om kort tid kommer Mathias Gydesen, Julius Schmidt og Tobias Urban Hansen med "Swimmers guide to the US", der fortæller, hvorledes man bærer sig ad med at komme til USA for at svømme på college. Den ser vi frem til, da den forhåbentlig vil åbenbare for mange, at det ER en reel mulighed... og muligvis den bedste mulighed?
VKM, VM til sommer og fremtiden...
I bakspejlet skal der lyde et stort tillykke til alle medaljetagere, deres trænere og klubber og til dansk svømning generelt og Dansk Svømmeunion med et fornemt VKM!
Det er fremragende præsteret af specielt de 3-4 bedste danske svømmere og det skal vi være stolte af. Ingen tvivl om det!
Et enkelt men: Når man kigger på niveauet generelt og husker, at der manglede MANGE af de største stjerner til VKM (Michael Phelps, Aaron Piersol, Tae Hwan Park, Stephanie Rice, Britta Steffen, etc., etc., etc.), så kan man ikke lade være med at blive lidt skræmt på vegne af de svømmere i Danmark, der kommer efter vore bedste fire.
Der er rigtig, rigtig langt fra de næste danske svømmere op til de bedste i verden. Vi har fire svømmere, der kan være med. Ikke fem. Eller seks. Det er faktum. Og noget, der skal gøres noget ved NU, hvis det skal ændres.
Man valgte at udtage subjektivt til VKM. Måske af netop den grund? Det vides ikke med sikkerhed. Men når man nu udtog subjektivt, så kan man da ikke lade være med at ærgre sig over, at Kristina Thomsen (GSC) skulle sidde hjemme foran skærmen efter det gevaldige hop hun lavede i både 50 og specielt 100 ryg til DKM. En tur til Dubai havde åbnet hendes øjne yderligere i forhold til starter/undervandssvømning, splits, etc. Samtidig kunne det have sat yderligere gang i et træningsmiljø i Gladsaxe, der trods sin størrelse, økonomi og fornuftige rammer aldrig (!) har haft en seniorlandsholdssvømmer.
Desuden havde det givet en dybde til vores medley-holdkap, der i dag er nærmest prisgivet, hvis én svømmer har et dårligt stævne. Det kan man oftest se inden medley-holdkappen, der tit svømmes sidst på stævnet. Efter 13 stævnedage på 25 dage havde det måske været godt for Pernille Larsen at få lidt afløsning i medleyholdkappen ca. en time efter sin 200 ryg?
Også Morten Klarskov (VAT) ville man gerne have set i aktion. Han er (udover at være en blændende svømmer på blot 18 år) også en del af landets bedste træningsmiljø - et træningsmiljø, der i høj grad ville have gavn af, at der kom nogle flere med ud på den største scene. Ligesom i tilfældet med Kristina Thomsen er der både en sportslig god grund til at medtage ham (igen: når nu man valgte at åbne for subjektive udtagelser) og et klubudviklingsperspektiv... og det må da også være vigtigt eller "hur"? (Som de siger i Sverige ... der stillede med 20 svømmere fra 12 forskellige klubber/miljøer).
Det bliver spændende at følge specielt Mads Glæsner, Rikke Møller Pedersen, Jeanette Ottesen og Lotte Friis frem mod VM til sommer. Der er flere medaljer i vente ...
En realistisk målsætning må være mindst 3 danske medaljer til sommer. Vi følger spændt med fra sidelinien!
For resten af de danske svømmere (nummer 5 til nummer 12) må man imødese fremtiden med bekymring. Det var svømmere fra 3 forskellige miljøer, der tog de 3 medaljer til VKM. Jo flere stærke miljøer, vi har, jo større er chancen for succes. Der er derfor tre ting, der kan flytte os i den rigtige retning i forhold til de næstbedste (og bedste) danske svømmere: Klubudvikling, klubudvikling og klubudvikling!
/RC
Tidligere toptræner Jesper Von Seelen, der bl.a. var træner for Majken Thorup, da hun kvalificerede sig til OL i 2004, er bosat i Australien dette halvår. Det afholder dog ikke Jesper fra at have en mening om de ting, der foregår i svømme-Danmark.
Således har vi modtaget et åbent brev med mange interessante overvejelser fra Jesper. Brevet er gengivet i sin helhed herunder.
Jesper skriver:
Da jeg stoppede som træner i 2007, besluttede jeg mig for, at jeg ikke ville blande mig i dansk svømning offentligt, da jeg nødigt ville opfattes som "endnu en eks-træner der blander sig i alt for meget, nu da han ikke længere har noget at bevise". Men en gang imellem må man altså løbe risikoen for at blive stemplet med et prædikat, man ikke bryder sig om.
Så er du træt af gamle trænere der tror at de pludselig har alle svarene, fordi de ikke længere også har svømmere der flopper en gang imellem, så skal du nok stoppe med at læse nu...
Jeg gætter på, at jeg ikke var den eneste, der blev både meget overrasket og harm over Paulus' og Lars' udtalelser i pressen nær EM's afslutning. Der er flere årsager til min overraskelse. For det første virker det som en knap så professionel mediestrategi som vi havde håbet på. At flytte fokus over på de svømmere der IKKE har fået medaljer i en ret enestående situation hvor man i stedet kunne gå ud og fejre et rigtigt godt mesterskab virker til at modarbejde unionen. Jeg er ikke selv ekspert i branding og markedsføring, men jeg tror alligevel godt at jeg tør vove pelsen og kalde denne form for mediestrategi for et selvmål. I hvert fald er det en helt enestående måde at gøre det på. Jeg tvivler på at unionens sponsorer er specielt imponeret over at et mesterskab med så mange gode resultater i stedet nu kommer til at handle om endnu en omgang dårlig kommunikation.
For det andet går jeg ud fra, at der står i Lars' og Paulus' jobbeskrivelser, at de skal arbejde for at få de danske svømmere til at præstere. Jeg har umiddelbart meget svært ved at se hvordan de to, ellers rutinerede folk, forestiller sig, at det får svømmerne til at præstere bedre at blive kaldt for tøsedrenge, elendige og dårlige rollemodeller i pressen. Jeg har ingen grund til at tvivle på Lars og Paulus oprigtighed, men at de forventer at det bidrager til bedre præstationer at komme med kritikken gennem pressen fortæller altså mere om Lars og Paulus end om svømmeherrerne (for lad os da bare kalde dem herrer).
For det tredje virker Paulus' udtalelser til at tage sit afsæt i manglende forståelse af dansk kultur og især danske kønsroller. Helt præcist hvad Paulus mener med at herrerne lader sig dominerer af kvinderne ved jeg ikke, men ordvalget og tonen er upassende og mildest talt pinlig. Dansk eliteidræt er fyldt med eksempler på mænd der præsterer uden at leve op til det mandeideal der er gældende i Spanien. Det betyder ikke at disse mænd ikke lever op til et mandeideal - det er bare at mandeideal der er anderledes end det ideal der er dominerende i sydeuropa.
For det fjerde overrasker og skuffer det mig, at unionen ikke har "bedre styr" på deres landstræner. Jeg gætter på, at der er røde ører og harme både i bestyrelsen og i direktionen i SVØM og der skal findes en løsning på hvordan disse situationer kan undgås i fremtiden. Som en start kan man selvfølgelig tage et møde, men jeg kan forstå på mine tidligere trænerkollegaer, at det er en strategi der er blevet forsøgt - og altså tilsyneladende uden meget held.
For det femte er udtalelserne en total afskrivelse af ansvar fra Lars' og Paulus' side. Unionen er ikke sen til at rose sig selv (hvilket de da heller ikke bør være) når det går godt, men når der er svømmere der ikke præsterer er det åbenbart fordi svømmerne er nogle tøser og det har ikke noget med unionens arbejde at gøre! Det er ikke godt nok Lars og Paulus. I må tage jeres del af ansvaret både når det går godt og når det ikke går som I havde håbet. Vi gi'r jer meget gerne den ære, I fortjener, når jeres arbejde bærer frugt, men vi forventer til gengæld også at I skyder brystet frem og tager de slag der kommer undervejs sammen med svømmerne og ikke løber over til pigerne som to små tøsedrenge.
Det virker utroværdigt at påstå at de rammer de danske herrer svømmer under er tilstrækkeligt gode. Der er to muligheder. Enten er rammerne præcist så gode som I påstår, samtidig med at herrerne ikke præsterer. I givet fald skal vi da bare så hurtigt som muligt spare de penge det koster at opretholde de gode rammer - for de gør jo åbenbart ikke nogen forskel. Den anden mulighed er at unionen påtager sig noget ansvar for de resultater svømmerne leverer (både når de er gode og når de er mindre gode).
For det sjette mener jeg, at det er alt for personligt at kalde svømmerne for dårlige rollemodeller på nationalt tv. Her er tale om en gruppe velfungerende og intelligente unge mænd, som alle unge svømmere ville være heldige at have som rollemodeller. Jeg er principielt ikke imod en offentlig "skideballe" hvis det er på sin plads. Lad os sige at et par af svømmerne var blevet så berusede at de ikke kunne komme op næste morgen så resten af holdet skulle sidde i bussen og vente - JA - så ville det sådan set være helt på sin plads at de
pågældende blev ristet lidt - og JA, hvis nogen af svømmerne opførte sig sådan ville de være dårlige rollemodeller. Men at sige at de dårlige rollemodeller fordi de ikke præsterer på det niveau unionen havde forventet er efter min overbevisning helt misforstået.
Som syvende og sidste punkt vil jeg nævne at kritikken virker en smule overdrevet. Jeg vil ikke forsøge at overgå Kristian Outinen, der på fremragende vis har beskrevet de danske herrer på sin blog på www.swimnews.dk.
Jeg vil gerne slutte med at undskylde til Paulus og Lars for at jeg undervejs kaldte jer for "tøsedrenge". Det mener jeg på ingen måde, I er. Jeg brugte alene Paulus' egne ord som et pædagogisk værktøj for at synliggøre for jer hvor uværdigt det føles at være i modtagerenden for sådan en udtalelse.
Venlig hilsen Jesper von Seelen
Med risiko for at blive anklaget for ”russisk historieskrivning” tager jeg chancen.
Eliteplan 2002 blev skabt på baggrund af oprøret i 2001, som nogle vist stadig husker.
Klubberne fik det man ønskede.
Afløseren Eliteplan 2008, hed den vist, kom mere eller mindre til at ligne en nationalisering af dansk eliteidræt. Det skete som en konsekvens at resultataftalen mellem Kulturministeriet og Team Danmark.
Eliteplan 2012 er en naturlig følge af udviklingen udenfor svømmeunionen.
Så vidt jeg er orienteret har Svømmeunionens generalforsamling aldrig taget afstand fra denne nationalisering. Om det skyldes at man synes det er den rigtige udvikling, manglende indsigt, ligegyldighed eller blot at man er taknemmelig for den store pose penge der følger med, ved jeg ikke.
Konklusionen er, at toppen af elitearbejdet reelt er solgt til Team Danmark.
De, af Team Danmark helt eller delvis ansatte i svømmeunionen gør det, de er ansat til, godt. De skaber resultater som aldrig før.
Når jeg ser tilbage på ovenstående og fremkalder det jeg har på skrift og det jeg husker om og af processerne, må jeg erklære mig enig med Lars Sørensen der på sin blog i et svar til Jens Jepsen skriver:
”Jeg tror simpelthen ikke på, at dansk svømning flytter sig væsentlig på klubplan førend krydsfeltet mellem ”den frivillige chef” og den ansatte cheftræner professionaliseres via en bevidsthed i klubberne omkring ledelse af de ansatte trænere”.
I ordet professionaliseres ligger ikke blot betydningen lønnes. I ordet professionaliseres ligger bl.a formalisering af kompetanceafgrænsning, som igen handler om opgavefordeling og ansvar.
Det er ingenlunde en ny problemstilling i dansk svømning som Lars Sørensen tager op. I år 2000 var det et af hovedemnerne i kraftcenterarbejdet. Som jeg husker det var der fire klubber/kraftcentre der var godt på vej på hver sin måde. Det var WestSwim, der havde valgt direktørmodellen, det var AGF der stod for den patriakalske model, det var KVIK der fremstod som den foreningsledede model og så var det Sigma der tegnede den mere forretningsmindede model. Det der var vigtigt for DSLF var, at vide hvem der tegnede Kraftcentret og dermed den ansvarlige for samarbejdet. Det næstvigtigste var at få etableret en driftsikker administration i det enkelte kraftcenter. På det tidspunkt var der faktisk ingen penge at gøre godt med. Alt samarbejde var baseret på at DSLF kun kunne dække direkte omkostninger til deltagelse i møder. Der var ingen midler til drift og aktiviteter i kraftcentrene ud over det de selv kunne tilvejebringe.
Når det hele tages i betragtning melder spørgsmålene sig om:
Er svaret på begge spørgsmål JA, så er der jo ingen problemer.
Er svaret NEJ på blot et af spørgsmålene, er løsningen at gøre noget ved det.
Og man kan gøre noget ved det !
Men tænk lige konsekvenserne for det absolutte arbejde, eller i det mindste resultater og økonomi igennem.
Der skete nemlig noget vigtigt med vedtagelse af den ”nye” eliteidrætslov, nemlig resultatkontrakten mellem kulturministeriet og Team Danmark.
Der skete en Nationalisering af dansk eliteidræt.
Med indgåelse af resultatkontrakt mellem Kulturministeriet og Team Danmark er eliteidrætten og talentudviklingen i den grad taget væk fra de foreningsbaserede specialforbund.
Formelt har kompetencen liggeti forbundsregi, men har det været reelt er det været Team Danmark der bestemte via støttekonceptet. Med den indgåede resultat kontrakt er det med ministrielle krav formelt blevet Team Danmark der har kompetencen på elite- og talentudviklingsområdet.
Med kulturministerens krav om flere medaljer til Danmark er det nu entydigt at Team Danmark skal satse på de medaljevindende forbund. Dette burde betyde at de senest udmeldinger og satsning på olympiske resultater vakler i troværdigheden. De ikke olympiske idrætsgrene hvori der hentes medaljer ved EM og VM må nu skulle tilgodeses i udstrakt grad. I olympiske idrætsgrene som f.eks. svømning hvor der afholdes mesterskaber på kort og langbane vil ligeledes nyde godt af de nye resultatkrav i kontrakten mellem TD og ministeriet.
Det må være sådan at en EM eller VM medajle er en vigtig medalje uanset idrætsgren. Ifølge resultatkontrakten skelnes der ikke mellem a og b medaljer. Men, holder Team Danmark fast i at OL er det ensidige mål og alt andet er mindreværdigt i forhold til dette. Vil det formentlig betyde, at idrætsgrene og discipliner der ikke er på OL programmet bliver nedprioriteret som følge af økonomisk udsultning.
Men er det acceptabelt at idrætten – talentudvikling og eliteidræt – nu skal styres af en aftale indgået mellem Kulturministeriet og Team Danmark ?
Idrættens specialforbund, specielt Topsatsningsforbundenes elitearbejde er - med den indgåede resultatkontrakt, nu bragt i en situation hvor de er degraderet til at være arbejdsmænd for Team Danmark.
Vil de frivillige og ulønnede arbejdere, der i dag bærer forbundenes arbejde blive erstattet af Team Danmark lønnede medarbejdere ?
Vil de, der nu arbejder frivilligt og ulønnet i foreninger under de foreningsbaserede forbund, flytte deres loyalitet over til det statslige idrætsforbund som Team Danmark må betragtes som ?
Slutteligt kunne tanken falde på Svømmeunionens struktur.
Passer det ikke fint til at lette overgangen fra et forbundsbasseret elitearbejde til et statsligt elitearbejde ?
I forlængelse af Paulus Wildeboers åbne brev til eliteklubber og -trænere i Dansk Svømning, har du her mulighed for at kommentere brevet.
HVIS du vil have dit svar vist på denne kronikside, SKAL du skrive navn og email på din kommentar. Ellers sletter vi den igen.
/RC
I denne uge kom der endelig en kommentar fra SVØMs bestyrelse, overraskende nok var udmeldingen ikke en kommentar på den verserende sag, men en gennemgang af hvad man gør og hvorfor man mener at det er det eneste rigtige.
Man kan med se på Kaj Aagaards overskrifter
og overveje om ikke det er noget vi alle kan svare ja til, det er heller ikke dette som vi ”de sure” har problemer med – og det ved Kaj godt!!!
På de seneste to generalforsamlinger i SVØM har eliteklubberne forsøgt at råbe bestyrelsen op, i 2009 med et forslag om direkte indflydelse i eliteafdelingen, et forslag som skabte så meget furore at Kaj Aagaard meddelte forslagsstillerne, at hvis forslaget blev fastholdt ville bestyrelsen trække sig, og senest på generalforsamlingen i april hvor jeg som formand for Svømmeklubben KVIK sagde følgende fra talerstolen:
”Der er ingen tvivl om, at dansk svømning vil klare sig godt ved næste OL. De nuværende svømmere på centret vil med træning af Paulus nå fine placeringer, måske oven i købet medaljer – MEN hvordan ser bestyrelsen udviklingen i dansk svømning når landstræneren fisker talenterne ude i klubberne??
Jeg fik ikke svar på hvordan man ser udviklingen i dansk svømning, men jeg blev irettesat af Lars Sørensen som meget bestemt understregede, at landstræneren IKKE fisker svømmere til centret.
Jeg forsøgte to gange at få et svar på, hvordan bestyrelsens ser på udviklingen og det faktum at klubberne drænes for talenter og at niveauet derved falder – men ingen følte sig kaldet til at svare.
I forbindelse med den verserende debat kunne jeg læse i en avis at Lars Sørensen havde udtalt, at eliteafdelingen havde holdt mange møder med klubberne – tankevækkende idet jeg er vidende om, at KVIK og SIGMA ikke har haft møder med unionens eliteudvalg, udover et forsoningsmøde oven på den famøse generalforsamling hvor man truede klubberne til tavshed og et fyraftensmøde i Farum i foråret.
I en anden artikel blev det endvidere nævnt, at man fra unionens side ikke kunne forstå klubberne var så negative idet man samarbejdede og fulgte den britiske model.
Det er vigtigt at understrege at der ikke er nogen der pønser på en revolution, så havde vi fastholdt vores forslag i 2009 og væltet bestyrelsen. Det er samtidig vigtigt at forstå, at hvis ikke unionen tager initiativ til at komme i dialog med klubberne, og reelt er indstillet på at lytte, så kan denne konflikt få alvorlige konsekvenser.
Flemming Poulsen forsvinder fra dansk svømning til sommer, og sker der ikke noget kan man frygte at han ikke bliver den sidste, til skade for det fremtidige arbejde.
Vi mener at centertanken er fin for en del af de bedste svømmere, men hvis man suger alle de bedste svømmere til Bellahøj, så suger man samtidig alt liv ud af eliteklubberne, og de elitemiljøer der gennem årene er skabt vil langsomt forsvinde.
Det er en konstant kamp alle steder at skaffe ordentlig økonomi til elitearbejdet. Med den udvikling der er i gang vil det på sigt blive svært at argumentere for, at skulle have højt betalte trænere gående i klubberne – argumentet i klubberne vil givet blive - vi kan jo bare sende de gode svømmere til centret og beholde pengene i klubkassen.
Lars Sørensen nævnte i en udtalelse at man arbejder ud fra den britiske model – det kan vi kun bifalde og bede om at man gør!!!
Lad os få en model, hvor der er et nationalt test- og træningscenter, her ville det være naturligt at Paulus havde sit faste arbejde som centertræner, og lad os så få 4 – 5 træningscentre fordelt på klubber rundt om i landet, centre hvor en landstræner, har daglig kontakt og hvor det er muligt at få den nødvendige sparring.
Ved at etablere denne model (den britiske model) kan de klubber der magter det, beholde de bedste svømmere i egne rammer, de kan få et tættere samarbejde med landstræneren og dermed få højnet det lokale niveau og dermed det nationale.
Det store problem som vi ser det er, at SVØM og Team Danmark, har besluttet at lade det nationale træningscenter være det eneste sted hvor man arbejder seriøst med elitesvømning, og som Paulus har udtalt – ”det eneste sted hvor der er en elitetræner med fokus på elitesvømning” (KVIK har en tilsvarende opbygning!!)
Det er på tide at SVØMs bestyrelse forholder sig til den virkelighed vi andre er i, og kommer ned fra elfenbenstårnet!
Vi er i KVIK meget spændte på at høre unionens holdninger til fremtiden, de seneste års beretninger på generalforsamlingen har fungeret som vejrudsigten - et langt tilbageblik på ting der er sket og et kort tyndt indlæg om hvad der vil ske (hvis man er heldig)
Så kom ud af busken og lad os der fortsat har interesse for elitesvømning i Danmark vide:
På Svømmeklubben KVIKs vegne
Jan Urban Hansen
Debatten om NTC og klubtrænerne
Hvorfor skal vi kun høre fra alle de negative? …..eller klap lige hesten!
Indledningsvis vil jeg udtrykke min forundring over, hvorledes man tilsyneladende helt uden skrupler eller konsekvenser som redaktør på simma.nu kan tillade sig at tale i så nedsættende og utvetydige vendinger om et andet menneske, hér landstræneren.
Tonen er personlig, perfid og har fundamentet for beskyldninger om stort ego, enøjethed, arrogance, stort hoved etc. er temmelig overfladisk.
Det helt generelle problem i den offentlige diskussion om ovennævnte er, at en række personer uden direkte kendskab til den dagligdagen på NTC har meninger på et særdeles spinkelt grundlag.
Så lad mig tilføre jer lidt nyttig viden.
Efter at have fulgt den interessante diskussion i forskellige medier er det efter min opfattelse tid til at komme med et lidt mere positivt ladet og nuanceret input. Hermed er der ingen fare for at jeg stiller mig op i køen af ensidige kritikere af NTC og DSU. Ingen er i tvivl om, at jeg ikke altid er enig i DSU´s synspunkter eller håndtering af forskellige situationer.
Med en træner og ledererfaring gennem næsten 25 år i dansk svømning og som forælder til to svømmere – en nuværende og en eks. - på NTC må vi målløse høre på en aldeles mærkelig kritik med formanden for DSTS Kim D og afgående cheftræner i SIGMA NS Flemming P. i spidsen. En noget krasbørstig kritik fra er par indebrændte trænere som går på metoder fra landstrænerens og Dansk Svømmeunions side, som vi slet ikke kan genkende. Min hustru og jeg talte et kort splitsekund om, mon der eksisterer et andet elitecenter i DK, som vi ikke havde hørt om. Ak nej…
Efter at have konstateret, at det ikke fungerede for vores unge mennesker i Sigma NS, valgte vi i samråd med dem at tage kontakt til NTC/ DSU. Vi havde i begge situationer et par frugtbare samtaler med landstræneren, hvor vi i vores familie fik afdækket såvel muligheder som udfordringer i forbindelse med et skifte i daglig træning til NTC. Herefter blev deres træner i Sigma NS informeret af os personligt.
På baggrund af dette traf vores unge mennesker beslutningen om at fortsætte deres svømmekarriere hos Paulus og Jesper på NTC. En beslutning som har vist sig som værende rigtig.
På NTC finder man et træningsmiljø, som er helt unikt. Der er ro, tid og fokus på den enkelte svømmer såvel som svømmer og som menneske, ligesom der er plads til en temmelig individualiseret træning og personlig coaching. En coaching som i forhold til, hvad vi har oplevet hos tidligere trænere er helt i særklasse. Hér er tale om at uddanne svømmere til det næste step i deres karriere. Steppet ind på den internationale svømmescene.
Omkring den yngste og nuværende af vores unge mennesker på NTC har vi fra Dansk Svømmeunion oplevet en stærk interesse og opbakning i at få dagligdagen til at gå op i en højere enhed specielt i relation til skolearbejdet.
Den overophedede diskussion, opstartet og anført af d´herrer Dietrichsen og Poulsen er forfejlet. I det hele taget klæder det ikke dansk svømning generelt og
I stedet burde trænere generelt kigge lidt mere indad i sig selv og spørge, hvorfor svømmerne i stor stil i eks. Sigma NS og nu også STO95 over en årrække har forladt disse systemer – dette også i den forrige landstræners ”regeringstid” – til såvel centret som til udlandet.
Er det kun NTC´s ”skyld” eller kunne udfordringen ligge hos én selv?
Vi kan vel alle sammen være enige om, at det kan være sundt for den personlige og faglige udvikling ind imellem at skifte job. Derfor er der heller intet odiøst i at dygtige svømmere søger til NTC, hvor de bedste forhold og ikke mindst trænere er i Danmark.
Denne helt naturlige bevægelse af svømmere mod NTC er fuldt på højde med dén bevægelse mod eks. Sigma NS, STO95, AGF, ESE, KVIK fra de mindre omkringliggende klubber.
Mig bekendt er der ingen af de afgivende klubber til disse elitesystemer, der bliver hørt og ingen af dem tuder. Når så disse elitære systemer afgiver en svømmer ind imellem til NTC, så er det straks en helt anden alvorlig sag.
At tale om en affolkning af talenter i klubberne er nok at tage munden for fuld, idet der ligger 10-14 svømmere på NTC. Så er der godt nok ikke mange svømmere rundt omkring ;)
Det er helt afgørende at slå fast, at NTC -og klubvalget er en helt individuel vurdering af den enkelte svømmer, forældre, klubtræner, NTC-træner, Dansk Svømmeunion. Hvad der godt for nogle, er det ikke nødvendigvis for andre. Altså en helt personlig sag.
Således kan vi bare konstatere, at der er tale om en helt naturlig udvikling for dygtige svømmere at søge ”nye græsgange” og deres ”afgivende” trænere burde i stedet glædes over, at de fik ført dem langt frem og derefter rette deres fulde opmærksomhed mod de tilbageværende svømmere. Der er nemlig rigeligt med talenter og stærke topsvømmere i klubberne at beskæftige sig med for trænerne i klubberne og lur mig om vi ikke også i fremtiden ser internationale fra klubberne selv, hvilket AGF, Sigma NS og ESE er glimrende eksempler på.
Lad os sammen glæde os over den store internationale succes for dansk svømning på såvel årgangs, junior og seniorniveau og ikke lade Jantelovens grimme fjæs ødelægge det hele.
Så klap lige hesten!
Ved årets generalforsamling i SVØM tog KVIK Kastrups formand Jan Urban Hansen hul på en meget problematisk situation.
Fra talerstolen gentog han 2 gange følgende spørgsmål UDEN at få et svar fra SVØMs bestyrelse:
"Hvilke visioner har SVØMs bestyrelse for dansk elitesvømning efter OL 2012?"
Det var derfor ikke muligt på generalforsamlingen at føre en reel debat om emnet med de politisk valgte...
En stærkt kritisabel situation, da den ansatte, som måtte på talerstolen for at svare, netop ikke er valgt - men ansat til at udføre en opgave, hvis rammer de politisk valgte bør/burde udstikke.
En anden del af samme sag ser vi resultatet af med Flemming Povlsens afsked med dansk svømning. Det er en meget uheldig situation for elitesvømningen i Danmark, at en kapacitet som Flemming vælger at sige farvel til DK-svømning.
Hans forklaring på stoppet falder i god tråd med de oplevelser, som vi har fra bassinkanten.
Hvad er det reelt vi som klubfrivillige, ledere og trænere skal knokle for, hvis de bedste svømmere hele tiden rekrutteres fra de alt for få klubelitemiljøer til NTC.
Man kunne jo stille det direkte spørgsmål - er vi virkelig parate til at ofre de sidste få klubelitemiljøer, for at vores NTC altid skal have de bedste junior- og seniorsvømmere tilknyttet
Jeg er ikke parat til det. Jeg har stadig en tro på, at NTC er en rigtig god ide, som dog bliver udført særdeles ringe og til skade for klubelitemiljøerne.
... og hvis valget står mellem NTC og klubelitemiljøer - så er jeg ikke i tvivl, så vinder klubelitemiljøerne til enhver tid.
Klubelitemiljøerne er de eneste, der kan sikre dansk svømning fremadrettet, og NTC kan i bedste fald optimere træningsvilkårene for nogle få svømmere. Langt de fleste svømmere har bedst af at være tilknyttet et klubmiljø, hvor tanken om det "hele menneske" i langt højere grad kan komme til udtryk.
Skole/job, sociale relationer og træning trives alt andet lige bedst i den helhed, som klubelitemiljøerne kan tilbyde.
Hvordan kunne vi så komme videre?
I forbindelse med ansættelsen af den nuværende landstræner påpegede eliteklubberne med forskellig styrke, at behovet var en landstræner, som i højere grad skulle fungere som en sparringspartner for klubtrænerne og klubelitemiljøerne end som centertræner,
En model kunne derfor være en faglig sportschef, der coacher og understøtter klubelitemiljøerne med faglig viden. En centertræner og assistent, hvis fornemmeste opgave er at træne dygtige seniorsvømmere med landsholdsniveau, der ved egen drift søger på centret, som de også søger til udlandet eller anden klub. Ikke derved sagt, at der ikke må reklameres for centrets kvaliteter over for klubber og svømmere, men det direkte opsøgende arbejde over for svømmerne skal stoppe.
Jeg opfatter i høj grad den nuværende situation som en tillidskrise mellem klubberne og eliteledelsen herunder NTC. Den skal først genoprettes, inden vi kan få nogenlunde "normale" tilstande i dansk svømning. Tilidskrisen bunder i høj grad i personligheder og en meget tonedøv bestyrelse i Dansk Svømmeunion. Bestyrelsen har ikke forstået at tillid og lojal opbakning skabes gennem medansvar, fælles forståelse og samarbejde.
Man kunne nærmest få det indtryk, at SVØMs ledelse er bange for at brydes holdninger efter devisen, jamen det har vi jo diskuteret før. Diskussioner er måske trættende gentagelser og risikable (man kunne jo få flertallet mod sig), men nødvendige for hele tiden at skabe en fælles forståelse i en verden, hvor personsammensætningen hele tiden skifter!
En opfording til SVØMs ledelse
Vær mere progresive og udfarende i diskussionen med klubberne herunder specielt eliteklubberne, og tag i højere grad diskussionerne på generalforsamlingen for at holde gryden i kog!
... over hvor længe klubberne i svømme-Danmark finder sig i den helt åbenlyse kvantificering af mesterskaberne, der blev omtalt her på siden for kort tid siden.
Senest er kæden hoppet helt af cyklen med en lempelse af kravtiderne til danske årgangsmesterskaber for de yngste svømmere kun 5½ uge før stævnet.
ENESTE argumentation for en lempelse er "flere penge i kassen - flere penge i kassen - flere penge i kassen" (Hvis vi klapper taktfast og råber det samtidig, giver det måske bedre mening, tænkte jeg...? Måske ikke?)
Om stævnet i skrivende stund har 75, 175, 750, 1290 eller 45690 forhåndskvalificerede kan nemlig principielt være ligegyldigt.
Lempelsen har alene rod i en frygt for, at svømmesektionen ikke kan "levere" pengene til eliteafdelingen når året er omme. I den forbindelse tager man så de yngste (og bedste) svømmere som gidsler... og officials, holdledere, forældre, trænere og andre, der har danske årgangsmesterskaber som årets højdepunkt.
Det bringer os tilbage til diskussionen om sektionens fornemmeste opgave: At være garant for gode stævner eller levere penge til eliteafdelingen?
Man kunne måske forestille sig en situation, hvor man gjorde begge dele? Skulle vi ikke kapitalisere årgangssvømmerne i stedet for at kanibalisere dem?
Sæt et prisskilt på DÅM grp. 2 og kundgør (så alle er klar over hvorfor - det er nemlig kun de mest vidende, der er klar over, at det forholder sig sådan her): "Stævnet SKAL give 125.000 i startpenge fordi klubberne har besluttet at Bine på 10 år skal betale for at vi kan sende landsholdet på træningslejre".
Det er helt fint, at man har taget den beslutning. Demokratiet længe leve. Men i forhold til at arrangere stævner, kunne vi så ikke "gøre det lidt bedre" for at citere Poul Nyrup?
Hvis vi sætter et prisskilt på stævnet, kan vi regne baglæns og sætte startpengene efter det. Er der 625 starter koster det 200 kroner pr. start. Er der 1250 starter koster det 100 kroner pr. start. Så ville vi kunne styre kvaliteten af stævnerne og få de vedtagne penge i kassen til eliteafdelingen. På nuværende måde er der ingen styring med kvaliteten af stævnet og en lempelse af kravtiderne 5 uger før giver forvirring og - i bedste fald - et heldigt ramt rigtigt niveau for længden af stævnet.
Jeg orker slet ikke for alvor at påbegynde diskussionen omkring motivation og klare linier for vore yngste svømmere i forhold til kvalifikation. I min klub har vi udtaget de C-holdssvømmere med kravtider til en træningslejr om halvanden uge forud for danske årgangsmesterskaber. Hvad skal de 4 svømmere, der med en skrivebordsafgørelse nu også har fået kravtid sige og gøre? Og hvad skal de gøre næste år? Presse på for at komme med på træningslejren alligevel, for "man ved jo ikke om kravene pludselig bliver lempede?". Pruuuust.... (Indsæt billede af træt konkurrenceudvalg her...)
Argumenter for og imod?!
Der har gennem tiderne været fremturet med mange mærkelige argumenter, når man skulle argumentere for de lange, lange mesterskaber (rekorden er vist stadig i skrivende stund DÅM i Haderslev i 2005, hvor vi var færdige 22.21 fredag aften).
Indsat herunder de mere eller mindre ubrugelige argumenter, der ofte fremtures med, når disse diskussioner forsøges taget i faglige fora (dvs. når trænerne påtaler det hovedrystende i vores nuværende prostituering af de yngste svømmere):
Argument fra trænerne: "Hvis eliteafdelingen ikke kan finde pengene et andet sted end i sektionen, så skal vi sætte startpengene op, så stævnerne får en ordentlig kvalitet!"
- Bekymret forbehold: "Jamen så ville nogle klubber jo helt sikkert melde fra, for hvis startpengene er 150 kroner, så er det jo alt for dyrt at deltage"...
- Svar: NEJ!... klubberne får jo den samme udgift! I stedet for 50 svømmere med 250 starter til 75 kroner pr. start får man nu 25 svømmere med 125 starter til 150 kroner pr. start. Det er samme udgift. For nogle klubber vil udgiften blive lidt større, men så må man tage et lidt højere gebyr for deltagelse. Hvis alternativet er et ringere stævne, betaler vi gerne 150 kroner pr. start! OGSÅ til DM på langbane!!
- Bekymret forbehold: "Jamen så ville nogle klubber jo slet ikke have nogen deltagere til danske årgangsmesterskaber"...
- Svar: NETOP!... da dette er mesterskaber, så skal de bedste svømmere deltage. Hvis Nørre Bøvelse ikke har nogen, der er gode nok til at deltage fordi vi strammer kravene, så skal de træne noget mere eller inde en bedre træner. Mesterskaberne er ikke for alle - det er for de bedste.
- Bekymret forbehold: "Jamen stævnerne skal da have en vis længde!"
- Svar: JA! Det er derfor vi har Michael Hinge ansat i Dansk Svømmeunion!! Det ved han alt om!!! Han ved, hvor lange stævnerne skal være for de yngste svømmere, fordi han har den faglige ekspertise. Det skal ikke besluttes i et udvalg ud fra 'hvad man synes der passede sidste år'. Der skal være en holdning som er baseret på de faglige kompetencer vi har til rådighed i unionen. I den forbindelse kunne det i øvrigt være djævelsk interessant at vide, hvorvidt de to DSTS-repræsentanter i sektionen er enige eller uenige i dette tiltag. Er de rørende enige, har jeg naturligvis et problem. Det ville dog undre mig (men det er der jo mange ting, der gør i disse tider...).
Jesper Von Seelen, der har en lang fortid i dansk svømning, bidrog i 2009 til Simma med en artikel om den relative alderseffekt (RAE). Som opfølgning på den artikel og som oplæg til generel debat om emnet, har vi modtaget nedenstående artikel fra Jesper - enjoy:
Pearl S. Buck er en amerikansk forfatter, der har modtaget både en pulitzerpris og nobelprisen i litteratur (1938). Hun har udtalt: You can judge your age by the amount of pain you feel when you come in contact with a new idea! Hvis gode gamle Pearl har ret, bør indholdet af denne tekst appellere til de yngre danske trænere, da jeg foreslår at måden vi udtager danske svømmere på bør laves om. Jeg forventer, at overskriften har fanget opmærksomheden på netop det yngre segment af danske svømmetrænere. Er du fast læser på Simma og typen der irriteres over at få gentaget en pointe, kan du nok godt stoppe med at læse. Læser du primært for at finde ud af, om Rikke skal deltage i Paradise Hotel, kan du også godt stoppe. Er du nysgerrig for at finde ud af, hvorfor vi bør ændre vores måde at udtage svømmere og åben over for nye ideer, bør du læse videre. Jeg skrev i oktober 2009 en artikel om den såkaldte relative alderseffekt (RAE). Er begrebet nyt for dig bør du læse artiklen på www.trænerudvikling.dk. Ganske kort fortalt dækker begrebet over det faktum, at børn født tidligt på året har større chancer for at blive udtaget til diverse landshold pga. det forspring de har ift. børn født sidst på året. Synes du, det lyder underligt, bør du læse artiklen fra 2009 – jeg vil ikke belaste jer alle med hele argumentationen endnu en gang. Mit ærinde denne gang er blot at præsentere tallene for de svømmere der er udtaget til EM og EJM - samt at opfordre dansk svømning og dansk idræt generelt til at tage hul på dette problem (som utvivlsomt koster Danmark medaljer). Lad mig starte med at præsentere tallene for EM- og EJM-holdet som netop er udtaget. Tallene i tabellen viser hvor mange svømmere der har fødselsdag i den pågældende periode.
Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec 3 2 3 3 1 2 1 2 0 2 0 2
De nye tal
EM
|
1. kvartal |
2. kvartal |
3. kvartal |
4. kvartal |
|
8 |
6 |
3 |
4 |
|
1. halvår |
2. halvår |
|
14 |
7 |
EJM
|
Jan |
Feb |
Mar |
Apr |
Maj |
Jun |
Jul |
Aug |
Sep |
Okt |
Nov |
Dec |
|
2 |
3 |
1 |
2 |
1 |
2 |
1 |
0 |
1 |
3 |
1 |
0 |
|
1. kvartal |
2. kvartal |
3. kvartal |
4. kvartal |
|
6 |
5 |
2 |
4 |
|
1. halvår |
2. halvår |
|
11 |
|
Der er for få svømmere til, at det for alvor giver mening at lave statistik på tallene. Kigger vi på tabellerne og bruger vores almindelige sunde fornuft, kan vi konstatere, at både EM- og EJM-holdet som forventet primært består af svømmere født i årets første halvdel.
Sammenholdt med de tal jeg præsenterede i 2009, er der ingen tvivl om at RAE er en realitet i dansk svømning.
Jeg skitserede i min artikel et par mulige løsninger, men jeg er ikke så naiv at tro, at problemet løses uden en grundig diskussion af mulige løsninger og disse løsningers konsekvenser.
Jeg vil ikke gentage mine løsningsforslag her (de kan selvfølgelig læses i den oprindelige artikel), men blot opfordre både Dansk Svømmeunion, Team Danmark og DSTS til at tage hul på problemet. Der er mig bekendt ikke gjort noget forsøg på at løse problemet, hvilket overrasker mig. En årsag til at problemet ikke er forsøgt løst kunne være at det ikke er tydeligt nok, hvor meget en løsning af problemet vil betyde på lang sigt.
Hvis man antager, at der fødes lige mange talenter i årets sidste kvartal som i årets første kvartal (og det virker som en rimelig antagelse) ser der ud til at den reelle talentmasse som dansk svømning kan trække på kan forøges med 20-40 %[1] hvis RAE-problemet løses.
Prisen for at løse REA-problemet sammenlignet med effekten af at forøge den reelle talentmasse med 20-40 % er meget, meget, MEGET lavere end prisen for optimering af træningen for de bedste svømmere mht. støttepersonale, træningslejre osv. Jeg mener ikke, det er en overdrivelse at påstå, at løsningen af RAE-problemet kan være en af de vigtigste faktorer for dansk succes ved OL 2020.
Skal der nedsættes en ”task-force”, der kigger på mulige løsninger, melder jeg mig gerne som deltager.
Held og lykke med det fortsatte arbejde
Jesper von Seelen
Ph.d.-studerende
Tidligere cheftræner i Aalborg Svømmeklub og årgangslandstræner
[1] Jeg indrømmer med det samme at dette er et skøn og kan diskuteres, men jeg mener ikke det er højt sat.













.gif)


